Yogarejse til Fuerteventura med Kira Løve

15/1 - 22/1 2019
7.595,- pr. person
Afrejse fra København

Læg januars grå og kolde vejr bag dig, rejs med til øen med de lange hvide sandstrande og nyd yoga i solopgangens skær. Du får en hel uge med masser af skøn yoga, meditation, afslapning og nærvær.

Program

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha yoga. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk samt guidede åndedrætsøvelser og meditationer om eftermiddagen. Undervisningen foregår som holdtræning på terrassen med smuk udsigt over havet. Undervisningen tilpasses din krop og dine behov, giver mulighed for fordybelse i yogaen og tager afsæt i, hvor du befinder dig lige nu.


TIRSDAG
Kl. 16-17.30: Velkomst og yogaworkshop: 'Få tips og tricks til en bedre yogapraksis'.
Vi går i dybden med nogle udvalgte og ofte anvendte yogastillinger, så du opnår en bedre yogapraksis. Medbring yogamåtte og et tæppe/håndklæde til at sidde på. Workshoppen er en god start på ugens yogaundervisning.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

ONSDAG
Kl. 7.45-9.15: Morgenyoga.
Kl. 9.15-16: Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

TORSDAG
Kl. 7.45-9.15: Morgenyoga.
Kl. 10.30-12.30: Fælles gåtur for dem, der har lyst.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

FREDAG
Kl. 7.45-9.15: Morgenyoga.
Kl. 12-13: Workshop: 'Åndedrættet – vejen til mere velvære'.
Vi lærer simple vejrtrækningsteknikker til at opnå indre ro og få mere energi og gennemgår nogle af de åndedrætsteknikker, man ofte møder i yogaklasser. Øvelserne vil kunne integreres og anvendes i din hverdag efter yogarejsen. Medbring yogamåtte og et tæppe/håndklæde til at sidde på. Vent med frokost til efter workshoppen.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

LØRDAG
Kl. 7.15-7.45: Morgenmeditation: 'Lær at meditere – vejen til indre ro'.
Du præsenteres for nogle enkle meditationsteknikker; mærk effekten og lær, hvordan du kan lykkes med at få en meditationspraksis. Medbring yogamåtte og et tæppe/håndklæde til at sidde på. Vent med kaffe til efter workshoppen.
Kl. 7.45-9.15: Morgenyoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

SØNDAG
Kl. 7.45-9.15: Morgenyoga.
Kl. 14.30-15.30: 'Yoga som livsfilosofi'.
Yoga er andet og mere end yogastillinger. Få tips til, hvordan du kan lave yoga hver dag – også når du måske ikke tror, at du har tid til eller mulighed for det. Medbring kuglepen.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

MANDAG
Kl. 7.45-9.15 Morgenyoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16-17.30: Eftermiddagsyoga.
Kl. 19.30: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
TIRSDAG
Kl. 7.45-9.00 Morgenyoga.
Hjemrejse.

Hotelinformation

SENTIDO H10 Playa Esmeralda er et pænt hotel tæt på stranden i Costa Calma. Hotellet byder på flere aktiviteter, og du kan også slappe af i spaafdelingen. Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.

Instruktør på rejsen

Din yogalærer på rejsen er Kira Løve, indehaver af my yoga studio i Charlottenlund. Kira har beskæftiget sig med yoga i 18 år og er uddannet af nogle af verdens mest anerkendte yogalærere. I dag uddanner Kira selv yogalærere, og da hun har mere end 2.000 timers uddannelse og har undervist over 7.000 yogaklasser, kan du som deltager føle dig tryg under undervisningen.

Praktisk info

Pris fra 7.595,- pr. person
I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse med balkon
  • Halvpension
  • Syv dages yogaundervisning

Afrejse fra København 15/1 kl. 08.20, ankomst på Fuerteventura kl. 12.30.
Hjemrejse fra Fuerteventura 22/1 kl. 13.30, ankomst i København kl. 19.30.


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 1.100,- (Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.)
Der er maks. 16-18 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.

Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere og maks. 20 deltagere.
Du skal selv medbringe yogamåtte. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.


Tilmeld

Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk