Yoga på Kalymnos

Yogarejse til Kalymnos

Yogarejse til smukke Kalymnos med Emely Freja

REJSEN ER UDSOLGT

27/5 2022 - 3/6 2022
6.999,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra København

Rejs med Emely Freja til en perle i det græske øhav - Kalymnos! Her findes de smukkeste udsigter og et charmerende græsk lokalliv.

  • Lille yogahold på 10-15 personer
  • Mulighed for vandringer
  • Socialt sammenvær

Program

På denne rejse foregår yogaundervisningen udendørs på hotellets terrasse, med smuk udsigt over havet og naboøen Telendos. Vi dyrker yoga 10 gange a 1,5 times varighed. Vi starter dagen sammen på yogamåtten og mødes igen sen eftermiddag. På hele rejsen vil du blive guidet igennem yogaundervisningen, som tager udgangspunkt i hatha yoga, men vi stifter også bekendtskab med andre grene såsom vinyasa og yin. Vi starter hver time med meditation og afslutter undervisningen med en guidet savasana. På rejsen bliver det muligt at skabe fordybelse og nærvær igennem såvel yogaen som i de smukke omgivelser.

Emely har mange års undervisningserfaring, og yogaen tilpasses og henvender sig til alle niveauer. Det er muligt at deltage uanset alder, køn samt fysiske og psykiske udfordringer. I sin undervisning ligger Emely vægt på, at man skal føle sig godt tilpas og lære at lytte til, hvad ens krop hvisker til en.

Midt på dagen kan du nyde din ferie med afslapning på stranden, slentreture langs gaderne og gode, lange frokoster på tavernaerne. Fra stranden i Massouri kan man snorkle og man kan også være heldig at se delfiner. I løbet af ugen kan du også vælge at tage med på en vandring med lokalguide, dette kan tilkøbes hjemmefra.

Der er rig lejlighed til at være social i løbet af ugen. Dem, der har lyst, spiser vi morgenmad sammen, og om aftenen går vi ud og nyder de lækre lokale restauranter. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det.

Din instruktør

Emely Freja

Emely Freja

Emily Freja fuldførte i 2015 Yoga Alliances internationale yogalæreruddannelse på 200 timer og opnåede titlen 200RYT. Yogaen viser konstant Emily nye måder at være den bedste udgave af sig selv på, og hun har siden 2014 rejst verden rundt for at finde ny inspiration til sin yogalivsstil. Hun underviser ugentlige hold både i Danmark og udlandet, og med en tidligere brækket ryg og ødelagt korsbånd kender hun til både de fysiske og mentale forhindringer, som krop og sind kan have. Hun bestræber sig derfor på at gøre hver stilling individuel og tilpasset den enkelte krop.

Emily Freja fuldførte i 2015 Yoga Alliances internationale yogalæreruddannelse på 200 timer og opnåede titlen 200RYT. Yogaen viser konstant Emily nye måder at være den bedste udgave af sig selv på, og hun har siden 2014 rejst verden rundt for at finde ny inspiration til sin yogalivsstil. Hun underviser ugentlige hold både i Danmark og udlandet, og med en tidligere brækket ryg og ødelagt korsbånd kender hun til både de fysiske og mentale forhindringer, som krop og sind kan have. Hun bestræber sig derfor på at gøre hver stilling individuel og tilpasset den enkelte krop.

Her skal du bo

Massouri Beach

Massouri Beach er et dejligt lille lejlighedshotel med rummelige lejligheder og en perfekt beliggenhed ved stranden i Massouri centrum. Hotellet har et fint lille poolområde med udsigt over havet og naboøen Telendos.

Massouri Beach er et dejligt lille lejlighedshotel med rummelige lejligheder og en perfekt beliggenhed ved stranden i Massouri centrum. Hotellet har et fint lille poolområde med udsigt over havet og naboøen Telendos.

Praktisk information om rejsen

Praktisk info
Prisen er 6.999,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus/færge fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt lejlighed mod havet
  • Min. 10 x yoga
  • Morgenmad

Valgfrie tilkøb

  • Bo alene i lejligheden: fra 1.500,-
  • Vandring med lokal guide: 229,-

Vær også opmærksom på

  • På rejsen flyver du til Kos og sejler derefter til Kalymnos. Vores guider møder dig i Kos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til færgelejet Mastihari tager ca. 10 minutter, og fra bussen er der ca. 200 meter at gå til færgen - du bærer selv din bagage. Ventetid på op til 1 time kan forekomme. Overfarten til Kalymnos tager fra 30 til 60 minutter, afhængigt af bådtype. Transporten med bus eller minibus fra havnen i Pothia til hotellet tager 20-35 minutter (ca. 8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop.
    På hjemrejsedagen bliver du hentet i bus ved hotellet og kørt til havnen i Pothia, hvorfra der er færge til Mastihari på Kos. Ventetid forekommer i Mastihari (fra ca. 30 minutter til 2 timer), før transferbussen kører til lufthavnen. Der er restauranter på havnen.
  • Medbring egen yogamåtte.

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Beløbet er ca. 3 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen

Vi flyver med Sunclass Airlines

Afrejse 27/5 fra København kl. 07.00, ankomst til Kos kl. 11.20
Hjemrejse 3/6 fra Kos kl. 12.40, ankomst i København kl. 15.05

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.