Yogarejse til Kap Verde med Kira Løve

29/12 2020 - 6/1 2021
12.339,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra København

Rejs med Kira Løve til Kap Verde henover nytår og glæd dig til en uges yogaferie med sol, lange strande og varme dage. Et energigivende afbræk midt i den mørke danske vinter.

Program

Vi starter dagen med 90 minutters yoga, før vi nyder en lækker morgenmad. Derefter er der tid til afslapning ved poolen eller måske en udflugt rundt på øen, før der igen er 90 minutters yogaundervisning om eftermiddagen. Læs mere Om morgenen vil du opleve styrkende og vitaliserende hatha yoga, og om eftermiddagen er der tid til fordybelse i yin yogaens lange skønne stræk. Hver klasse består af yoga, åndedrætstræning og afspænding. Undervisningen vil primært foregå udendørs på græsset eller på stranden. Om aftenen er der fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
 
På rejsen arrangerer Kira to fællesudflugter for dem, der har lyst. Den ene tur er en vandre-/gåtur, hvor vi sammen udforsker lidt af øen. Ellers tilbringes eftermiddagene, som man føler for – måske på en af de skønne sandstrande med en god bog eller til en snak om det, som yogatimen har igangsat af tanker og refleksioner. Du kan også udforske Kap Verde på egen hånd eller tage på halvdagsudflugt, f.eks. til den 18 meter dybe grotte Buracona eller til hovedbyen Espargos. Du kan desuden tage på katamaranture og kigge på fisk i smukke farver. Lufttemperaturen ligger i december og januar normalt på 20-25 grader.
 
Kira har afholdt mere end 25 yogarejser siden 2012. Hun har desuden de seneste år uddannet mere end 70 danske yogalærere, og du vil gennem en uges yogaundervisning med Kira lære, hvad du kan gøre, for at komme dybere i din praksis. Yogarejsen vil give mulighed for næring og nærvær og plads til, at du kan være den, du er, og mærke, hvad du har brug for. Der er tid til både samvær og stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Essensen af denne uge er fordybelsen i yoga for derved at finde ind til kernen af dig selv – både fysisk og mentalt.
Skjul

Praktisk info

Prisen er 12.339,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yogaundervisning 10 gange i alt
  • Klimakompensation

Afrejse fra København 29/12 kl. 09.15, via Göteborg, ankomst på Kap Verde kl. 16.20.
Hjemrejse fra Kap Verde 5/1 2021 kl. 18.20, ankomst i København kl. 02.50 (6/1 2021).


Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 3.300,-.
Tillæg for halvpension: 1.029,-.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales. Medbring egen yogamåtte. Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagerere.

Kap Verde opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 euro pr. person pr. nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter for maks. 10 nætter. Skatten betales direkte til hotellet og er ikke inkluderet i rejsens pris.

Tilmeld dig rejsen

Spørgsmål og yderligere information
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk