Mandala de Masca

Yogaretreat til Tenerifes bjerge med Winni Petersen

15/3 - 22/3 2020
10.995,- pr. person inkl. alle måltider og drikkevarer
Afrejse fra København og Aalborg

Rejs med til det lille yogacenter Mandala de Masca, og nyd en uge i de stille og storslået naturomgivelser. Lad Winni Petersen guide og inspirere dig i yoga og meditation og nyd lækker vegetarisk mad i hyggeligt fællesskab.

Program

På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt af cirka halvanden times varighed – om morgenen samt sen eftermiddag. Yogaen vil primært være hatha yoga, lange rolige yin stræk, vinyasa flow, guidet meditation, forskellige åndedrætsøvelser og guidet afspænding. Der vil være mulighed for at starte morgenen med næseskylning for dem, der har lyst. Winni har næseskyller med til alle.
Undervisningen vil primært foregå udendørs under åben himmel, når vejret tillader det. Vi dyrker yoga på yogaterrassen med flot udsigt over bjergene eller i den indendørs yogashala. Vejret i denne periode kan være meget omskiftligt, og temperaturen kan være fra 12 grader om morgenen til 25 grader om eftermiddagen. Så man skal have tøj med til lidt af hvert. To gange i løbet af ugen er der mulighed for at tage med ned til kysten imellem undervisningen og nyde dagen ved havet. Vi tager også på en vandring med lokalguide gennem Masca-dalen (denne dag er der ingen yoga om eftermiddagen) og nyder stedets ro og fantastiske natur. Vi spiser alle måltider sammen, og en af aftenerne hygger vi med filmforevisning. Har du mere lyst til at have tid for dig selv, er der også rig mulighed for det.

Praktisk info

Prisen er 10.995,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r med Thomas Cook Airlines
  • 20 kg bagage
  • Mad ombord på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Helpension (vegetariske/veganske måltider)
  • Snacks, juice og te i løbet af dagen
  • Yoga 2 x dagligt (i alt 10 gange yoga a ca. 1,5 times varighed)
  • Vandretur

Vi flyver direkte fra København og Aalborg

Afrejse d. 15/3 fra København kl. 08:00, ankomst til Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse d. 22/3 fra Tenerife kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55

Afrejse d. 15/3 fra Aalborg kl. 07.45, ankomst til Tenerife kl. 12.10
Hjemrejse d. 22/3 fra Tenerife kl. 13.30, ankomst i Aalborg kl. 19.40


Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 1.800,-.

Der er maks. plads til 18-20 deltagere på denne rejse – hurtig reservation anbefales.


Tilmeld