Yogarejse med Karina Helsted Moe til Madeira

Rejs med på en anderledes ferie, og mød nye sider af dig selv.

Hvornår: 6/9 – 13/9 2021
Pris: 9.995,- pr. person
Afrejse fra: København

På denne skønne spa- og yogaferie til Madeira vil du opleve yogaens enestående transformation og samtidig have mulighed for at nyde øens mageløse natur på en af vandreruterne langs de mange vandingskanaler, der snor sig gennem bjerglandskabet.

  • Yoga hver dag - morgen og eftermiddag
  • Enestående udsigt over havet
  • Mulighed for vandringer i den skønneste natur

Tilmeld dig rejsen her

Program

Vi arbejder meget dybt med kroppen gennem bodyfulness, som er en blanding af yoga, åndedrætsterapi, mindfulness og dans. Du skal være i nogenlunde fysisk form, have et positivt sind og være nysgerrig og åben for at tage imod denne enestående mulighed for transformation.

På ferien kommer du til at møde alle sider af dig selv – både der, hvor det er stille og indadvendt, der, hvor du får løsnet dybt til dit åndedræt, og der hvor du danser til høj musik. Vi arbejder hen imod en mere intuitiv form, hvor du begynder at mærke, hvad din krop har brug for. Det handler om at lære at give helt slip og overgive sig til koppens iboende intelligens. Klasserne slutter med meditation, visualiseringer og afspænding. Visualiseringerne bliver brugt til at hente informationer frem fra det ubevidste. Både til morgen- og eftermiddagsklassen er der 15-20 minutters meditation.

Der er træning hver morgen og alle eftermiddage på nær to eftermiddage, hvor du kan tage på vandretur. En aften i løbet af opholdet er der mulighed for at tilkøbe en åndedrætsterapi-session; den koster 200,-.

Med på turen er yogalærer/fysioterapeut og kranio-sakral terapeut Mettemaje Hansen. En af eftermiddagene vil hun stå for undervisningen. Det vil ligeledes være muligt at få behandlinger af hende på turen.

Din instruktør

Karina Helsted Moe

Din yogalærer på rejsen er Karina Helsted Moe, som er uddannet psykoterapeut MPF, yogalærer og fysioterapeut. Karina har en godkendt Yoga Alliance-uddannelse i vinyasa flow yoga og har færdiggjort Danmarks første 500 timers Yoga Alliance-uddannelse på Sattva Yoga. Hun har taget første halvdel af Transformational Breath-uddannelsen og går løbende til supervision samt fordyber sin egen praksis. Hun har netop udgivet bogen Bodyfulness - din vej tilbage i kroppen.
Har du spørgsmål til programmet kan du kontakte Karina på info@dyssekildeyoga.dk

Her skal du bo

Du kan vælge mellem at bo på hotellet Estalagem da Ponta do Sol eller på Hotel Da Vila. Det tager ca. 5 minutter at komme fra Da Vila og op til Estalagem, hvor undervisningen foregår.

Hotel da Vila

Hotel da Vila ligger ved havet i den lille by Ponta do Sol, der byder på smalle stræder og hyggelige caféer. Hotellet var tidligere et fængsel, men har gennemgået en smagfuld renovering og fremstår nu veldesignet og lyst indrettet med naturmaterialer. Hotellet har en restaurant og tilbyder flotte værelser med havudsigt. Som gæst på Hotel da Vila er du velkommen til at benytte alle faciliteter på nabohotellet Estalagem da Ponta do Sol, hvor der findes spaafdeling, et lille motionsrum, en infinitypool med fantastisk udsigt og en restaurant.

Estalagem da Ponta do Sol

Lækkert designhotel i smukke, naturskønne omgivelser i Ponta do Sol vest for Funchal. Estalagem da Ponta do Sol har en flot udsigt over Atlanterhavet, og bag hotellet ligger der bjerge med små maleriske huse og bananplantager i terrasser. Da hotellets ejer er kunstinteresseret, pryder kunst hotellets vægge. Tæt ved klippens kant finder du en lækker infinitypool med solterrasse og en poolbar, hvor du kan sidde og nyde solnedgangen. I hotellets fine spaafdeling kan du forkæle dig selv med afslappende behandlinger eller bade i den opvarmede pool. På Estalagem da Ponta do Sol spiser du også godt, og du bor desuden tæt på naturen. Der er flere gode vandrestier på Madeira, og hotellet arrangerer vandreture for hotellets gæster.

Rejsens pris

Prisen er fra 9.995,- pr. person (ved to personer i delt dobbeltværelse)

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Yogaprogram
  • Klimakompensation

Valgfrie tilkøb

  • Tillæg for at bo alene i værelset: fra 1.500,-
    Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
  • Tillæg for halvpension: 1.320,-

Priser for andre værelsestyper kan ses under tilmeldingslinket.

Flyrejsen

Vi flyver direkte til Madeira fra København.

Afrejse fra København 6/9 kl. 07.00, ankomst på Madeira kl. 10.50
Hjemrejse fra Madeira 13/9 kl. 12.05, ankomst i København kl. 17:50

Vær opmærksom på

  • Der er maks. 18 pladser på denne rejse – hurtig tilmelding anbefales.
  • Egen yogamåtte skal medbringes.
  • Hotellet tilbyder gæsterne gratis transport fra og til lufthavnen på Madeira. Transporten arrangereres af hotellet og ikke af Spies. På din billet vil der derfor stå "Nej" ved transfer, selv om den indgår. Information om tidspunkt for afhentning på hjemrejsedagen vil du få oplyst ved henvendelse til receptionen på hotellet.

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk

Tilmeld dig rejsen her

Safe Travel - tryghed på rejsen

Det er vigtigt for os, at du føler tryg under hele din rejse. Derfor indfører vi nu nye hygiejne- og sikkerhedsprocedurer på vores hoteller, fly, transferbusser og aktiviteter. Desuden får du vores ændrings- og afbestillingsforsikring med i prisen, når du bestiller en charterrejse. Hos Spies tilbyder vi tilbagebetalingsgaranti på 7 dage, hvis din rejse bliver aflyst.

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.