Gambia

Yogaferie med Trine Winther

Yogarejse til Gambia med Trine Winther

22/11 - 29/11 2022
9.375,- pr. person
Afrejse fra København

• Yoga og mindfulness
• Workshop med kerneværdier
• Madlavningskursus med besøg på lokalt marked
• Besøg på lokal skole
• Mulighed for udflugter

Tag med yogalærer Trine Winther og psykoterapeut Tina Hutnik til Gambia og nyd en uge med skøn yoga, mindfulness, spændende oplevelser og en workshop om kerneværdier.

Program

I løbet af ugen skal vi arbejde med meditation, åndedrætsøvelser, nervesystemets respons og de syv energicentre. Du vil lære, hvordan du kan bruge mindfulness til større nærvær og indre ro. Vi skal også lege lidt med, hvordan du kan lindre for eksempel hovedpine, kæbespændinger og kroniske smerter gennem teknikker fra blandt andet ansigtszoneterapi, faceyoga og z-health.

At deltage kræver kun, at du har lyst til at være med. Uanset om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, tolerante og åbne mindset.

Yoga og mindfulness
Gennem yogaøvelser arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og dit energisystem, hvilket er med til at give dig en sund og stærk krop, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Men du vil også gennem yoga og mindfulness arbejde med dine tanker, følelser og indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du vil opnå en større bevidsthed om, hvad der gør dig godt og mindre godt i livet. Det betyder, at du vil evne at leve med større taknemmelighed og troskab mod dig selv og det, der gør dig glad. ”Det, du søger, findes det sted, du søger fra.”

Workshop med kerneværdier
Ugen byder på spændende værdiarbejde med psykoterapeut MPF Tina Hutnik. I løbet af ugen vil vi ved hjælp af små øvelser finde frem til vores kerneværdier. Kendskabet til egne kerneværdier skaber en øget forståelse og indsigt i vores livsvalg, hvilket kan bruges som styreredskab for nye beslutninger eller retninger. Kerneværdierne giver os også et indblik i, hvad vi skal fyldes af for at føle mening i alle livets facetter. I dette arbejde vil vi også berøre, hvad et besøg i Gambia og mødet med en fremmed kultur kan vække af følelser i os.

Cooking day hos Ida Cham
Sammen med Ida Cham besøger vi det lokale marked i Brusubi, hvor vi køber ind til dagens madlavningskursus, og hvor der skal pruttes om priserne på alle varer. Maden tilberedes på traditionel vis, og vores dygtige kok, Aida, vil trin for trin fortælle og vise os, hvordan vi skal lave den gambiske mad, før vi selv afprøver vores nyerhvervede kundskaber. Maden spiser vi naturligvis sammen ledsaget af lokale drikkevarer, for eksempel baobabjuice. Måltidet rundes af med en eksotisk salat med frugt fra lokalområdet.

Udflugter
I løbet af ugen arrangeres der et besøg på en lokal skole/institution, hvor vi får indblik i børnenes hverdag og skolegang. Instruktøren medbringer en ekstra kuffert til for eksempel blyanter og kladdehæfter, hvis nogen har lyst til at give børnene noget fra Danmark. Det kommer der mere information om, når afrejsedagen nærmer sig. I ugens løb har du også mulighed for at deltage i en af de udflugter, som Spies tilbyder, for eksempel kajaksejlads.

Efter morgenyogaen kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Der arrangeres fælles middage og hygge i løbet af ugen for dem, der har lyst. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.

Om aftenen er der fællesspisning for dem, der har lyst. Husk, at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde.

Din instruktør

Trine Winther

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser. Trine har et alsidigt CV, der bl.a. indeholder: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og mentor, mediyoga for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneterapi, EFT og kraniosakralterapi, flying nurse, kursusholder, børnebehandler og arbejde som ulandsfrivillig.

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser. Trine har et alsidigt CV, der bl.a. indeholder: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og mentor, mediyoga for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneterapi, EFT og kraniosakralterapi, flying nurse, kursusholder, børnebehandler og arbejde som ulandsfrivillig.

Her skal du bo

Pool på Sunprime Tamala Beach

Om hotellet

Sunprime Tamala Beach ligger ud til en fin sandstrand, der egner sig perfekt til lange gå- eller løbeture i vandkanten. Hotellet har et fredfyldt poolområde med komfortable liggestole og tilbyder faciliteter som motionsrum og spaafdeling.

**[Sunprime Tamala Beach](/gambia/sunprime-tamala-beach)** ligger ud til en fin sandstrand, der egner sig perfekt til lange gå- eller løbeture i vandkanten. Hotellet har et fredfyldt poolområde med komfortable liggestole og tilbyder faciliteter som motionsrum og spaafdeling.

Praktisk info

Prisen er 9.375,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • 30 kg bagage
  • Mad ombord på flyet
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt 1-værelses Classic Suite med terrasse
  • Morgenmad
  • Yogaprogram
  • Cooking class
  • Klimakompensation

Afrejse 22/11 fra København kl. 07.00, ankomst i Banjul kl. 16.05
Hjemrejse 29/11 fra Banjul kl. 19.00, ankomst i København kl. 01.55 (30/11)


Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse med terrasse.
Priser for andre værelsestyper kan ses på bestillingslinket.
Pris pr. person i enkeltværelse: fra 12.075,-

Tillæg for All Inclusive pr. person: 2.195,-

Egen yogamåtte skal medbringes på rejsen.

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage kl. 10-12)
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.