Sunprime

Aktiv ferie

Alle Sunprime-hoteller har SATS-uddannede instruktører, og du har gratis adgang til motionsrum og holdtræning. Mange af vores hoteller ligger desuden tæt på golfbaner samt cykel-, vandre- eller løbestier, ligesom vores pools indbyder til gode svømmeture. Så vælg den træningsform, der tiltaler dig mest – eller grib chancen for at prøve noget nyt.

Træning på Sunprime

  • Stort udvalg af holdtræning
  • SATS-uddannede instruktører
  • Veludstyrede motionsrum
  • Løberuter

Aktivitetsprogram*

09.00 - Vinyasa yoga
12.00 - Vandgymnastik
16.00 - Core
17.00 - Tabata

*Udbuddet af aktiviteter varierer mellem de forskellige Sunprime.

MERE OM TRÆNING PÅ SUNPRIME

Holdtræning

Holdtræning

Vælg mellem holdtræning som crosstræning, tabata og core. Du kan også få en introduktion til dynamisk yoga i træningsklassen vinyasa yoga. Udbuddet kan variere mellem de forskellige hoteller.

Motionsrum

På Sunprime kan du styrketræne på egen hånd i moderne motionsrum. Læs mere om motionsrummenes udstyr under hvert enkelt hotel.

Basic Gym Introduction

Basic Gym Introduction

Deltag i en holdintroduktion til motionsrummet og kom godt i gang med din styrketræning! Instruktøren gennemgår rummets udstyr og fortæller, hvordan man bruger de forskellige redskaber og maskiner. Du får også tips til at skabe en god træningsrutine, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål.

Træning i poolen

Træning i poolen

Hop i poolen og deltag i vores populære vandgymnastik. Al træning ledes af vores dygtige og inspirerende instruktører.

NYHED! Vand-tabata
Vand-tabata er højintensiv intervaltræning i vand. Træningen kombinerer principperne i tabata og består af korte øvelser ved høj intensitet efterfulgt af korte hvileperioder.

Træning på værelset

Træning på værelset

Hvis du kan lide at træne på egen hånd i ferien, kan du nu slippe for at fylde kufferten med træningsudstyr: Bestiller du vores træningspakke, kan du låne yogamåtte, glideplader, medium exertube samt let, medium og hård træningselastik. I pakken indgår desuden en oversigt over forskellige øvelser. Det hele står parat på værelset ved ankomsten – så kan træning i ferien ikke blive nemmere!

Kan bestilles på flere af vores Sunprime-hoteller.

Motionsløb

Der er gode løberuter i nærheden af alle Sunprime Hotels. Vi har kortlagt vores favoritter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper, MapMyRun og andre apps. Læs mere under fanebladet Træning under hvert enkelt hotel.

Kickstart ferien med personlig træning

Vi ved, at inspiration, planlægning og tips til en effektiv træning gør det meget nemmere at komme i gang med at træne og endda fortsætte med den. I vores pakker Get Started og Get More får du de bedste forudsætninger for at komme i gang med din træning med god hjælp og støtte fra en af vores personlige trænere. Læs mere her.

Cykling

Se dig omkring på egen hånd og få lidt god motion samtidig. På flere af vores Sunprime Hotels er det muligt at leje cykler.

Golf

Spiller du golf, er Sunprime et godt ferievalg. Flere af vores Sunprime Hotels på Gran Canaria, Tenerife, Mallorca og i Thailand ligger tæt på fine golfbaner.