Yogarejse

Yogarejse til smukke Kroatien

7/9 - 14/9 2019
7.998,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra København

Forlæng sommeren ved at rejse med yogalærer Kira Løve til Kroatien. Her får du yoga, afslapning, udflugter med naturoplevelser, spaforkælelse og hyggeligt samvær i én pakke – hvad enten du rejser alene eller med andre.

Program

Yogaen på rejsen vil være en skøn og afvekslende blanding af flere yogaformer. Morgenyogaen vil med udgangspunkt i hatha yogaen både styrke og smidiggøre din krop, mens eftermiddagene vil byde på rolig yin yoga med lange skønne yogastræk. Én morgen byder på vitaliserende kundalini yoga og én eftermiddag slutter med en opladende guidet dybdeafspænding kaldet yoga nidra. Til hver time guides du til bevidst at arbejde med åndedrættet for at opnå en bedre vejrtrækning.
Det overordrende fokus for ugens yogaundervisning vil være at skabe bedre balance i krop og sind – med udgangspunkt i lige netop dét, din krop har brug for – og undervisningen tilpasses din krop, hvor det er muligt. Undervisningen foregår som holdundervisning på en privat terrasse med smuk udsigt over vandet: morgenyoga kl. 7.45-9.15 og eftermiddagsyoga kl. 16.30-18.
Du har mulighed for at deltage på udflugter med yogagruppen i løbet af ugen. Vi tager på en fredfyldt gåtur langs havet samt en skræddersyet bådtur til øen Brac*. For dem, der vælger halvpension, er der mulighed for fælles middag hver aften kl. 19.30 i hotellets restaurant.

Hotelinformation

Bluesun Soline er et kategori 4-hotel med smuk beliggenhed lige ved havet og med et imødekommende personale, der rigtig gerne vil gøre deres til, at du får en skøn ferie. Vi bor i den lille og rolige by Brela, som er omgivet af pinjetræer, der vokser op ad skråningerne mod Biokovo-bjergene, og vender du blikket mod Adriaterhavet, ser du azurblåt vand og øer som Hvar og Brac i den dalmatiske skærgård.

Instruktør på rejsen

Kira er 42 år, har praktiseret yoga i 18 år og har undervist de sidste 12 år. Kira er indehaver af yogastudiet my yoga studio i Charlottenlund og har i sit arbejde fokus på yogaundervisning, yogarejser samt at uddanne yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen.

Praktisk info

Pris fra 7.998,- pr. person
I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yoga 2 x dagligt a 1,5 time (med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen)

Afrejse fra København 7/9 kl. 14:15, ankomst til Split kl. 16.45.
Hjemrejse fra Split 14/9 kl. 17.35, ankomst i København kl. 20.05.


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 920,-

*Bådtur til Brac inkl. frokost kan på rejsen tilkøbes lokalt for ca. 350 kuna.
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. Medbring yogamåtte og tæppe.
Maks. 20 deltagere på rejsen.
Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.


Tilmeld

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk