Nyd naturen, find roen og fordyb dig i yogaen på dette retreat højt oppe i Tenerifes bjerge. Fincaen Mandala de Masca er skabt af yogier til yogier og byder dig velkommen til en skøn yogauge med instruktør Karina Helsted Moe samt en medunderviser.
💛 Yoga morgen og aften
💛 Vandretur med lokal guide
💛 Lær at udnytte din åndedrætskapacitet
Der er maks. 18 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.
Pool på Mandala de Masca midt i Tenerifes bjerge.
Værelserne i fincaen er indrettet med fokus på velvære.
Fincaen har en hyggelig opholdsstue, hvor du kan møde andre yogier.
Der er yoga hver morgen og eftermiddag på nær 2 eftermiddage, hvor du kan tage på udflugt eller vandretur.
Den ene af aftenerne kan du vælge at være med til en åndedrætsterapi-session (prisen for at deltage er 200 kr.). Midt på ugen tager vi sammen på en dejlig vandretur med en lokal guide i nationalparken. Der vil også være transport til/fra kysten en dag i løbet af ugen, hvis man har lyst til at slappe af ved stranden, gå rundt i den lille badeby eller vandre langs stranden.
Turen er for dig, der vil på en anderledes ferie, og som har lyst til at møde nye sider i dig selv. Du skal være i nogenlunde fysisk form, have et positivt sind og være nysgerrig og åben for at tage imod yogaens enestående mulighed for transformation.
Vi arbejder meget dybt med kroppen, og du lærer at udnytte din fulde åndedrætskapacitet. På ferien kommer du til at møde alle sider af yogaen. Der hvor det er stille og indadvendt, der hvor du får løsnet dybt til dit åndedræt samt yoga, der udfordrer og styrker din krop og giver dig sved på panden. Vi arbejder hen i mod en mere intuitiv yogaform, bodyfulness, hvor du begynder at kunne mærke hvad din krop har brug for. Det handler om at lære at give helt slip og fuldkommen overgive sig til koppens iboende intelligens. Yogaklasserne slutter med mindfulness meditation, visualiseringer og afspænding. Visualiseringerne bliver brugt til at hente informationer frem fra det ubevidste. Meditationerne varer ml. 20-30 minutter både morgen og aften.
Undervisningen foregår på den udendørs yogaterrasse, og skulle der blive brug for det, går vi ind i den hyggelige yogashala. Der er både yogamåtter og udstyr til låns. Temperaturen tidligt om morgenen kan være fra 12 grader, så medbring lunt tøj til morgenyogaen. I løbet af dagen kommer temperaturen op på omkring 16-20 grader, når solen er fremme. Måltiderne er nærende vegetariske/veganske som spises i hyggeligt fællesskab.
Karina Helsted Moe har dyrket yoga siden hun var 15 år. Karina er fysioterapeut, psykoterapeut og yogalærer, og har arrangeret yogarejser siden 2007. Hun har en godkendt yoga alliance uddannelse i vinyasa flow yoga og har færdiggjort Danmarks første 500 timers Yoga Alliance-uddannelse på Sattva yoga. Hun er desuden uddannet Transformational Breath-instruktør og går løbende i supervision og fordyber hele tiden sin egen praksis. Hun har netop udgivet bogen Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen.
Vi bor i fincaen Mandala de Masca, som ligger midt i naturen oppe i bjergene på det vestlige Tenerife. Fincaen har 11 værelser, som alle er forskellige og enkelt indrettet. Stedet har en lille pool og en dejlig have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager. Der serveres tre daglige vegetariske og veganske måltider. Der er to udendørs terrasser til yoga, en indendørs yogashala, en hyggelig stue med åben pejs og en smuk naturlig have. Hotellet ligger i gåafstand til den lille bjergby Masca.
Prisen er 13.250,- pr. person
I prisen indgår:
Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for at bo alene i et dobbeltværelse med eget bad/toilet: 2.900,-.
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, der også rejser alene.
Vi flyver fra København og Aalborg
Afrejse fra København 14. marts kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 21. marts kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55
Afrejse fra Aalborg 14. marts kl. 07.55, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 21. marts kl. 13.40, ankomst i Aalborg kl. 19.50
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-14)
sport@spies.dk