Yogaterrasse på hotel Belvedere

Yoga-, qigong- og mindfulnessrejse på

Lesbos

Yogarejse til Lesbos med Pia Mandalis og Lisbeth Danielsen

Hvornår: 11/6 - 18/6 2023
Pris: 6.795,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra: København

Tag med på en uforglemmelig yoga-, qigong- og mindfulnessrejse til autentiske Lesbos. Med på rejsen er de to dygtige og hjertevarme instruktører, Pia Mandalis og Lisbeth Danielsen, som har afholdt adskillige retreats i både ind- og udland.

  • 18 timers undervisning.
  • 2 instruktører.
  • Mulighed for wellnessbehandlinger.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig reservation. Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere. Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.

Havnen i Molivos

Havnen i Molivos er samlingssted for livet i byen

Klart og lækkert badevand på stranden

Der er tid til ro og afslapning ved havet

Smukke omgivelser på gaderne

Området omring hotellet og Molivos indbyder til små vandreture

Program

Hver morgen vækker vi blidt kroppen med en dejlig yoga/qigong-session af cirka halvanden times varighed. Vi slutter med en afspændende kropsscanning, hvorefter der er tid til at nyde den græske morgenbuffet på hotellet.

I løbet af dagen er der mulighed for at slappe af ved poolen, solbade og eventuelt snorkle fra stranden. Du kan også tage med hotellets minibus ind til Molivos, hvor der er et godt udvalg af butikker, caféer og restauranter. Du kan også tage på sejltur eller andre dejlige udflugter med Spies.

Du kan også besøge de varme kilder, som Eftalou er mest kendt for. Vandet kommer direkte fra bjergene og samles i bassiner, hvor man kan bade i det ca. 45 grader varme svovlholdige vand. Det er en sund oplevelse for både krop og sjæl, og mange af grækerne besøger selv kilderne dagligt.

Sidst på eftermiddagen mødes vi igen på hotellets yogashala med smuk udsigt. Vi giver dig mulighed for at fordybe dig i blandt andet yin yogaens fantastiske blide stræk, der har en helt unik indvirkning på både krop og sjæl.

I ugens løb vil vi veksle mellem hatha- og yin yoga, quigong og mindfulness.

Da både Pia og Lisbeth er uddannet i kunsten med japansk lifting, er der mulighed for at tilkøbe en dejlig ansigtsbehandling i løbet af ugen. Du har ligeledes mulighed for NADA-behandlinger, som blandt andet styrker din indre ro og dit velbefindende.

Yogaturen er for alle, uanset alder, køn og niveau, og vi tilpasser undervisningen, så alle kan deltage og føle sig udfordret. Der vil være mulighed for fællesspisning på en af rejsemålets mange hyggelige tavernaer, men du bestemmer selvfølgelig selv omfanget af din deltagelse i de mere sociale aktiviteter. Er du alene afsted, skal du ikke bekymre dig - du vil ikke være overladt til dit eget selskab, medmindre du selv ønsker det

Dine instruktører

Lisbeth Danielsen

Lisbeth Danielsen

Lisbeth har dyrket yoga siden 2006. Hun er uddannet instruktør i yoga og qigong og har siden 2012 undervist i yoga – primært hatha yoga. Lisbeth har løbende efteruddannet sig inden for yogaen, og i 2018 begyndte hun at arbejde med yin yoga, ”det blide stræk”. Lisbeth har desuden været i Indien flere gange og fået undervisning i yoga; senest i 2019, hvor Iyengar yoga blev introduceret og derefter også taget med i den daglige praksis. I 2020 begyndte Lisbeth på instruktøruddannelsen level 1 inden for qigong, og i år kommer også level 2 med.

Pia Mandalis

Pia Mandalis

Pia er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men har de sidste mange år arbejdet som selvstændig coach og terapeut med speciale i tankefeltterapi og lydhealing. Hun har sit eget yogastudie, hvor hun blandt andet underviser i mindfulness og yin yoga samt afholder forskellige workshops, for eksempel gongbade, ansigtsyoga og kakaoceremonier. Pia har – sammen med Lisbeth – afholdt flere retreats i både ind- og udland og har desuden boet i Grækenland og taler græsk. Pia fordyber sig også i ansigtets velvære og underviser i ansigtsyoga og udfører afstressende japansk lifting.

Her skal du bo

Hotel Belvedere set fra oven

Belvedere

Belvedere kat. 3 er et hyggeligt hotel, der ligger tæt på havet i Eftalou, omkring tre kilometer fra Molivos, som er en charmerende lille by med små butikker, barer og tavernaer.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er 6.795,- pr. person

  • Fly med BRA t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage inkl. 6 kg håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yogaprogram

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse

Valgfrie tillæg

  • Bo alene alene fra kr. 1300,-
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.

Vær opmærksom på

  • Husk at medbringe en yogamåtte

Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. På hotel Belvedere (kat. 3) er skatten 1,5 EUR pr. dag.

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Lesbos fra København

Fra København:
Afrejse fra København 11/6 kl. 07.00, ankomst på Lesbos kl. 11.15
Hjemrejse fra Lesbos 18/6 kl. 12.15, ankomst i København kl. 14.30

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data. Vi indsamler information om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, hvor ofte du besøger den, og hvilke sider du får vist. Vi gør dette for at optimere design og brugervenlighed samt styrke hjemmesidens effektivitet. Derudover bruger vi informationen til at give dig personligt indhold og forberede markedsundersøgelser.
Marketing cookies bruges til at følge med i, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Hensigten er, at vi og vores samarbejdspartnere skal kunne vise relevant indhold for den enkelte besøgende. Vi indsamler information om dine interesser, dvs. hvilke sider og annoncer du klikker på, samt hvilke produkter eller tjenester du viser interesse for eller køber (såkaldt “profilering”). For at kunne vise målrettede annoncer og markedsføring arbejder vi med andre virksomheder, som vi deler informationen med.