Forår på Madeira

yoga og vandring

Yoga og vandring på Madeira med Kirsten Slots

Hvornår: 26/4 – 3/5 2021

Pris: 8.595,- pr. person

Afrejse fra: København

Glæd dig til en yoga-, natur- og kulturrejse på den evigt grønne ø Madeira. Vi skal bo ved havet i den hyggelige hovedstad Funchal under den årlige blomsterfestival – en helt unik oplevelse. Kirsten har 15 års erfaring med at afholde yogarejser, så du er i gode hænder.

💛 Fem dages aktivt program
💛 Tid til ro og afslapning på hotellet
💛 Oplev charmen og folkelivet i Funchal

Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Vi skal på smukke vandreture i løbet af ugen.

Vi bor i charmerende Funchal, der byder på gode oplevelser.

Lad dig bjergtage af Madeiras smukke natur.

Program

På denne rejse skal vi tilbringe en uge i smuk og fredfyldt natur med yoga, vandreture, gode oplevelser, fællesspisninger og hyggeligt socialt samvær. Du får tre dage med tre timers yoga og to dage med vandreture langs levadaerne; Madeiras unikke vandingskanaler.

Yogaen er sammensat ud fra Kirstens 35 års erfaring med yoga og mindfulness. Kirsten brænder særligt for at introducere yoga til begyndere, men du vil også få meget ud af yogaferien, selv om du har erfaring. Vi arbejder med fordybelse og nærvær, og programmet tilrettelægges, så der tages individuelle hensyn.

En levadavandring er en helt enestående oplevelse, som du kun får på Madeira. Langs et netværk af 2.150 km stier løber rislende vandløb, og vi bevæger os gennem afvekslende og uspolerede landskaber. Frodige bananplantager og duftende fyrreskove afløses af panoramaer, hvor hvert sving byder på nye udsigter. Vi skal på to levadavandringer:
Rabaçal Levada (de 25 vandfald): Turen er 13 km lang, tager ca. 4,5 timer og er en af øens mest populære vandringer gennem betagende natur til en smuk lagune med 25 vandfald.
Ponta de São Lourenço: Turen er 8 km lang, tager ca. 3,5 timer og er det østligste punkt på Madeira. Her oplever du både flora og fauna samt nord- og sydkystens dramatiske klippeformationer. I klart vejr kan man også se naboøen Porto Santo.

For at kunne deltage i yoga- og vandreferien skal du være i god form, sikker på benene og kunne gå 10 km i afvekslende terræn, også på stejle og stenede stier. Vi har en lokal guide med på vores ture, så du kan føle dig tryg og blot nyde udsigten.

Din instrukør

Kirsten Slots

Kirsten Slots er indehaver af Yoga Being på Frederiksberg og leder af centrets 2-årige yogalæreruddannelse. Hendes yogapraksis startede 1984, og efterfølgende har hun videreuddannet sig inden for yoga, meditation, ayurveda og vedanta på årlige studieture til Indien siden 1996. Hun har TTC (Teachers Training Course) ved Himalayan Iyengar Yoga Centre med speciale i Ayurveda og Yoga Therapy og har også været på et 12 måneders yogastudieophold på Sivananda Ashram i Kerala i Indien. Hun har desuden netop færdiggjort en 3-årig efteruddannelse i stress og traumahealing.

Her skal du bo

Alto Lido

Alto Lido er et flot og moderne hotel med en god beliggenhed i udkanten af Funchal og i gåafstand til havbadene. Hotellet har både en restaurant og to barer samt et indbydende poolområde og en stor indendørspool med et glastag, der åbnes i fint vejr.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er fra 8.595,- pr. person

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage inkl.håndbagage
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Seks dags aktivt program med picnic på vandringerne
  • Klimakompensation

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for at bo alene i værelset: fra 1.950,-.
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
  • Tillæg for halvpension: 1.260,-.

Priser for andre værelsestyper kan ses under tilmeldingslinket.

Vær også opmærksom på

  • Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
  • Enkelte undervisningstimer kan blive flyttet eller aflyst, hvis der mod forventning falder regn.
  • Egen yogamåtte skal medbringes.

Om flyrejsen

Vi flyver direkte fra København.

Afrejse fra København 26/4 kl. 07.00, ankomst på Madeira kl. 10.40
Hjemrejse fra Madeira 3/5 kl. 12.05, ankomst i København kl. 17.50

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-14)
sport@spies.dk