Yogarejse til Bali

Yogaretreat på Bali

Eventyr og yoga på Bali med Trine Winther

Marts 2024
Afrejse fra København
Prisen er xxxxx,- pr. person inkl. halvpension

Rejs med Trine på dette uforglemmelige yogaretreat til Bali, hvor vi bor i Ubud området, som er Balis gamle, kulturelle centrum. Kunstnerbyen Ubud indebærer afslapning for både krop og sjæl og er pupulær blandt yogier. Generelt er Bali en ren drøm, hvis du er interesseret i natur. Den tropiske ø byder på alt fra vidtstrakte rismarker og lange sandstrande til frodig regnskov og en aktiv vulkan.

Trine glæder sig til vise dig det fantastiske og unikke Bali på en fælles yogarejse. Bali og yoga kan noget særligt med hinanden. Efteråret 2022 var hun på Bali med sin kæreste og fik hele dens magiske energi helt ind under huden, og der sidder den stadig. Trine havde nogle særlige oplevelser i og omkring Ubud, som hun gerne vil dele med dig via 3 udflugter på rejsen. Du bestemmer frit om du vil deltage.

Program

Vi starter dagene med at vække krop og sind med skøn morgenyoga, åndedrætsøvelser og meditationer med udsigt til junglen og til lyden af dens mangfolde dyreliv. Yoga shalaen er helt unik og giver følelsen af at være et med naturen, mens du dyrker yoga. Om eftermiddagen mødes vi igen til blid og fordybende yoga og mindfulness, hvor vi inddrager naturen og de unikke omgivelser i vores praksis og væren.

I løbet af ugen skal vi arbejde med forskellige typer af yoga (hatha, vinyasa, yin, fodyoga og faceyoga). Vi skal stifte bekendskab med forskellige typer af meditationer som mantra- mindfulness- bevægelses- fokuseret, visualiserende- og emne meditationer. Vi praktiserer forskellige åndedrætsøvelser (pranayama) for større fokus, ro i sindet og frit energiflow i kroppen. Vi fordyber os i betydningen af at arbejde bevidst med vores nervesystemets respons og de 7 energicentre. Jeg vil introducere dig for mindfulness principper, og hvordan du kan bruge mindfulness til større nærvær og ro i din hverdag.

Jeg har næseskylder og yogabånd med til dig som ekstraudstyr. Så hvis du har lyst vil jeg lære dig at skylle næse og rense dine slimhinder som en renselsesproces og for friere åndedræt. Vi skal også lege lidt med, hvordan du bl.a. kan lindre hovedpine, kæbespændinger og kroniske smerter gennem teknikker fra bl.a. ansigtszoneterapi, z-health og PNF stræk.

Efter morgenyoga kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Du kan også tage på egne udflugter eller nyde godt af hotellets øvrige tilbud. F.eks har hotellet en 3 km. lang vandre/løbesti gennem junglen, mulighed for at låne cykler m.m. Om aftenen er der fælles spisning for dem, der har lyst.

Et par uger før afrejse vil du modtage ugens yogaprogram og gode råd til rejsen. Herunder om valuta og mere info. om de 3 udflugter du kan tilkøbe, hvis du har lyst til at opleve mere af Bali’s natur og kultur.

De 3 udflugter:

  1. Tidlig morgenvandring til bjerget ”Mount Batur”, hvor vi nyder solopgang over skyerne mens vi spiser morgenmad. En unik naturoplevelse (½ dag) Pris ca. 270,-
  2. Udflugt til Balis smukke risterasser (3 timer) Pris ca. 75,-
  3. Gennemleve en helt unik Ceremoni ved det hellige tempel ”Tirta Empul”. Du guides gennem 9 renselsesceremonier med helligt vand fra naturkilder. Denne ceremoni har en helt særlig historie, som min balinesiske ven Dewa vil fortælle dig mere om. Hans kone Ayu sørger for at du bærer deres traditionelle klæder under ceremonien og fortæller dig om beklædningens betydning: Ayu`s mor forbereder traditionelle offer gaver til ceremonien. Det er en meget særlig oplevelse, en af dem som har rørt mig dybt i sjælen (3 timer). Pris ca. 180,-

Hvem kan deltage

At deltage kræver kun at du har lyst til at være med. Om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med dig selv, yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, ufordømmende og åbne mindset. Hvis det er første gang du er på så lang en rejse, så skal du ikke være nervøs. Du kan spørge mig til råds om alt og jeg er tilgængelig på hele rejsen fra Københavns lufthavn til vi lander på Resortet.

Fra Trine til dig

Husk at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Lyt indad og mærk efter, hvad det du har brug for fra dag til dag, så du kan give dig selv en selvkærlig uge med omsorg og nærvær. Måske giver det plads til at gå på opdagelse i dig selv og komme tættere på din kerne og det unikke menneske du er.
Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Trine.

Din instruktør

Trine Winther

Trine Winther

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser.
Trine har et spændende CV som bl.a. byder på: Yogauddannelse fra Indien, Mindfulness instruktør og mentor, Medicinsk yogalærer for børn/unge og voksne, Faceyoga, Ansigtszoneteraut, Flying Nurse, Krisesygeplejerske og Kursusholder.
Læs mere om Trine, og se hendes øvrige rejser her.

Her skal du bo

Padma Resort

Padma Resort Ubud

Padma Resort Ubud er et luksushotel beliggende i enestående og naturskønne omgivelser. Hotellet tilbyder elegante værelser og suiter med balkon eller terrasse mod haven eller dalen neden for hotellet. Du kan også nyde den spektakulære udsigt over junglen over en forfriskning i den nedsænkede poolbar i hotellets store infinitypool.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er xxxxx,- pr. person

  • Flyrejse med Emirates
  • Mad og drikke ombord på flyet
  • 25 kg bagage + 7 kg håndbagage
  • Bustransfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • Lokalguide ved ankomst i lufthavnen
  • Hotelophold 9 dage/8 nætter
  • Morgenmad
  • Aftensmad inkl. vand og ice tea
  • 2 daglige yoga sessions
  • Vand, lån af måtte og håndklæde til hver yoga session
  • Skatter og afgifter til flyselskabet

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for at bo alene i værelset: xxxx,-
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, hvor I deler et dobbeltværelse med hver jeres queensize seng. Lykkes det ikke at finde en anden, der vil dele, må man påregne at betale tillæg for at bo alene.
  • Køb afbestillingsforsikring igennem Gouda Pris fra 840,-

Vær opmærksom på

  • Sidste frist for tilmelding er d. xx/xx
  • Rejsen gennemføres ved 16 tilmeldte og der er max plads til 21 personer.
  • Et beløb på 50 USD/dag reserveres på dit kreditkort ved ankomsten til hotellet som depositum. Beløbet skal findes tilgængeligt under hele opholdet. Det samme beløb skal deponeres kontant i USD, hvis man ikke har et kreditkort.
  • Pas: Rejsen kræver et gyldigt, dansk pas. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter udrejse fra Indonesien.
  • Visum: Som dansk statsborger skal du have visum til Indonesien. Turistvisum til 30 dage udstedes ved ankomst og koster IDR 500.000, hvilket svarer til ca. USD 35
  • Vaccinationer: Tjek med egen læge eller på Serums Instituttets website.

Reservationsbetingelser

  • Første rate på xxxx,- betales 1 uge efter tilmelding til rejsen.
  • Sidste rate betales senest xx/xx

Regler og vilkår for yogarejser med rutefly finder du her.

Om flyrejsen

Vi flyver med Emirates via Dubai.
Kastrup - Bali
Afrejse fra Kastrup kl. 15.35. Ankomst i Dubai kl. 23.55.
Afrejse fra Dubai kl. 03.25. Ankomst på Bali kl. 16.35.

Bali - Kastrup
Afrejse fra Bali kl. 00.05. Ankomst i Dubai kl. 05.25.
Afrejse fra Dubai kl. 08.30. Ankomst i Kastrup kl. 12.30.

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Iversen
Tlf.: 7070 1051 (10-12)
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.