Yoga rejse til La Gomera

Yoga på La Gomera

Yogarejse til La Gomera med Winni Petersen

Hvornår: 16/1 – 23/1 2022

Pris: 9.695,- pr. person inkl. morgenmad

Afrejse fra: Aalborg og København

Rejs med Winni Petersen til den lille kanariske ø La Gomera, hvor vi skal bo på det skønneste hotel blandt høje bjerge, dybe kløfter og magiske skove.

  • Enestående hotel
  • Unik naturoplevelse
  • Vandrig med lokalguide

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne.
Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

Tilmeld dig rejsen her

Program

På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt (i alt 10 gange) af ca. 1½ times varighed – om morgenen til solopgangens skær og igen sen eftermiddag.
Yogaen vil være baseret på hatha yoga, lange rolige yin stræk, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser til beroligelse af kroppen og sindet samt skøn afspænding, som ligeledes vil være guidet. Rejsen bliver fyldt med fordybelse og nærvær, hvor vi mærker steder i kroppen og sindet, som vi måske aldrig tidligere har mærket. Programmet sammensættes, så alle får noget ud af det. Undervisningen vil primært foregå udendørs på terrassen med smuk udsigt eller indendørs på hotellet, hvis vejret ikke tillader andet.

La Gomera er en utrolig smuk ø med høje bjerge, dybe kløfter, magiske skove, hyggelige byer og grønne dale, hvor beplantningerne i terrasseform smykker bjergene. Den tågefyldte nationalpark Garajonay er en af de sidste urskove i Europa, og den er bl.a. kendt for sin laurbærskov og de særprægede lyngtræer, der udelukkende vokser her, hvor luften er helt ren. Midt på ugen tager vi en yogafri dag og drager afsted med lokalguide på en spændende vandring i nationalparken.

På hotellet findes et hav af faciliteter, b.la. flere baner til tennis, padel og squash samt en 18-hullers golfbane. Hotellet har også et bredt og varieret motionsprogram med f.eks. pilates, vandgymnastik, yoga og aerobic. Hotellet arrangerer desuden korte udflugter i området omkring hotellet. Du kan også besøge spaafdelingen hvor der findes tyrkisk bad, forskellige behandlinger og en udendørspool der er opvarmet til ca. 24 grader.

Vil du gerne rejse med din mand, kæreste eller veninde der ikke dyrker yoga, kan de nemt rejse med uden af kede sig spor på dette dejlige hotel. De betaler selvfølgelig heller ikke for undervisningen. Kontakt Spies for flere detaljer.

På rejsen er der er rig lejlighed til at være social. Winni er gruppens samlingspunkt og sørger altid for, at de der har lyst, kan spise sammen morgen og aften i restauranten. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også gode muligheder for det. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.

Din instrukør

Winni Petersen - yogainstruktør

Winni Petersen har haft sit eget yogastudie i Solrød Strand i mere end 10 år. Hun har taget E-RYT 500 i Indien, som er den højeste yogalæreruddannelse, man kan tage, og hun deltager løbende i yogakurser både i Danmark og udlandet. Winni har stor erfaring med yogarejser, og har været fast samarbejdspartner med Spies i mange år. Du vil altid føle dig tryg og godt tilpas i hendes hænder.

Her skal du bo

Jardin Tacina

Jardin Tacina er La Gomeras bedste hotel og ligger i rolige omgivelser med fin udsigt over havet. Hotellet har en dejlig have, flere pools og restauranter samt en spaafdeling.

Praktisk information om rejsen

Praktisk info

Prisen er 9.695,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yoga i alt 10 gange
  • Vandring med lokalguide
  • Klimakompensation

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for at bo alene i værelset: fra 1.600,-.
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
  • Tillæg for halvpension: 1.040,-

Priser for andre værelsestyper kan ses på tilmeldingslinket.

Vær også opmærksom på

  • Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
  • Medbring egen yogamåtte.
  • Rejsen til og fra La Gomera tager det meste af dagen. På ankomstdagen skal du regne med at være fremme ved hotellet omkring kl. 20.00, og på hjemrejsedagen tager vi afsted fra hotellet kl. 05.00. Læs om transporten her

Skatter og afgifter: Spanien opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen

Afrejse fra Aalborg 16/1 kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.25
Hjemrejse fra Tenerife 23/1 kl. 13.45, ankomst i Aalborg kl. 19.55

Afrejse fra København 16/1 kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife 23/1 kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55

Tilmeld dig rejsen her

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-12)
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.