Rejs med på yogaferie til Lefkas, hvor du i selskab med Charlotte Larsson får en uge med yoga, afslapning, muligheder for udflugter og hyggeligt samvær.
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.
Morgenpraksis kl. 7.45-9.15: Vitaliserende og dynamisk - vinyasa/hatha/slow flow.
Hver morgen mødes vi i en af de to smukke yogashalaer og åbner for en skøn og vitaliserende morgenpraksis. Gennem meditation, åndedrætsteknikker, visualiseringer og en fysisk groundende og dynamisk praksis, vil du dag for dag opleve at blive mere nærværende og fortrolig med din krops muligheder og begrænsninger. Hver dag byder på både nyt og genkendeligt.
Eftermiddagspraksis kl. 16.30-18.00: Rolig og dyb - restorativ yin yoga.
Hver eftermiddag mødes vi igen for at lande dagen, fordøje indtrykkene og overgive os til varmen og kroppen. Praksissen er rolig og meditativ med dybe yin stræk, som løsner op i dit bindevæv, sænker stresshormonerne i din krop og får energien til at flyde fint og frit. Hver dag byder på en varierende praksis, som tilpasses din krop. Husk dog altid at respektere kroppens signaler - så bliver det et vidunderligt møde med dig selv.
Ud over at mødes til yoga to gange om dagen vil der hver aften stå et bord klar til os i restauranten, hvor vi kan samles om aftenens måltid. Det er selvfølgelig helt frivilligt at deltage, men det skaber altid en rigtig fin stemning og dynamik på rejsen at spise i fællesskab. Vi opfordrer som minimum til, at vi spiser sammen den første aften - resten af ugen er op til dig; du er velkommen enten en enkelt eller hver aften.
Midt på ugen holder vi en yogafri dag, hvor du kan restituere, tage på udflugt eller besøge hotellets lækre spaafdeling med indendørspool, boblebad, tørsauna og dampbad. Håndklæder indgår i entréprisen. Du kan også bestille massage og andre behandlinger. Alt i programmet er frivilligt, og du deltager i præcis det, du har lyst til. Det er din ferie og dig, der bestemmer tempoet.
Charlotte Larsson er indehaver af Living Studios I Birkerød. Hun er uddannet danseformidler, yogainstruktør, ecstatic dance facilitator, living yolates- og dancing yolatesinstruktør. Charlotte er passioneret omkring kroppens psykologi og arbejder målrettet mod, at hendes kursister får fat i kernen af deres fysiske og mentale kapacitet. Charlotte har rejst som yogalærer for Spies siden 2018.
Porto Galini ligger i grønne omgivelser på en skråning mellem Nidri og Nikiana. Fra hotellet er der flot udsigt over Det Joniske Hav og bjergene på fastlandet. Hotellet er bygget i klassisk græsk stil med hvidkalkede mure og blå skodder. Hotellet har en spaafdeling, et dejligt poolområde og en privat strand.
Prisen er 6.595,- pr. person.
I prisen indgår:
Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Valgfrie tilkøb
Priser for andre værelsestyper kan ses under tilmeldingslinket.
Vi flyver direkte fra København.
Afrejse fra København 13/6 kl. 16.05, ankomst til Lefkas kl. 20.00
Afrejse fra Lefkas 20/6 kl. 21.20, ankomst i København kl. 23.15
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk