Se hoteller (10)

Rejser til Koh Lanta

På Koh Lanta venter der ren afslapning på kilometerlange strande. Her kan du bo direkte på stranden.

Koh Lanta, som ligger syd for Phi Phi Island, er en sand perle for dem, der søger rolige og smukke omgivelser. Øen har over ti fine sandstrande ud til Andamanhavet, så du kan glæde dig til skønne dyp og storslåede solnedgange til at runde de fredfyldte feriedage af med. Har du lyst, kan du besøge Koh Lantas hovedby Ban Sala Can, som er bygget på pæle på øens nordlige del. Her kan du udforske de lokale restauranter eller besøge byens marked. På Koh Lanta findes der alt fra store, luksuriøse resorts til små, familieejede bungalowguesthouses, og man bor som regel få skridt fra stranden. En anden forskel fra mere etablerede rejsemål er, at Koh Lanta stadig er domineret af thailændere, og hverdagslivet foregår overalt - et kærkomment indslag for dig, der er træt af neon og højlydt popmusik. Derfor er øen blevet lige populær blandt garvede thailandsrejsende som blandt førstegangsbesøgende. Man tager hertil, slapper af, foretager endagsudflugter og ser solen gå ned over Det Indiske Ocean fra en strandbar med en iskold Singha i hånden og cikadernes sang i ørerne.

Bo lige ved stranden

Flere af Spies' hoteller ligger lige ned til stranden. Så hvis du skulle blive træt af at ligge ved poolen, skal du blot gå et par få skridt, inden du står med fødderne i Andamanhavets varme vand. Langs Koh Lantas vestkyst, hvor Spies har sine hoteller, er strandene både lavvandede og børnevenlige, har fint hvidt sand og masser af plads.

Rutefly med Spies

Med Spies kan du bestille en rejse til Koh Lanta med hotel og rutefly. På den måde kan du skræddersy ferien efter dine personlige ønsker og behov, og du kan rejse hertil, når du vil - både sommer og vinter. Og vil du opleve mere end lige Koh Lanta, har du mulighed for at kombinere din rejse med et andet rejsemål. Så får du endnu flere oplevelser med hjem. Og du får selvfølgelig trygheden ved at rejse med Spies med i prisen.

Tips og nyttig info
  • Hoteller tæt på stranden
  • Prisvenlige hoteller
  • Kombinér flere rejsemål
  • Kilometerlange strande
  • Børnevenlige strande
  • Lokale restauranter
Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Koh Lanta

Mad & Drikke
5,0
Strande
5,0
Seværdigheder
4,0
Vejr og klima
  • januar
31°23°
9
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • februar
32°23°
8
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • marts
33°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • april
33°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • maj
31°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • juni
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
10
Regnfri dage
  • juli
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • august
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • september
30°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
7
Regnfri dage
  • oktober
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • november
31°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
  • december
31°24°
9
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
Strand
Langs Koh Lantas vestkyst ligger strandene som perler på en snor. Det er svært at anbefale en af dem specielt, eftersom de alle er fine og desuden meget ens. De er generelt lavvandede, hvilket gør snorkling besværligt. Så hvis du gerne vil ud og snorkle, kan det anbefales at følge med på en arrangeret tur til nærliggende øer som Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok. De strande og øer, som tilhører diverse nationalparker, har hverken solestole eller vandaktiviteter.

Hat Khlong Dao

Den nordligste strand og altså den strand, som ligger nærmest Ban Sala Dan. Den er ca. tre km lang og lige så lavvandet, som de fleste andre strande på Koh Lanta. Når det er lavvande, kan man blive tvunget til at gå over en ca. 20 meter bred sandslette, inden man får vand mellem tæerne. 20 meter til så bliver knæene også våde. Her er sjældent kraftige bølger i perioden oktober-april, til trods for at det i perioder kan blæse ret kraftigt. Snorkling kan ikke anbefales, da her er så lavvandet. Her og der finder man enkelte sten, hvorunder der kan gemme sig en lille fisk, men vil du snorkle eller dykke for alvor, skal du tage med på en af udflugterne til de nærliggende øer såsom Phi Phi Island, Koh Haa eller Koh Rok.

Ao Phra-Ae/Long Beach

Med sine fire kilometer er den øens længste strand. Den er endnu roligere end Hat Khlong Dao, hvilket delvist skyldes, at der er færre bungalower langs Ao Phra-Ae. Stranden ligner den ved Hat Khlong Dao, dvs. med lysegult, finkornet sand, som kan blive ret varmt i solen. Hvis det blæser, og du føler, at du får lidt for meget sand på dig, så prøv at lægge dig tættere ved vandet. Eftersom vinden oftest blæser fra havet, betyder det mindre sand.

Khlong Khong

Adskiller sig fra strandene længere nordpå eftersom det kan være ret interessant at snorkle her, selvom man oftest må vente på højvande, inden man kan bade. Godt med klipper og sten hvor havets indbyggere holder til.
Fly og transfer

Flyvetid

Til Phuket: 12-13 timer. Til Krabi: 12-14 timer.

Afrejse

Du kan rejse til Koh Lanta hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.

Flyet lander i Krabi Lufthavn.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du i de fleste tilfælde bestille transfer til dit hotel på Koh Lanta. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Krabi Lufthavn til Hua Hin Pier er ca. 1 time. Herfra afgår der færge til Koh Lanta Noi (ca. 25 minutter). Færgerne afgår normalt i tidsrummet kl. 6.00-22.00. ventetid på havnen må påregnes. Transport med bus fra havnen på Koh Lanta Noi til dit hotel på Koh Lanta Yai tager 15-30 minutter.

Krabi LufthavnI Krabi Lufthavn findes en café og en mindre taxfreebutik efter pas- og sikkerhedskontrollen.
Mad, drikke og natteliv
På Koh Lanta finder du et stort udvalg af restauranter, fremforalt i Ban Saladan og langs hovedvejen. Her spiser man godt og billigt, og variationen er stor. Ofte bestiller man 2-3 retter pr. person, og så har alle i selskabet mulighed for at smage på de forskellige retter. Et af Koh Lantas særpræg er tilgangen til indisk mad. På næsten alle menuer kan du finde rote chanai og lassi ved siden af de mere almindelige, thailandske retter. Dette er med til at gøre Koh Lanta mere attraktivt for de, som rejser hertil for at prøve den spændende mad. Som altid er der to grundregler, der gælder, når man rejser udenlands: Vælg et sted hvor der er masser af gæster og, hvis muligt, et sted hvor der er mange thailændere. Det første garanterer, at maden ikke har stået ude for længe, og det andet garanterer, at maden holder en høj kvalitet. Det er almindelig skik at give ca. 10 % i drikkepenge.

Mad og drikke i Thailand

Det thailandske køkken, i hvert fald langs landets kyster, er i stor udstrækning baseret på friske råvarer og altid med ris eller nudler. De fleste menukort virker ved første blik utrolig lange, men man opdager snart, at det drejer sig om variationer over forholdsvis få temaer. Det, som vi nok ville kalde wok, altså lynstegte ingredienser, serveres ofte med eller uden ris og nudler, separat eller som en del af en ret.
Pad thai er et af mange navne på dette, og netop pad thai består af nudler, tofu, æg, grøntsager og andre lækkerier og serveres ofte med hakkede jordnødder.

Rice and Curry

Et andet hovedtema er rice and curry, en slags thailandsk
fastfood, eftersom man får en tallerken med ris og derefter
selv lægger "curries" på fra skåle, som står fremme. Der er
lige så mange varianter, som der er kokke. Til forskel fra
stegte ris eller nudler kan curries være fyldt med chili og
andre stærke krydderier, så det er ikke noget for en
nybegynder.

Fried rice

Fried rice findes i et utal af varianter; med rejer, kylling eller
oksekød eller vegetarisk, eller hvad man nu har til rådighed.
En slags asiatisk biksemad med andre ord. Fås overalt og er
en af de sikreste retter, man kan vælge, hvis man vil undgå
dårlig mave, eftersom den altid serveres frisktilberedt.

Salat

Salater er det tredje hovedtema. De minder som regel
meget lidt om vores lidt kedelige. grønne salater og
indeholder ofte kylling, rejer, blæksprutte eller andet kød,
og en salat med ris er ofte nok til en frokost. En advarsel:
thailandske salater er stærke. Her kan kokkene udleve
deres begejstring for chili, og en salat kan være overstrøet
med hakkede røde og grønne chilier. Vær forsigtig og bestil hvide ris til din salat. Vand hjælper ikke.

Suppe

Man bør også nævne suppe, når man taler om thailandsk
mad. De er enten klare eller tykke. De sidste er ofte baseret
på kokos, hvilket giver dem en lidt sød smag. En suppe er en
naturlig del af et thailandsk måltid som en supplerende
smag og konsistens.

Drikkevarer

Foruden Singha og Chang kan man også støde
på de kendte europæiske øltyper såsom Heineken og
Carlsberg. Frugtjuicerne bør man ikke gå glip af. De findes
dels som juice og dels som shakes, som er en læskende
blanding mellem is og juice. De fremstilles generelt af vand
på flaske og is og er både sikre og forfriskende. Hvis man
ikke siger, at man kun vil have lidt sukker i, kan de blive ret
søde. En anden populær drik er den såkaldte
Mekongwhisky. Der er mange, der blander den med cola.

Frugt

Mango, papaja, mangosteen, rambutan, litchi, ananas,
banan og mange flere. Listen er lang, og man kan desværre
ikke nå at smage dem alle. Den nemmeste måde at lære de
mest almindelige at kende på er at bestille en frugttallerken
på en restaurant. Så får man ananas og banan og måske
vandmelon eller papaja. De øvrige frugter støder man på i
frugtboder eller hos gadesælgere og strandsælgere, når der
er sæson for de forskellige frugter. Hvis du er usikker på,
hvordan de skal spises, kan du spørge sælgeren.
Friskskrællet frugt er altid sikkert, hvis du er bange for at få
dårlig mave, og desuden er det en god og velsmagende
måde at holde styr på væskebalancen på. Natmarkederne i
Krabi er et udmærket sted at lære de thailandske frugter at
kende. Både priserne og udvalget er fantastisk.
Koh Lanta har et fredeligt natteliv sammenlignet med Phuket og Ao Nang. Men der er en del barer og restauranter rundt om på øen. Barerne ligger først og fremmest tæt koncentreret omkring øens såkaldte hovedstad, Ban Sala Dan. Langs den venstre side af hovedgaden er der masser af barer og restauranter, og mange af dem har livemusik om aftenen flere gange om ugen. Her har du mulighed for at slå dig ned og nyde en kølig drink i en afslappet atmosfære. Enkelte af barerne tilbyder også underholdning som f.eks. ildshows. De fleste barer holder åbent til lidt over midnat.
Shopping
På Koh Lanta er der begrænset men tilstrækkelig shopping i Ban Sala Dan. Dette inkluderer mindre butikker, der sælger souvenirs og tøj. De bedste shoppingmuligheder finder du i Krabi by samt i Ao Nang.

Skræddere

På Koh Lanta er der flere forskellige skræddere. Pris og kvalitet varierer.

Optiker

Briller og solbriller er ofte meget billigere i Thailand end hjemme. En af grundene til dette er, at mange af de lokale optikere selv producerer brilleglasene i butikken og ikke igennem de store producenter. Derfor er kvaliteten god, og du behøver ofte ikke vente mere end 3-4 dage, før du får dine nye briller.

Markeder

Lokale markeder giver altid interessant indsigt i et lands kultur og måde at leve på - og hvem ved, måske gør du dig et kup. På Koh Lanta er der flere forskellige markeder, som er en spændende oplevelse på ferien.

Shopping i Thailand

Thailand er landet for dig, der synes om at shoppe. Her finder du alt mellem himmel og jord lige til at fylde i kufferten. Udvalget er enormt, og priserne er lave! De fleste butikker accepterer kreditkort såsom Visa og MasterCard. Varehusene har altid haft faste priser, og flere og flere butikker indfører det. På markeder og i mange små butikker skal man stadig prutte sig til en pris, som begge
parter kan være tilfredse med. Vær ikke bange for at starte med at prutte prisen ned til det halve.

Ting, som er værd at købe med hjem

Skræddersyet tøj, briller og kontaktlinser, ædelstene, guld, sølv, perler, træskulpturer, batiktøj og tasker.
Aktiviteter og seværdigheder
Koh Lanta tilbyder meget andet end kilometerlange strande og dejlig sol. Her er også en række aktiviteter og seværdigheder, som kan være gode alternativer til sol og strand, hvis du trænger til lidt afveksling.

Dykning

På Koh Lanta er der gode muligheder for at komme ud og dykke. Her er der flere forskellige dykkeroperatører, som tilbyder både dykkerkurser og hel- og halvdagsudflugter til de lokale undervandsseværdigheder.
De plejer at love, at man får djævlerokker og revhajer at se.

Lanta Animal Welfare

Lanta Animal Welfare er en organisation, som hjælper hjemløse og sårede dyr. Lanta Animal Welfare er en velfærdsorganisation, og mange af dyrene bortadopteres til turister og rejsende, som besøger øen. Stedet er meget populært, og hvis du kommer på besøg, kan du gå en tur med en af hundene eller kæle med kattene.

Khao Mai Kaew Caves

Ligger ca. 15 kilometer syd for Ban Sala Dan med tydelig
skiltning, som fører fra vejen ned mod kysten. Selve
grotterne når man via en halv times gåtur gennem
junglen fra velkomstcentret. En to timers guidet tur koster
ca. 200 baht pr. person lidt afhængig af udbud og
efterspørgsel. Indgangen er trang, og det kræver en del
akrobatik at komme frem gennem grottegangene. Det er
med andre ord ikke noget for dig, der er lidt korpulent eller
lider af klaustrofobi
.... Men det er besværet værd, for
grottens indre er fyldt med smukke aflejringer, stalagmitter
og rum med 20 meter til loftet. Man er inde i grotten i ca.
en time og følger en sti, som fører gennem bjerget, så man
kommer ud et andet sted end der, hvor man kom ind.
I prisen indgår lomme- eller pandelampe samt guide. Man
må ikke gå ind på egen hånd. Medbring en flaske vand. Der er varmt inde i bjerget. Lige inden udgangen skal man åle sig gennem en meget trang passage, der er så trang, at man ikke kan komme gennem den selv med en lille rygsæk på ryggen. Har du det svært med trange rum, kan du vente
uden for og nyde junglen, mens de andre er derinde.

Ban Sala Dan

Øens hovedby og det sted hvor man først sætter fødderne
på Koh Lanta, hvis man ankommer hertil med båd. Her
finder man de fleste af øens dykkeroperatører, bank,
hæveautomater og et godt frugt- og grøntsagsmarked. Byen består egentlig bare af 2-3 gader og er ret kommerciel. Til trods for dette føles den meget thailandsk sammenlignet med f.eks. Ton Sai på Phi Phi Island, selvom de egentlig tilbyder nogenlunde det samme. Forskellen er, at Ban Sala Dan stadig er domineret af thailændere
.... Tag hertil for en formiddags shopping. Her kan du købe tøj, dvd'er, silke osv. samt thailandsk kunsthåndværk og naturligvis udflugter på Koh Lanta og i omegnen. Afslut med frokost på en af restauranterne med terrasse ud over sundet. En "lemon juice", blækspruttesalat og udsigten ud over fiskere, færger og longtailbåde er et ferieminde, man ikke bør gå glip af.
Man kan gå til Ban Sala Dan fra Khlong Dao, men en taxi er godt og billigt alternativ.

Nationalpark

På den sydlige del af øen ligger Koh Lantas Nationalpark. Her der fire forskellige haver, to smukke strande og Koh Lantas ikoniske fyrtårn. Du kan også gå en 90 min. lang gåtur, hvor du bliver ledt igennem junglen.

Vandfald

Ved Ao Klong Jark ligger Koh Lantas vandrende vandfald. Om det faktisk er der, når du er på besøg, kommer an på, hvor meget det har regnet. Den timelange junglevandring er interessant, og du passerer nogle smukke grotter på vejen. Du kan gå turen på egen hånd eller med guide.

Koh Lantas gamle by

Koh Lantas historie går hundredvis af år tilbage, til da Koh Lanta næsten var ubeboet. Købmænd fra Kina og Arabien gjorde ofte et stop i Koh Lanta på de lange rejser. Faktisk var dette den vigtigste by indtil for ca. 50 år siden, og den eneste måde at komme til øen på, var med båd. Du kan stadig opleve de gamle, kinesiske butikker i træ. Byen er lille, har en fredelig atmosfære, og minder om Ban Sala Dan med sine restauranter i træ, der er placeret på pæle over vandet.
Sådan kommer du omkring
I Ban Sala Dan er der masser af knallerttaxier og andre transportmidler, du kan gøre brug af.

Færger

Fra Ban Sala Dan er der faste færgeruter til de største
rejsemål i området; Phi Phi Island, Krabi og Phuket. Man
betaler mere, hvis man sejler med speedbåd, men de fleste
ture varer ikke mere end 2-3 timer med almindelig båd, så
det er sjældent pengene værd at tage en speedbåd.

Longtailbåde

Noget, der gør Sydthailand enestående, er, at
longtailbådene bliver feriens mest benyttede
transportmiddel. Man kan næsten altid leje en i nærheden,
og de kan lejes til direkte ture eller på timebasis.
Fakta

Vores service

I perioden december til marts kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter eller måske bare have tips og gode råd. Vi har ingen guider i lufthavnen ved ankomst og hjemrejse. Spies arrangerer ingen udflugter fra Koh Lanta i perioden april til oktober.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Valuta og kreditkort

Thailandske baht (THB). Eurocard, MasterCard og VISA.

Tidsforskel

Dansk tid +6 timer (sommertid +5 timer).

El

220 V.

Sprog

Thailandsk. Mange af de, der arbejder i turistindustrien, taler dog i en vis udstrækning engelsk.

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed i Thailand, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.
Rejs med børn
Der er mange, der tager børnene med til Koh Lanta, også spædbørn. Det eneste, der kan være lidt besværligt, er den forholdsvis lange tur fra lufthavnen til øen med bus og båd og via havnen. Køb altid vand på flaske. Her er lavvandede strande til børn i alle aldre, og med hensyn til maden så har restauranterne både kylling og pommes frites på menukortet til børn, der ikke er så eventyrlystne, når det gælder mad. Andre børn kan prøve fried rice eller banana pancake.
Hvis du skal rejse til Koh Lanta med børn, er det ofte en god idé at vælge et bungalowhotel eller et resort. Her har du alt inden for rækkevidde; stranden restauranten og hotelsengen.

Maden

Børn er både velkomne og populære overalt i Thailand,
men man gør sjældent noget specielt for dem på
restauranterne. Det er oftest ikke noget problem. Der er
som regel retter på menukortet, som også små børn kan
spise såsom omeletter, kyllingesandwich, en frugttallerken
eller banana pancake.

Barnevogne

Det er svært at navigere rundt med en barnevogn på Koh
Lanta. En bæresele er nok et bedre valg, hvis barnet er for
lille til selv at gå.

Strandene og solen

Strandene på Koh Lanta er generelt rigtig egnede til børn
med finkornet sand, der passer godt til at bygge sandslotte
med.
Find din rejse til Koh Lanta