Rejs med Jakob Amsgaard og Annika Johansson

Gåture, meditation og yoga

Gåture, meditation og yoga på Kreta med Jakob Amsgaard og Annika Johansson

Hvornår: 9/5 – 16/5 2024
Pris fra: 6.995,- pr. person
Afrejse fra: København og Billund

Tag med til den skønne lille fiskerby Makrigialos på en uge, hvor vi kombinerer gåture med yoga. At komme ud i den friske luft, tage et skridt ad gangen og mærke jorden under vores fødder kan være noget af det bedste, vi kan gøre for os selv, både for den fysiske og mentale sundhed. At gå hver dag skaber ro i hovedet og får tankerne på plads.

  • GÅ i fællesskab og nyd både stilhed og samtaler
  • YOGA tager denne uge sit udgangspunkt i meditation, både siddende og gående
  • SAMVÆR til middag eller alenetid og ro med en bog

Alle er velkomne. Der er maks. 30 pladser på denne rejse, og rejsen bliver gennemført ved min. 20 deltagere.

GÅ - en del af et større fællesskab

Det hele startede i 2018, da Jakob ville gå fra København til barndomsbyen Helsingør sammen med en af sine gode venner. For bedre at kunne planlægge gåturen og nemt invitere andre venner med, oprettede Jakob en Facebook-begivenhed. Interessen for at gå var dog kæmpestor, og flere hundrede meldte sig til turen. Det endte med, at tusindvis gå-glade danskere gik ruten langs kysten den 1. juni 2019.

Program på rejsen

Tema for ugen
”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”.
Søren Kierkegaard

Når det gælder de daglige vaner, kan både en gåtur og yoga være helt naturlige ting. At komme ud i den friske luft, tage et skridt ad gangen og mærke jorden under vores fødder kan være noget af det bedste, vi kan gøre for os selv, både for den fysiske og mentale sundhed. Det giver ro i hovedet og får tankerne på plads at gå hver dag. Som Kirkegaard skriver; ”Så længe vi kan gå, så skal det nok gå alt sammen”.

Yoga er ikke meget anderledes. Det at være opmærksom, nærværende og lægge mærke til, hvordan kroppen, tankerne og åndedrættet bevæger sig. Yoga handler egentlig om det at være et menneske, som Søren Rasmussen skriver om i sin bog ' YOGA - og kunsten at leve livet'. Yogaens øvelser et blot et værktøj til at komme til stede i nuet; der, hvor livet er lige nu og leve det derfra. Derfor foregår denne uges yoga mest siddende på din pude eller en stol - eller foregå gående. Forskellige teknikker vil tage dig ind i kroppen, ligesom en kropsscanning kan tage den ind i en afspænding. Der vil også være mulighed for morgenyoga på stranden nogle af dagene.

”At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
Søren Kirkegaard

Gennem et nærvær gennem kroppen vil du mærke livet og de historier, der er lagt på lager over tid. Meditation, åndedræt og koncentration giver dig mulighed for at mærke livet udenom og inde i dig. Gåture og yoga bliver en måde at være meditativ og mindful, og samvær og fællesskab giver dig mulighed for at forstå dig selv og andre bedre. Viden bliver til visdom. Og det vil alt sammen finde sted på din ferie med ro og afslapning i solen. At stoppe op, mærke og sanse, trække stikket og udforske, hvor travlt du egentlig har.

”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.”
Søren Kirkegaard

På denne rejse har du mulighed for at træffe nye valg og "træde i karakter", som Søren Kirkegaard skriver, og leve autentisk. Det lyder måske stort, men vores ønske er, at du bare kan tage en lille ting med hjem fra din ferie; en måde at udforske flere af Søren Kirkegaards ord: "Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns."

Hotellet, hvor vi skal bo, ligger i den lille rolige fiskerby Makrigialos, hvor der findes en håndfuld restauranter og caféer. Hotellet har en fin spaafdeling, hvor du kan tilkøbe behandlinger, samt en god restaurant, hvor du kan nyde lækker mad med fantastisk udsigt. Måltiderne kan du nyde alene, med dit rejseselskab eller sammen med gruppen. På turen respekteres frihed, ro og samvær.

Program
Programmet er midlertidigt og kan blive tilpasset og optimeret inden afrejsen.

Torsdag
Ankomst fra Billund. Tag dig tid til at lande, tag en svømmetur, find dit supermarked og nyd et måltid på en af byens restauranter eller på restauranten på hotellet.
Ankomst fra København er først sent om aften.

Fredag
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
10.00: Første gåtur mod byen Koutsouras, hvor vi finder et sted at drikke en kop kaffe. Mødested uden for receptionen, hvor du blev sat af med bussen. Medtag badetøj, så du i dit eget tempo kan slentre tilbage til hotellet og finde en strand på vejen.
16.30: Vi mødes til cirka en times fodyoga. Vi kommer lidt væk fra solen og udforsker vores fundament.
19.30: Vi spiser i restauranten med dem, der ønsker selskab.

Lørdag
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
09.30: Vi går en tur i modsat retning mod stranden Diaskari og går langs denne anderledes stenstand. Medtag badetøj, så du kan nyde det dejlige og friske vand. Der ligger en taverna ved stranden, hvor det er muligt at købe drikkevarer, snacks og frokost. For dem, der ønsker en længere gåtur, går vi videre til Dragon's Beach/Ammoudi.
17.30 – 18.30: Yoga med åndedrættet som tema.
19.30: Vi spiser i restauranten med dem, der ønsker selskab.

Søndag
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
08.30: Vi går lidt tidligere denne morgen, før det bliver for varmt, og målet er bjergbyen Pefki. Der er forskellige ruter derop, så vi kan dele os op i forskellige grupper. Vi giver os god tid og pakker tasken med frugt og vand. I byen ligger en hyggelig café, hvor vi får lidt at drikke. Du bestemmer selv, om du har lyst til at spise frokost her og måske tage en taxi tilbage til hotellet. Du kan også vælge at fortsætte gåturen helt op til toppen. Der er forskellige ruter at gå tilbage til hotellet.
19.30: Fælles BBQ på standen alt efter vejret (betales separat).

Mandag
07.30 – 09.00: Morgenyoga og meditation på stranden for dem, der har lyst.
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
Resten af dagen er til fri benyttelse. Læs en bog, lej en bil eller tag lokalbussen til en af nabobyerne.
18.30: Aftenmeditation i solnedgangens skær.
19.30. Vi spiser i restauranten med dem, der ønsker selskab.

Tirsdag
07.00: Morgenmeditation ved solopgang.
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
10.00: Fælles gåtur.
19.30: Vi spiser i restauranten med dem, der ønsker selskab.

Onsdag
07.30: Morgenmad serveres til kl. 10.30.
09.00: Vi afslutter ugen med en længere gåtur, som bliver en heldagstur op ad bjergene.
19.30: Fælles middag på en lokal restaurant (betales separat).

Torsdag
Hjemrejsedag. Vi tjekker kufferterne ind på hotellet fra morgenstunden. Rejsende til Billund rejser mod lufthavnen ved 8-tiden. Rejsende til København kan spise morgenmad i ro og mag og nyde stilheden på hotellet og i byen i løbet af dagen. Du kan leje et værelse til brug under dagen, ellers er der badefaciliteter i konferenceområdet.

Dine instruktører

Instruktør på rejsen

Annika har lavet yogarejser igennem mange år, hvor det efterhånden er gået op for hende, at det ikke handler så meget om det, der lige sker på yogamåtten. Når vi mødes for en dag eller en uge, så handler det om mødet mellem mennesker. Mødet mellem mennesker igennem dig og din krop. I din krop med dine følelser, tanker og oplevelser. Så det handler ikke om at være god til yoga - det handler om at kunne være med kroppen, i kroppen, at mærke, sanse og lære, hvad det betyder at lytte til din krop. Når du lytter ind til dig, bliver du i stand til at finde det bedste samspil med dem rundt omkring dig.

Jakob Amsgaard

Jakob har gennem mange år arrangeret gåture, hvor alle, som har lyst, inviteres til at gå en forudbestemt rute i fællesskab, hvor mennesker mødes, samtaler og finder en passende gårytme sammen. Det handler om at finde et passende tempo, hvor det er rart og naturligt at være for dig. Måske er det et tempo, som din indre hjerterytme fortæller dig. Der, hvor du har dit sweetspot.

Her skal du bo

Ocean Beach Club - Kreta

Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.

Praktisk information om rejsen

Pris fra 6.995,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 24 kg bagage samt 6 kg håndbagage på flyet
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Hotelophold med havudsigt
  • Vandring, yoga og meditation ifølge program.

Pris for at bo alene: fra 7.298,-
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, så I kan dele en 2- værelses lejlighed. Lejligheden består af et soveværelse og en opholdstue med sovesofa.

Vær også opmærksom på

  • Bustransferen fra lufthavnen tager cirka 2 timer og 15 minutter (plus pause undervejs). Køreturen går ad naturskønne og nogle steder snoede veje. Omkring halvvejs vil der være et stop, hvor du kan købe drikkevarer og snacks eller benytte toilettet.

  • Der er maks. 30 pladser på denne rejse, og rejsen bliver gennemført ved min. 20 deltagere.

  • De græske myndigheder opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Ocean Beach Club (kategori 4) er 7 euro pr. lejlighed pr. nat.

Om flyrejsen

Afrejse fra København kl. 17.00, ankomst på Kreta kl. 21.20.
Hjemrejse fra Kreta kl. 22.40, ankomst i København kl. 01.10 (natten til fredag).

Afrejse fra Billund kl. 07.00, ankomst på Kreta kl. 11.30.
Hjemrejse fra Kreta kl. 12.50, ankomst i Billund kl. 15.30.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk