Forlæng sommeren på dejlige Kreta og få en uges skøn yoga med fuld havudsigt fra en dejlig yogaterrasse.
Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig reservation. Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere. Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.
Vi starter morgenen med 75 minutters blid hatha / hatha yoga, hvorefter vi nyder en lækker morgenmadsbuffet. Om eftermiddagen er der igen yoga - denne gang 90 minutter med skønne yin yogastræk. Der vil være masser af guidninger til en sund vejrtrækning og hver time afsluttes med en god afspænding. Undervisningen foregår udendørs på en stor tagterrasse med smuk udsigt over Middelhavet.
Mellem yogaklasserne kan du finde en plads i solen eller skyggen ved et af hotellets poolområder eller gå ned på stranden og nyde en svømmetur i det klare vand. Du kan også slentre en tur i strandkanten, tage på vandretur i bjergene eller medbringe en bog og slappe af i den lille fredelige fiskerby Makrigialos.
I løbet af ugen arrangerer Kira to udflugter, imellem yogaundervisningen, som du kan deltage i, hvis du har lyst. Den ene udflugt vil være en fælles gåtur i området omkring hotellet, hvor vi vil nyde naturen og have mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. Ved den anden udflugt vil der være egenbetaling til transport t/r til vores udflugtsmål.
Hotellet har en god restaurant med smuk udsigt. Det er muligt at tilkøbe måltidspakker og deltage i hyggelig fællesspisning med yogagruppen, hvis du har lyst til det. Kira spiser med gruppen hver morgen og aften.
Yogarejsen er en mulighed for en aktiv og samtidig afslappende og opladende ferie. Der er tid til både samvær og stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Deltag i det, du har lyst til – det er din ferie.
Dagsprogram
Torsdag
Kl. 16.45-18.15: Velkomstmøde for yogagruppen og Blid hatha yoga.
Mød op i receptionen i yogatøj. Medbring yogamåtte og tæppe.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.*
Fredag
Kl. 07.45-09.00: Blid hatha yoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.45-18.15: Yin yoga.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Lørdag
Kl. 07.45-09.00: Blid hatha yoga.
Kl. 10.30: Fælles gåtur – vi mødes i receptionen.
Kl. 16.45-18.15: Yin yoga.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Søndag
Kl. 07.45-09.00: Hatha yoga med fokus på fødderne.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.45-18.15: Yin yoga.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Mandag
Kl. 07.45-09.00: Hatha yoga.
Kl. 10.30: Om mandagen kan du tage med på en fælles halvdagsudflugt i minibus/taxaer med yogagruppen. Turen er egenbetaling til transport t/r til udflugtsmålet.
Kl. 16.45-18.15: Yin yoga.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Tirsdag
Kl. 07.45-09.00: Blid vitaliserende yoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.45-18.15 Åndedrætstræning & Yin yoga.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Onsdag
Kl. 07.45-09.00: Hatha yoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.45-18.15: Ønske Yin yogaklasse.
Kl. 19.15: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Torsdag
Morgenmad.
Check ud og hjemrejse.
2 dage før afrejse modtager du en sms fra Spies omkring tidspunkt for afhentning med bussen.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Kira har praktiseret yoga i 22 år og har undervist de sidste 15 år. Hendes faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring. Kira er indehaver af yogastudiet my yoga studio i Charlottenlund og har i sit arbejde fokus på yogaundervisning, yogarejser, firmayoga samt at uddanne yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen. Kira er kendt for sin erfaring, grundige guidninger og en blid stemme.
Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.
Prisen er 7795,- pr. person
Prisen er pr. person ved to personer i delt 2-værelses Club House Suite med balkon med havudsigt.
Valgfrie tillæg
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Ocean Beach Club (kategori 4) er 3 euro pr. lejlighed pr. nat.
Vi flyver direkte til Kreta fra København og Billund.
Fra København:
Afrejse fra København 22/9 kl. 06.10, ankomst på Kreta kl. 10.30
Hjemrejse fra Kreta 29/9 kl. 22.30, ankomst i København kl. 01.00
Fra Billund:
Afrejse fra Billund 22/9 kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30
Hjemrejse fra Kreta 29/9 kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30
Vi tager forbehold for ændring i flytiderne.
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk