Yogarejse

Yogarejse med Kira Løve til Lefkas

20/5 -27/5 2019
Pris fra 5.728,- pr. person
Afrejse fra København

Rejs med Kira Løve til Lefkas og fordyb dig i yogaen med flot udsigt over Det Ioniske Hav. Glæd dig til en skøn uge med masser af yoga, hyggeligt samvær, mulighed for aktive oplevelser og afslapning i smukke omgivelser.

Program

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha yoga. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk samt guidede åndedrætsøvelser og meditationer om eftermiddagen. Undervisningen tilpasses din krop og dine behov, giver mulighed for fordybelse i yogaen og tager afsæt i, hvor du befinder dig lige nu.
Undervisningen foregår udendørs i yogapavillonen med smuk udsigt – eller indendørs, hvis vejret mod forventning ikke tillader os at være ude.
På hotellet er der forskellige træningsmuligheder. Her findes et motionsrum med havudsigt, og du kan bl.a. spille tennis, låne en kano eller prøve stand up paddle surfing. Spies tilbyder desuden mod betaling guidede cykelture på den smukke ø.
Der er på rejsen rig mulighed til at være social, og vi spiser sammen om aftenen, hvis du har lyst til det.
I løbet af ugen arrangerer Kira et par halvdagsudflugter imellem yogaundervisningen, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Disse udflugter er mod egenbetaling.
Yogarejsen giver mulighed for opladning og plads til, at du kan være der, hvor du er - og være den, du er. Der er tid til både samvær og refleksion, og du bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt du deltager i, og hvor social du vil være. Det er din yogaferie!

Hotelinformation

Porto Galini ligger i grønne omgivelser med udsigt over Det Ioniske Hav og bjergene på fastlandet. Hotellet er bygget i klassisk græsk stil og har en spaafdeling, et poolområde og en privat strand

Instruktør på rejsen

Kira er 42 år, har praktiseret yoga i 18 år og har undervist de sidste 12 år. Kira er indehaver af yogastudiet my yoga studio i Charlottenlund og har i sit arbejde fokus på yogaundervisning, yogarejser samt at uddanne yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen.

Praktisk info

Prisen er fra 5.728,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Thomas Cook Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yogaprogram

Afrejse fra København 20/5 kl. 16.05, ankomst på Lefkas kl. 20.00
Hjemrejse fra Lefkas 27/5 kl. 13.10, ankomst i København kl. 15.05


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 1.700,-

Skatter og afgifter
De græske myndigheder indførte en skat på hotelovernatninger pr. 1. januar 2018. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Skattesatsen for hotel Porto Galini (kategori 5) er 4 EUR pr. lejlighed pr. nat.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales. Medbring egen yogamåtte.

Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.


Tilmeld

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk