Mandala de Masca

Yogaretreat til Tenerifes bjerge med Karina Helsted Moe og Søren Frieboe

19/1 – 26/1 2020
Fra 12.734,- pr. person inkl. helpension
Afrejse fra København og Aalborg

Nyd roen og naturen og fordyb dig i yogaen og stemmen på dette retreat højt oppe i Tenerifes bjerge.

Fincaen Mandala de Masca er skabt af yogier til yogier og byder dig velkommen til en skøn yogauge med instruktør Karina Helsted Moe og Søren Frieboe. Vi sørger for alt; nem og bekvem rejse, alle måltider og yogaundervisning i stille og storslået natur – alt sammen så du kan slappe af og få det optimale ud af din yogarejse.

Program

Turen er for dig, der vil på en anderledes ferie, og som har lyst til at møde nye sider i dig selv. Du skal være i nogenlunde fysisk form, have et positivt sind og være nysgerrig og åben til at tage imod yogaens enestående mulighed for transformation.

Vi arbejder meget dybt med kroppen, og du lærer at udnytte din fulde åndedrætskapacitet. På ferien kommer du til at møde alle sider af yogaen – både der, hvor det er stille og indadvendt og der, hvor du får løsnet dybt til dit åndedræt. Derudover vil du opleve yoga, der udfordrer og styrker din krop og giver dig sved på panden. Vi arbejder hen imod en mere intuitiv yogaform, hvor du begynder at mærke, hvad din krop har brug for. Det handler om at lære at give helt slip og fuldkommen overgive sig til koppens iboende intelligens.

Undervejs i yogaøvelserne bruger vi stemmen, og yogaklassen om morgenen slutter med intuitiv sang og meditation guidet af Søren og Karina. Om eftermiddagen starter vi ud med en halv times yogaøvelser og derefter arbejder vi videre med stemmeopvarmning, hjertekor, overtonesang, krops- og lytteøvelser samt åndelige sange fra hele verden. Du vil opleve, hvordan lyden kan åbne op til dybere niveauer i kroppen. Timen slutter med meditation.

Undervisningen vil de fleste eftermiddage foregå på den udendørs yogaterrasse, og skulle der blive brug for det, går vi ind i den hyggelige yogashala. Der er både yogamåtter og udstyr til låns. Måltiderne er nærende vegetariske/veganske, som spises i hyggeligt fællesskab.

Der er yoga hver morgen og eftermiddag på nær to eftermiddage, hvor du kan tage på udflugt eller vandretur. Den ene af aftenerne kan du vælge at være med til en åndedrætsterapisession; den koster 200,-. Midt på ugen tager vi sammen på en dejlig vandretur med lokalguide i nationalparken. Der er også inkluderet en tur ned sydpå i løbet af ugen, hvor man kan slappe af på stranden, bade i havet, gå rundt i den lille badeby eller vandre i strandkanten.

Instruktører på rejsen

Karina Helsted Moe er fysioterapeut, psykoterapeut og yogalærer og har arrangeret yogarejser siden 2007. Hun startede med yoga i 9. klasse og fulgte senere et intensivt yogaforløb gennem fem år på Natha Yogacenter. Karina har en godkendt Yoga Alliance-uddannelse i vinyasa flow yoga og har færdiggjort Danmarks første 500 timers Yoga Alliance-uddannelse på Sattva Yoga. Hun er desuden uddannet Transformational Breath-instruktør og går løbende i supervision og fordyber hele tiden sin egen praksis. Læs mere om Karina

Søren Frieboe er sanger, musiker, underviser og komponist og har arbejdet med selvudvikling, meditation, massage og lydhealing siden 1990. Søren har en bachelor i musik fra Århus Universitet og har studeret i USA hos jazzsanger Mark Murphy og vokalist Bobby McFerrin. Søren arrangerer workshops i stemmebrug og hjertesang (korsang med åbent hjerte) og laver lydrejser og lydhealing i hele landet. Han har arbejdet sammen med bl.a. Majbritte Ulrikkeholm, Basyani Andrea, Signe Marie Lindstrøm og mange andre. ”Jeg arbejder med at åbne menneskers ører og hjerter for deres egen stemmes kvaliteter, stemmens sjælelige perspektiv, og glæden ved at synge sammen med andre."

Praktisk info

Pris fra 12.734,- pr. person
I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Helpension med drikkevarer (vegetarisk)
  • Snacks, juice og te i løbet af dagen
  • Yogatræning
  • Vandretur med lokalguide
  • Tur til kysten

Vi flyver direkte fra København og Aalborg
Udrejse fra København 19. januar kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 26. januar kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55

Udrejse fra Aalborg 19. januar kl. 07.45, ankomst på Tenerife kl. 12.10
Hjemrejse fra Tenerife 26. januar kl. 13.30, ankomst i Aalborg kl. 19.40


Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 1.798,- (to enkeltværelser deler et badeværelse).Obs! Der er et meget begrænset antal. Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, der også rejser alene.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.


Tilmeld

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk