Yoga og kitesurfing i Kap Verdes sol

Yoga og kitesurfing på Kap Verde

Hvornår: 8/3 – 15/3 2022

Pris: 7.995,- pr. person inkl. morgenmad

Afrejse fra: København

Rejs med Emely og Winni på yogarejse med kitesurfing til solsikre og vindfyldte Kap Verde.

  • Halvanden times yoga dagligt
  • Kitesurfing og socialt samvær i gruppen
  • Bo direkte på stranden og tæt på centrum

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. Kitesurf-delen af rejsen er tiltænkt øvede, men nybegyndere kan tilkøbe opstartskursus.
Der er maks. 25 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Program

Vi starter hver morgen med halvanden times udendørs yoga efterfulgt af en stor morgenmadsbuffet. Herefter går kursen mod stranden, hvor vi kitesurfer sammen. Om aftenen kan man vælge at deltage i fællesspisning og eventuelt nyde en solnedgangsøl med resten af gruppen.

Sal er en yderst charmerende ø, hvor der er rig mulighed for at opleve afrikansk kultur. Det vil i løbet af ugen være muligt at deltage i en tur rundt på øen, hvor man bl.a. kan opleve fatamorgana og se lemon sharks på nært hold (egenbetaling ca. 25 euro).

Når vi ikke laver yoga eller kitesurfer, er der gode muligheder for at læse en god bog ved poolen eller tage de få skridt ned til stranden for at spille en volleyballkamp med os andre eller blot nyde sandet mellem tæerne.

Du vil få en uforglemmelig uge, hvor hvert hjørne af din krop bliver strakt ud og styrket – glæd dig til at mærke vinden i håret og få saltsprøjt på huden under varme himmelstrøg.

Yoga
Det er muligt at deltage i yogaen både som øvet og som helt nybegynder. Alt er guidet, og niveauet vil blive tilpasset, så alle får noget ud af det. Yogatimerne er baseret på hatha- og yin-stillinger, hvor vi trækker den friske luft helt ned i lungerne.

Kitesurfing
Emely er danmarksmester i kitesurfing, og hun vil på rejsen dele ud af sin store erfaring med tips og tricks.
Hvis du aldrig har prøvet at kitesurfe, men gerne vil lære det, kan du bestille et nybegynderkursus via den lokale kiteskole.

Dine instrukører

Emely Freja har siden 2010 udlevet sin drøm rundt omkring i verden, hvor hun har kitesurfet og undervist i yoga. Emely er danmarksmester i kitesurfing og har taget flere instruktøruddannelser i kitesurfing, og hun er også uddannet 200RYT igennem Yoga Alliance. Hendes store rejseerfaring og passion for både vandsport og yoga giver hende en yderst professionel tilgang til undervisningen.

Læs mere om Emely Freja

Winni har haft sit eget yogastudie i Solrød Strand i mere end 10 år. Hun har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har stor erfaring med yogarejser, og du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder.

Læs mere om Winni

Her skal du bo

Oasis Salinas Sea

Oasis Salinas Sea ligger ud til en fin strand ikke langt fra Santa Maria centrum. Hotellet tilbyder komfortable værelser og har et dejligt poolområde samt motionsrum, spaafdeling og flere forskellige restauranter.

Oasis Salinas Sea ligger ud til en fin strand ikke langt fra Santa Maria centrum. Hotellet tilbyder komfortable værelser og har et dejligt poolområde samt motionsrum, spaafdeling og flere forskellige restauranter.

Praktisk information om rejsen

Praktisk info

Prisen er 7.995,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Gratis overvægt til boardbag på flyet (begrænset antal - først til mølle)
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yoga 1,5 timer i 6 dage
  • Tips og tricks til kitesurfing
  • Fælles transport en gang om dagen til/fra kitestranden
  • Kitespotguide
  • Klimakompensation

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for at bo alene i værelset: fra 1.400,-.
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
  • Tillæg for All Inclusive: 1.240,-

Priser for andre værelsestyper kan ses på tilmeldingslinket.

Vær også opmærksom på

  • Der er maks. 25 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
  • Medbring egen yogamåtte.

Skatter og afgifter: Kap Verde opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen

Afrejse 8/3 fra København kl. 11.10, ankomst til Kap Verde kl. 16.10
Hjemrejse 15/3 fra Kap Verde kl. 17.40, via Oslo, ankomst i København kl. 05.00 (16/3)

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.