Vandring på Gran Canaria

Vandring på Gran Canaria

Vandrerejse til Gran Canaria

Gran Canaria byder på fantastisk vandring og afvekslende naturoplevelser.

Glæd dig til fire dage fyldt med skønne vandringer og vingårdsbesøg.

Hvornår: 27. november – 4. december 2021
Hvor: Gran Canaria, hotel Ocean Hill
Pris fra: 7.295,- pr. person i delt 2-værelses lejlighed
Afrejse fra: København og Billund

Udsolgt

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Bagage
  • Mad ombord på flyet
  • Transfer til/fra hotellet
  • Ophold i delt 2-værelses lejlighed
  • Vandringer ifølge programmet

Ugens program

Vandring 1

Cruz de Tejeda - Artenara
En fantastisk vandring på højt beliggende stier med flot udsigt. På vej mod de skovklædte bjerge oplever vi skyfænomenet Panza de Burro, der opstår, når passatvinde stiger op ad bjergskråningerne og nedkøles.

Vandrestierne løber gennem pinjeskov og langs stejle vulkanklipper på den centrale del af Gran Canaria. Vi går mod byen Artenara og mødes overalt af smukke udsigter over den nordlige del af øen. Artenara er en af Gran Canarias højest beliggende landsbyer.

Ruteinformation
• Længde: 8 km
• Vandretid: 3 timer
• Højde: 1.500-1.730-1.350 meter over havet

Vandring 2

Camino de la Plata (Sølvruten)

Camino de la Plata er en del af Gran Canarias Caminos Reales – kongeveje – der udgør et netværk over hele øen. Oprindelig var Sølvruten kun ét spor, men i 1700-tallet blev ruten brolagt. Arbejdet blev finansieret af det spanske kongehus for lettere at kunne transportere varer rundt på øen. Vejen er belagt med sten, som er sirligt lagt ved siden af hinanden i sektioner. At den stadig er så velbevaret siger en del om datidens stensætningsarbejde.

Vi begiver os i løbet af dagen over bjergmassivet Pozo de las Nieves og vandrer videre gennem den smukke pinjeskov for til sidst at ende på Pico del Pozo de las Nieves – snetoppen – som med sin højde på 1.949 meter over havets overflade er det højeste punkt på Gran Canaria. Herfra er der fantastisk udsigt over Gran Canaria, og i klart vejr kan man også se Spaniens højeste bjerg, Teide, på naboøen Tenerife.

Ruteinformation
• Længde: 10 eller 14 km
• Vandretid: 4-6 timer
• Højde: 1.300-1.920-1.600 meter over havet

Vandring 3

Pilancones naturreservat
En vandretur gennem et af Gran Canaria smukkeste naturreservater med vild og storslået natur. Vi følger stien op på den spektakulære bjergkam på den sydvestlige side af Caldera de Tejeda.

Undervejs har vi vid udsigt over øen - fra Arguineguín-dalen i syd til grottebyerne El Juncal og El Carrizal i nord. Vi er måske også så heldige at se den ekstremt sjældne blå bogfinke, som udelukkende findes på Gran Canaria og Tenerife, og som yngler i netop dette område.

Ruteinformation
• Længde: 10 eller 14 km
• Vandretid: 5-6 timer
• Højde: 1.300-1.500-1.100 meter over havet

Vandring 4

Vulkanvandring og vinsmagning
Gran Canaria var en stor vinproducent fra 1500-tallet og frem og til starten af 1800-tallet. I dag findes omkring 50 vingårde, der producerer vin af druer som listán negro, tintilla og listán blanco, som er øens mest almindelige druesorter. De fleste vingårde ligger i området Monte Lentiscal – et utrolig smukt og grønt område oven for Santa Brigida.

Vandreturen går rundt om spektakulære Caldera de Bandama, som er en udslukt vulkan. På turen vil vi opleve betagende udsigter og varieret vegetation, og på bunden af krateret findes stadig et lille landbrug med traditionel drift.

Efter vandringen besøger vi to vingårde, hvor vi får smagsprøver på vin og kanariske delikatesser. I løbet af dagen fortæller vi meget om den omgivende natur og om vinfremstillingen på øen både før i tiden og nu.

Ruteinformation
• Længde: 3 - 7 km
• Vandretid: 2-3 timer
• Højde: 400-150-400 meter over havet

Vandreprogrammet er foreløbigt og vil afhænge af de aktuelle vejr- og vindforhold samt vandregruppens sammensætning.

Ocean Hill på  Gran Canaria

Om hotellet

Ocean Hill er et dejligt voksenhotel beliggende i den øvre del af Puerto Rico, tæt på butikker, restauranter og barer i Europa shoppingcenter.

**Ocean Hill** er et dejligt voksenhotel beliggende i den øvre del af Puerto Rico, tæt på butikker, restauranter og barer i Europa shoppingcenter.

Spørgsmål om fly og hotel
Tlf: 70 70 10 51 mandag-fredag kl. 10-12
Mail: sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.