La Gomera er en lidt mere ukendt kanarisk ø med fantastisk natur og dyb ro - det perfekte sted til en uge med bodyfulness.
Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.
Bodyfulness kan bedst beskrives som en blanding af mindfulness, åndedrætsarbejde og yoga. Essensen i bodyfulness er at komme fra hovedet og ned i kroppen.
Din underviser er Karina Helsted Moe, som har grundlagt bodyfulness i Danmark og har arrangeret retreats siden 2009.
Program:
I løbet af ugen lærer du at lytte indad og at udnytte din fulde åndedrætskapacitet. Du arbejder med klassiske stræk fra yogaen og med intuitive bevægelser, hvor du overgiver dig til kroppens intelligens. Alle timer afsluttes med nærværstræning og afspænding.
Kl. 7-9 – Morgenpraksis.
Kl. 16 -18 – Eftermiddagspraksis (med undtagelse af to eftermiddage, hvor du har mulighed for at tage på lidt længere udflugter eller vandreture)
Hvad gør bodyfulness? Grundlæggende giver bodyfulness dig en meget stærkere fornemmelse af de følelser, der for os allesammen udspiller sig i kroppen. Der er ikke noget, man ikke må mærke. Denne åbne indstilling til vores følelsesliv er helt central i bodyfulness og giver med tiden større nærvær, livfuldhed og glæde.
Rejser du alene? No worries. Det gør de fleste. Bodyfulness har det med at ryste folk sammen. Måske får du venner for livet. Der er altid mulighed for fællesspisning, men har du brug for at trække dig, så gør du naturligvis det. Du bestemmer.
For at være med på dette retreat behøver du ikke at have prøvet bodyfulness før, men det er en fordel at være udstyret med et åbent og positivt sind.
La Gomera er en utrolig smuk ø med høje bjerge, dybe kløfter, magiske skove, hyggelige byer og grønne dale, hvor beplantningerne i terrasseform smykker bjergene. Den tågefyldte nationalpark Garajonay er en af de sidste urskove i Europa, og den er bl.a. kendt for sin laurbærskov og de særprægede lyngtræer, der udelukkende vokser her, hvor luften er helt ren. Der er god mulighed for at tage med på de smukke vandringer, hotellet tilbyder med en lokal guide.
På hotellet findes et hav af faciliteter, b.la. flere baner til tennis, padel og squash samt en 18-hullers golfbane. Hotellet har også et bredt og varieret motionsprogram med f.eks. pilates, vandgymnastik, yoga og aerobic. Hotellet arrangerer desuden korte udflugter i området omkring hotellet. Du kan også besøge spaafdelingen hvor der findes tyrkisk bad, forskellige behandlinger og en udendørspool der er opvarmet til ca. 24 grader.
Karina Helsted Moe er fysioterapeut, psykoterapeut og yogalærer. Hun har en Yoga Alliance-uddannelse i vinyasa flow yoga og har taget første halvdel af Transformational Breath-uddannelsen. Hun går løbende i supervision og fordyber konstant sin egen praksis.
Medinstruktør: Mettemaje Hansen er yogalærer, kraniosakralterapeut og fysioterapeut. Hun vil stå for noget af yogaundervisningen, og det vil være muligt at købe behandlinger af hende i løbet af ugen.
Jardin Tacina er La Gomeras bedste hotel, som ligger i rolige omgivelser med fin udsigt over havet. Hotellet har en dejlig have, flere pools og restauranter samt en spaafdeling.
Prisen er 11.600,- pr. person
I prisen indgår:
Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Valgfrie tilkøb
Priser for andre værelsestyper kan ses på tilmeldingslinket.
Skatter og afgifter: Spanien opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.
Afrejse fra Aalborg 27/11 kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.25
Hjemrejse fra Tenerife 4/12 kl. 13.40, ankomst i Aalborg kl. 19.55
Afrejse fra København 27/11 kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 4/12 kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-12)
sport@spies.dk