Se hoteller (30)

Rejser til Edinburgh

Skotland er meget mere end kilte, whisky og sækkepiber. En rejse til Edinburgh byder på smuk natur, venlige mennesker og spændende arkitektur.
Edinburgh er blevet udnævnt til Storbritanniens smukkeste by, og det er ikke så sært; naturen og arkitekturen her er overvældende smuk, og placeringen ved havet bidrager også til Edinburghs skønhed. Med de mange historiske bygninger og levn oven i hatten er Edinburgh et helt unikt rejsemål.

Oplevelser i Edinburgh

Edinburgh består af flere bydele, og de fleste af Spies' hoteller ligger i den gamle del. Den middelalderlige del af byen ligger langs Royal Mile, en kendt brostensgade, som indrammes af historiske bygninger og andre seværdigheder. Vil du hellere bruge ferien i Edinburgh på at shoppe, skal du i stedet søge mod New Town, som er den anden halvdel af Edinburghs bykerne. Lige nord for New Town finder du Royal Botanical Garden - det perfekte sted til en pause mellem blomster og frodigt grønt.

Smag på Skotland

I Edinburgh er der et vidt spænd af internationale restauranter med noget for enhver smag. Men til dig, der er mere eventyrlysten og virkelig vil opleve den skotske madkultur på rejsen til Edinburgh, er haggis et absolut must. Haggis er nemlig landets nationalret med hjerte, lever, luftrør og lunger fra et får, som tilberedes og hakkes, hvorefter det sys ind i fårets mavesæk. Lyder det lidt for makabert, skal du måske nøjes med at smage Shepherd's pie, som er en bagt kødret med bl.a. lammefars og et låg af kartoffelmos.

Spies' rejser til Edinburgh

Spies' rejser til Edinburgh flyves med rutefly. Det betyder, at du selv bestemmer, hvilken dag du vil rejse, samt hvor længe du vil blive i Edinburgh. Når du bestiller din rejse med Spies, kan du vælge mellem alt fra enkle budgethoteller til eksklusive hoteller, hvor du ikke skal tænke på noget som helst. Omtrent midt på prisskalaen ligger Edinburgh City, som er et centralt beliggende hotel med kort afstand til det meste.
Tips og nyttig info
  • Centralt beliggende hoteller
  • Hoteller i forskellige prisklasser
  • Gode shoppingmuligheder, restauranter og natteliv
  • Valgfri rejselængde

Spies' gæster om Edinburgh

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Edinburgh

Vores egne tips og anbefalinger

Whiskeyflasker

Hvad skal man se i Edinburgh?

Edinburgh er et godt og lidt anderledes valg til en weekendtur, hvis du allerede har oplevet klassiske britiske byer som London og Dublin. Vores rejseekspert, Sara, giver dig her sine bedste tips til byens mad- og kulturliv.