Se hoteller (6)

Rejser til Ciutadella

En rejse til Ciutadella byder på både sol, strand og skønne, snoede brostensstræder.
Frem til starten af 1700-tallet var Ciutadella Menorcas hovedstad, hvor rige købmænd og adelsmænd konkurrerede om at bygge prangende paladser. I dag har rejsemålet ikke længere status som hovedstad, men stemningen kan stadig fornemmes på en gåtur langs byens krogede stræder eller ved et besøg i den imponerende katedral. En lidt mere moderne atmosfære finder du i havneområdet, som byder på trendy restauranter med udsigt til glitrende yachter samt spændende shoppingmuligheder. Besøg f.eks. håndværksmarkedet under palmerne på Placa des Born hver fredag og lørdag eller de fashionable butikker langs arkaderne i Ses Voltes.

By og strand

Selv om Ciutadella er en af Menorcas største byer, er de fine strande ikke langt væk. Fra centrum tager det under ti minutter at gå til Cala des Degollador; en lille og blandt lokalbefolkningen meget populær strand. Spredt rundt over hele øen mere end hundrede andre strande - fra de lange, brede strande ved Son Bou og Santo Tomas til de mere afsidesliggende badebugter ved Cala Turqueta og Cala'n Blanes. Det er bare at vælge den strand, der passer dig bedst.

Bo godt med Spies

Spies har hoteller for enhver smag i Ciutadella. Vil du bo centralt og i elegante omgivelser, så tag et kig på hotel Can Faustino, som ligger tæt på katedralen. Du kan også bo i en lejlighed eller helt tæt på havet. Med Spies kan du vælge mellem en håndfuld hoteller i Ciutadella, fra budget til høj luksus.

Udforsk Menorca

Selv om der er meget at give sig til i Ciutadella, bør man også unde sig selv at se lidt af det øvrige Menorca. Busserne kører jævnligt over hele øen, og udsigten fra busvinduet er en hel rejse i sig selv. Fra Ciutadella tager det en times tid at køre til øens hovedby Mahón, hvor du kan nyde en god frokost ved havnen, shoppe lidt eller gå på sightseeing. Lidt tættere på finder du byerne Es Migjorn og Alaior, som egner sig fint til en formiddagsudflugt. Strande er der flere af, end du kan nå at besøge på en hel ferie. Det er bare at vælge den strand, der passer til dagens humør. På Menorca er du aldrig langt fra noget.
Tips og nyttig info
  • Kuksushoteller
  • Hoteller med spaafdeling
  • Hoteller i forskellige prisklasser
  • Lokale restauranter

Spies' gæster om Ciutadella

Find din rejse til Ciutadella