Yoga med Ditte Parby på

Kreta

Yogarejse med Ditte Parby til Kreta

Nyd foråret på dejlige Kreta og få en uges skøn yoga med fuld havudsigt fra en dejlig yogaterrasse.

Hvornår: 11/5 – 18/5 2023
Pris: 6.545,- pr. person
Afrejse fra: Billund og København

  • Yogaprogram for nye og garvede yogier
  • Erfaren yogainstruktør
  • Dejligt hotel i den hyggelige fiskerby, Makrigialos

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.

Ocean Beach Club på Kreta

Nyd en afslappende stund på hotellet

Program

Ditte underviser i ugens løb en dejlig potpourri af hatha yoga, vinyasa yoga, yin yoga, restorativ yoga og ansigtsyoga. Hver yogaklasse har et fysisk og mentalt fokus, og Ditte sørger for, at alle kan være med – såvel garvet yogi som nybegynder.

I det hele taget skal vi bare nyde at have god tid og mulighed for at arbejde dybt med yogaen under solen og den blå himmel. Du opbygger styrke, smidighed og rummelighed i krop, ansigt og sind, og din stressrespons falder skønt til ro.

Vi dyrker yoga morgen og eftermiddag hele ugen, dog med en enkelt formiddag og en enkelt eftermiddag fri, hvor du kan tage på udflugt, vandre, gå i spaafdelingen eller bare nyde hotellets lækre omgivelser. Undervisningen foregår udendørs på en stor tagterrasse med smuk udsigt over Middelhavet.

Mellem yogaklasserne kan du finde en plads i solen eller skyggen ved et af hotellets poolområder eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Du kan også slentre en tur i strandkanten, tage på vandretur i bjergene eller medbringe en bog og slappe af i den lille fredelige fiskerby Makrigialos.

Hotellet har en god restaurant med smuk udsigt. Det er muligt at tilkøbe måltidspakker og deltage i hyggelig fællesspisning med yogagruppen, hvis du har lyst til det. Alt i programmet er frivilligt, og du deltager i præcis det, du har lyst til. Det er din ferie og dig, der bestemmer tempoet.

Din instrukør

Ditte Parby

Ditte Parby er en erfaren yogalærer, der har undervist et hav af yoga- og pilatesklasser i løbet af de sidste 16 år. Med et interessant cv i bagagen underviser Ditte nærværende og inspirerende yogaklasser med smil og hjertevarme. Ditte ser det som sin fornemste opgave at tilrettelægge sine klasser, så alle føler sig mødt, trygge og godt tilpas – uanset alder og niveau. ”At undervise i yoga er min største passion, og yoga handler for mig om balance, bevidsthed og smidighed i både krop og sind.”

Her skal du bo

Ocean Beach Club

Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er 6.545,- pr. person

  • Fly med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 30 kg bagage inkl. 6 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt 2-værelses Club House Suite med havudsigt
  • Seks dages yogaprogram

Prisen er pr. person ved to personer i delt 2-værelses Club House Suite.

Valgfrie tillæg

  • Pristillæg for at bo alene: fra 1.400,-

  • Priser på måltidspakker og andre værelsestyper kan ses ved tilmelding.

Vær også opmærksom på

  • Bustransfer fra lufthavnen tager ca. 2 timer og 15 minutter (plus pause undervejs). Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.
  • Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales. Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere.
  • Pladserne tildeles i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage, om du har fået plads på rejsen.
  • Medbring egen yogamåtte.
  • Vi tager forbehold for ændringer i programmet, og tillader vejret ikke, at der trænes udendørs, kan træningen blive flyttet til andre tidspunkter på dagen, hvor det vil være muligt at benytte de indendørs faciliteter.

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Ocean Beach Club (kategori 4) er 3 euro pr. lejlighed pr. nat.

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund.

Fra København:
Afrejse fra København 11/5 kl. 16.50, ankomst på Kreta kl. 21.10
Hjemrejse fra Kreta 18/5 kl. 22.30, ankomst i København kl. 01.00

Fra Billund:
Afrejse fra Billund 11/5 kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta 18/5 kl. 22.10, ankomst i Billund kl. 01.00 (19/5)

Vi tager forbehold for flytidsændringer.

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

globallayoutpicker has no component
Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.