Se hoteller (2)

Rejser til Philipsburg

St. Martin/St. Maarten, St. Martin/St. Maarten
I skønne Philipsburg kan du se frem til en ferie med både by og strand.
Philipsburg er en charmerende by med meget at byde på, skønt den ikke er så stor. Her kan du tilbringe dagene med at kigge på vinduer langs Front Street, slappe af på strandpromenaden eller dase i solen. Udbuddet er stort for så lille en by, og så er her ud over en dejlig strand både masser af folkeliv og en skøn atmosfære. Selv om her er mange turister, er lokalbefolkningens imødekommenhed fremherskende overalt, så det er ikke så sært, at St. Maarten også kaldes "The Friendly Island".

Front Street og Back Street

Langs disse to gader ligger byens butikker, der sælger en sælsom blanding af alt fra diamanter og smykker til legetøj og køkkengrej. Små kreolske huse i skyggefulde haver ligger side om side med moderne kontorbygninger, og når man går langs Front Street, er det svært ikke at blive betaget af kontrasterne og atmosfæren. I den ene ende af Front Street ligger Spies' populære Divi Little Bay Beach Resort, der er et familievenligt hotel beliggende lige ud til stranden.

Udforsk Caribien

Grib chancen for at se mere af Caribien, mens du er her, f.eks. ved at besøge flere af øens rejsemål eller ved at tage på udflugt til en af de nærliggende øer: Anguilla, Saba eller den tidligere svenske koloni St. Barth med den charmerende hovedby, Gustavia. Der afgår både til Anguilla og St. Barth fra havnen i Marigot. At leje bil er også en god idé; vejene er gode og trafikken fredelig, og med egen bil kan du opleve øen i dit eget tempo.

Spies' gæster om Philipsburg

Find din rejse til Philipsburg