Se hoteller (11)

Rejser til Sitges

Badebyen Sitges, med sine lavvandede gyldne strande, fine golfbaner og pulserende forlystelsesliv, tiltrækker både børnefamilier, pensionister og partyglade unge.

Sitges er en malerisk badeby med en ældre del bestående af små gågader kantet af smukke blomsterdekorationer. Ud over 300 soldage om året byder Sitges også på rigtig gode restauranter, trendy tøjbutikker og en flot strandpromenade med palmer. Det meste af året hersker her en afslappet atmosfære, men i højsæsonen udvikler Sitges sig til en livlig ferieby med masser af barer og natklubber. Takket være sin åbne attitude er Sitges blevet et populært rejsemål i homokredse, og mange steder i byen vajer regnbueflaget uden for hoteller og barer. Vil du opleve storbypulsen i Barcelona, kommer du nemt dertil med direkte tog fra Sitges på ca. 45 minutter.

Mad og drikke i Sitges

Sitges er et mekka for madelskere, og den veltilberedte middelhavsmad er en specialitet, som har fået gourmeter fra hele verden til at få øjnene op for Sitges. Prøv også de traditionelle spanske tapas på en af restauranterne langs strandpromenaden. Vil du smage lokal spansk vin, ligger der flere kendte vindistrikter i området, hvor bl.a. Cava og Priorat bliver fremstillet.

Forlystelseslivet i Sitges

Sitges er kendt for sit pulserende natteliv. Start aftenen med et glas på en af de mange udeserveringer langs strandpromenaden. Hen på aftenen kan du så begive dig til den legendariske partygade "Street of Sin" (Carrer del Pecat), hvor natklubberne ligger på rad og række. Mange af barerne ligger omkring Carrer Sant Bonaventura blot fem minutter fra stranden.

Golf, cykling, tennis og vandsport

I Sitges er der masser af give sig til, hvis du ønsker en aktiv ferie. Området er velegnet til cykling, så lej gerne en cykel og udforsk omgivelserne. Her findes også flere fine golf- og tennisbaner. Og for vandhunden tilbydes forskellige slags vandsport ved de største strande.

Sitges med Spies

Du kan flyve til Sitges hele året med Spies. Vi tilbyder rejser med rutefly og valgfri rejselængde, så du kan sammensætte din ferie helt efter dit eget hoved.

Tips og nyttig info
  • Fine strande
  • Gode restauranter
  • Godt forlystelsesliv
  • Valgfri rejselængde
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Sitges

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Vejr og klima
  • januar
13°6°
4
Solskinstimer pr. dag
12°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • februar
14°7°
5
Solskinstimer pr. dag
12°
Vandtemperatur
20
Regnfri dage
  • marts
16°9°
5
Solskinstimer pr. dag
13°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • april
18°11°
7
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
  • maj
22°14°
8
Solskinstimer pr. dag
16°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • juni
25°18°
9
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • juli
28°21°
10
Solskinstimer pr. dag
23°
Vandtemperatur
27
Regnfri dage
  • august
28°21°
7
Solskinstimer pr. dag
22°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • september
25°19°
6
Solskinstimer pr. dag
21°
Vandtemperatur
24
Regnfri dage
  • oktober
21°15°
5
Solskinstimer pr. dag
20°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
  • november
16°11°
5
Solskinstimer pr. dag
17°
Vandtemperatur
22
Regnfri dage
  • december
13°7°
4
Solskinstimer pr. dag
14°
Vandtemperatur
23
Regnfri dage
Strand
Sitges har en flere indbydende strande med finkornet sand og lavt vand. Generelt er strandene børnevenlige. Langs vandet strækker der sig en strandpromenade kantet af restauranter, barer og butikker.
Fly og transfer

Flyvetid

Ca. 3 timer.

Afrejse

Du kan rejse til Sitges hele året med rutefly. Flyet lander i Barcelona Lufthavn.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Barcelona Lufthavn til Sitges er ca. 30 minutter (ca. 27 km) .
Mad, drikke og natteliv
Ved Sitges' strandpromenade finder du et stort udbud af restauranter og tapasbarer, der alle har et bredt og spændende menukort. Middelhavsmaden, der bl.a. består af frisk fisk, er af høj kvalitet og et must at prøve på din ferie. Sørg endelig også for at prøve Sitges populære dessertvin, Malvasia de Sitges.
Sitges' natteliv er varieret og alsidigt, hvis du får lyst til at tage ud og slukke tørsten. Langs strandpromenaden er der mange spændende restauranter og barer, og flere af dem tilbyder udendørsarealer hvor du kan sidde og nyde en kold drink. På bargaden Street of Sins (Carrer del Pecat) ligger natklubberne som perler på en snor, og tager du turen ned til Carrer Sant Bonaventura, der ligger ca. fem minutter fra stranden, vil majoriteten af nattelivet være gaybarer. Om sommeren løber den meget populære festival, Gaypride, af stablen, hvor der arrangeres mange spændende og kulturelle events nede ved stranden.
Shopping
Der er en masse forskellige butikker med gode shoppingmuligheder i Sitges. Her finder du alt fra eksklusive og moderne tøjbutikker til lokale, små butikker og markeder.
Aktiviteter og seværdigheder
Golf, cykling, tennis og vandsport hører til de mest populære aktiviteter i Sitges.
Sådan kommer du omkring
Du kommer nemmest rundt i Sitges til fods eller i taxi. Der findes kun enkelte buslinjer. Du kan bl.a. tage bussen til Barcelona og Girona. Hvis du tager toget, varer turen til Barcelona og andre omkringliggende byer kun ca. 45 minutter.
Fakta

Vores service

Opholdet i Sitges er på egen hånd.

Bæredygtig ferie

Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Du kan læse mere om vores arbejde med klimakompensation her. Spies arbejder desuden aktivt imod børnesexhandel gennem vores mangeårige samarbejde med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

For danske statsborgere skal passet være gyldigt under opholdet. Visumfrit i indtil 90 dage. Forlængede danske pas samt danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Kontakt eventuelt Spaniens ambassade på telefon 35 42 22 66 for yderligere information.

Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte den spanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.

Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der fører til nægtet indrejse i Spanien.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.

Turistskat i Sitges

De regionale myndigheder har indført en hotelskat på overnatninger i Sitges. Skatten varierer afhængigt af hotelkategori og betales direkte til hotellet. Børn under 17 år betaler ikke hotelskat.

Pris pr. person pr. nat:
5-stjernede hoteller: 2,48 EUR
4-stjernede hoteller: 1,21 EUR
3-stjernede hoteller (og derunder): 0,72 EUR

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Hæveautomater findes.

Tidsforskel

Ingen.

El

220 V. Adapter er ikke nødvendig.

Sprog

I Spanien taler befolkningen først og fremmest spansk, men også catalansk og mallorcinsk i visse områder. I turistområderne taler de fleste, der arbejder i servicebranchen, desuden engelsk.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.
Find din rejse til Sitges