Yogarejse

Yogarejse med Kira Løve til Gran Canaria

24/7 - 31/7 2019
8.200,- pr. person
Afrejse fra København, Billund og Aalborg

Brug din sommerferie på en afslappende yogatur til De Kanariske Øer, hvor klimaet i juli er behageligt og oplagt til en aktiv ferie. Fordyb dig i yogaen og nyd roen på et dejligt voksenhotel med en skøn spaafdeling og mulighed for at deltage i en smuk vandring i bjergene. Det bliver en uge med masser af yoga, hyggeligt samvær, mulighed for aktive oplevelser og afslapning i smukke omgivelser.

Program

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha yoga. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk samt guidede åndedrætsøvelser og meditationer om eftermiddagen. Undervisningen tilpasses din krop og dine behov, giver mulighed for fordybelse i yogaen og tager afsæt i, hvor du befinder dig lige nu.
Undervisningen foregår udendørs på yogadækket under åben himmel. Der er også mulighed for at gå indendørs, hvis vejret mod forventning ikke er godt. Gran Canaria har et mildt og behageligt klima året rundt, og gennemsnitstemperaturen i juli er 25 grader.
På hotellet er der forskellige træningsmuligheder. Der findes tennisbane og fitness, og en skandinavisk SATS-instruktør tilbyder gratis holdtræning, f.eks. core og vandgymnastik. Hotellet har desuden en minibus, der kører gratis mellem hotellet og stranden cirka fire gange dagligt.
I løbet af ugen arrangerer vi en vandretur imellem yogaundervisningen, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Denne udflugt er mod egenbetaling.
Der er på rejsen rig mulighed til at være social, og vi spiser sammen om aftenen, hvis du har lyst til det.
Yogarejsen giver mulighed for opladning og plads til, at du kan være der, hvor du er – og være den, du er. Der er tid til både samvær og refleksion, og du bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt du deltager i, og hvor social du vil være. Det er din yogaferie!

Hotelinformation

Sunprime Atlantic View er et dejligt hotel for voksne. Hotellet har en lækker restaurant, en skøn spaafdeling, flere pools og et godt udvalg af træningsmuligheder.

Instruktør på rejsen

Kira er 42 år, har praktiseret yoga i 18 år og har undervist de sidste 12 år. Kira er indehaver af yogastudiet my yoga studio i Charlottenlund og har i sit arbejde fokus på yogaundervisning, yogarejser samt at uddanne yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen.

Praktisk info

Pris fra 8.200,- pr. person
I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 30 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt 1-værelses Classic Suite med balkon mod Maspalomas
  • Yogaprogram

Afrejse fra København 24/7 kl. 07.30, ankomst på Gran Canaria kl. 11.50
Hjemrejse fra Gran Canaria 31/7 kl. 13.10, ankomst i København kl. 19.20

Afrejse fra Billund 24/7 kl. 08.20, ankomst på Gran Canaria kl. 12.30
Hjemrejse fra Gran Canaria 31/7 kl. 13.50, ankomst i Billund kl. 19.40

Afrejse fra Aalborg 24/7 kl. 08.10, ankomst på Gran Canaria kl. 12.35
Hjemrejse fra Gran Canaria 31/7 kl. 13.40, ankomst i Aalborg kl. 19.50


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt 1-værelses Classic Suite.
Tillæg for at bo alene: 400,-

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales. Yogamåtte kan lejes på hotellet.

Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.


Tilmeld

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk