Rejs med Trine Winther til Kreta og forkæl din krop og sjæl med en følelse af velvære, glæde, nærvær og ro. Foruden yoga og mindfulness kan du glæde dig til en enestående naturoplevelse på en vandretur igennem den smukke Imbros-kløft, som om foråret minder om én stor blomsterkasse.
💛 Yoga, mindfulness og vandring
💛 Erfaren instruktør
💛 Dejligt hotel i rolige omgivelser
Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding. Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagerere.
På vores vandretur kommer vi forbi smukke udsigter.
Vi møder måske en kri-kri - en kretensisk vildged.
Trine hjælper dig med at finde indre ro og stabilitet.
Vi byder dagen velkommen med 90 minutters udendørs hatha/vinyasa yoga og mindfulness. Herefter kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Om eftermiddagen mødes vi igen til 90 minutters blid og mere fordybende yin yoga og mindfulnesspraksis under åben himmel.
Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af ved poolen eller hygge dig med de øvrige deltagere. Vi arrangerer fælles middag og hygge i løbet af ugen for dem, der har lyst. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Om aftenen er der fælles spisning for dem, der har lyst. Husk, at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har lyst til og brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde.
Yoga og mindfulness vil hjælpe dig til at lære dig selv bedre at kende og give dig en større bevidsthed om, hvad der gør dig godt og mindre godt i livet. Det betyder, at du gennem yoga og mindfulness praksis kan øge din livskvalitet, livsglæde og evne til at være sansende, oplevende og til stede i nuet. I løbet af ugen vil du blive introduceret for emner som meditation, åndedrættets unikke egenskaber, nervesystemets respons, sansning træning og de syv energicentre (chakra).
Mange gange er det, vi søger og har brug for, at finde i os selv og lige omkring os.
I løbet af ugen vil der også være en vandretur gennem Imbros-kløften, som er Kretas næststørste kløft efter Samaria-kløften og byder på en lige så imponerende naturoplevelse. Kløften munder ud ved landsbyen Komitades, som ligger ud til Det Libyske Hav på sydkysten.
Hvis du vil ud og opleve øen på egen hånd, kan du leje en cykel på hotellet eller tage med på udflugt sammen med Spies, hvor du bl.a. kan komme med på bådtur, jeepsafari, besøge smukke gamle Knossos eller vandre.
Trine arbejder til daglig som sygeplejerske, yogalærer, mindfulnessinstruktør, ernærings- og livsstilscoach og alternativ behandler Hun er uddannet yogalærer i Indien samt mindfulnessinstruktør og mentor fra At Work Skolen i København. Hun har undervist i fitness siden 1985, i yoga siden 1996 og været underviser på yoga-, mindfulness- og fitnessrejser siden 2012. Trine er kendt for sin smittende energi og sit store engagement.
Sunprime Platanias Beach er et fredeligt voksenhotel i moderne stil beliggende i gåafstand til Platanias. Hotellet har et dejligt poolområde, et motionsrum og en spaafdeling samt to restauranter med afslappet atmosfære og veltillavet mad.
Prisen er 4.995,- pr. person
Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Valgfrie tillæg
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat på Sunprime Platanias Beach kategori 4: 3 EUR.
Vi flyver direkte fra København og Billund.
Fra København:
Afrejse fra København 1/5 kl. 17.35, ankomst på Kreta kl. 22.00
Hjemrejse fra Kreta 8/5 kl. 23.20, ankomst i København kl. 01.55 (9/5)
Fra Billund:
Afrejse fra Billund 1/5 kl. 16.30, ankomst på Kreta kl. 21.00
Hjemrejse fra Kreta 8/5 kl. 22.20, ankomst i København kl. 00.55 (9/5)
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-14)
sport@spies.dk