Chakra yoga og mindfulness

Kap Verde

Chakra yoga og mindfulness på Kap Verde med Trine Winther

Hvornår: 20/2 – 27/2 2023

Pris: 7.995,- pr. person

Afrejse fra: København og Billund

Rejs med Trine Winther til Kap Verde og forkæl dig selv med chakra yoga og mindfulness med udsigt til det tyrkisgrønne hav og de smukke hvide strande.

  • Velegnet til dig, der rejser alene eller sammen med en ven
  • 100 % solsikker ferie
  • Socialt sammenvær og godt humør

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.

Tilmeld dig rejsen her

Program

Vi starter dagen med 90 minutters chakra yoga på strandterrassen med udsigt over havet. Herefter kan du spise morgenmad i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab.

Om eftermiddag mødes vi igen til 60 minutters yogapraksis. Her fordyber vi os i emner som yin yoga, fodyoga, ansigtsyoga, mindfulness og triggerpunktmassage på græsset under åben himmel.

Midt på ugen arrangeres en fælles udflugt rundt på øen i åbne jeeps med chauffør og guide. Det er frit, om du ønsker at deltage - det snakker vi mere om på Kap Verde.

Stilarterne i yoga vil være præget af hatha, flow (vinyasa) og yin. I chakra yoga arbejder vi med sammenhængen mellem kroppens energicentre, organer, følelsesmæssige tilstande og mentale egenskaber. Via mindfulnessteknikker og praktiske øvelser træner du dit mindset til større nærvær og mere ro. Med udgangspunkt i kroppens syv energichakraer bliver du guidet gennem yoga asanas (yogastillinger), meditationer, åndedrætsøvelser (pranayama) og nervesystemets respons.

Gennem yogapraksis og mindfulness arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og dit energisystem. Denne praksis strækker, smidiggør og styrker krop og sind, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Du vil også arbejde med dine tanker, følelser og din indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du træner ”taknemmelighedsmusklen”, dit nærvær, dine sanser og din mentaliseringsevne. Du vil opnå en større bevidsthed om egne behov, og hvad der giver næring til din livsenergi og glæde i livet.

Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Du kan også tage på egne udflugter eller nyde hotellets øvrige tilbud.

Om aftenen er der fælles spisning for dem, der har lyst. Hvis du vælger All Inklusive, indgår der - ud over buffeten - tre aftener med besøg på hotellets restauranter.

Denne rejse er alt i alt en uge med fokus på dig selv fra inderst til yderst, masser af selvkærlig yoga, tid til ro, fællesskab og oplevelser. Ugen er kravfri, og du kan vælge undervisning og aktiviteter til og fra, ligesom du har brug for. Det er vigtigt, at du tillader dig at lytte indad. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde.

At deltage kræver kun, at du har lyst til at være med. Der er plads til alle, uanset fysisk form og eventuelle begrænsninger. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.

Din instruktør

Trine Winther

Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser. Trine har et spændende cv, der bl.a. indeholder: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og mentor, mediyoga for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneterapi, EFT og kraniosakralterapi, flying nurse, kursusholder, børnebehandler og ulandsfrivillig.

Her skal du bo

Oasis Salinas Sea

Oasis Salinas Sea

Oasis Salinas Sea ligger ud til en fin strand ikke langt fra Santa Maria centrum. Hotellet tilbyder komfortable værelser og har et dejligt poolområde samt motionsrum, spaafdeling og flere forskellige restauranter.

Praktisk info

Prisen er 7.999,- pr. person (ved to personer i delt værelse).

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage inkl. maks. 6 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Seks dages yogaprogram

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for enkeltværelse: fra 2.200,-
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
  • Tillæg for All Inclusive: 1.840,-

Om flyrejsen

Afrejse fra København 20/2 kl. 08.40, ankomst på Kap Verde kl. 13.40
Hjemrejse fra Kap Verde 27/2 kl. 15.30, via Billund, ankomst i København kl. 01.30 (28/2).

Afrejse fra Billund 20/2 kl. 07.00, via København ankomst på Kap Verde kl. 16.10
Hjemrejse fra Kap Verde 27/2 kl. 15.30, ankomst i Billund kl. 23.50.

Vi tager forbehold for flytidsændringer.

Vær opmærksom på

  • Egen yogamåtte skal medbringes.
  • Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagerere.

Skatter og afgifter: Kap Verde opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Tilmeld dig rejsen her

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.