Se hoteller (1)

Rejser til Koh Mook

Koh Mook betyder Perleøen - en fredfyldt og frodig ø med fine strande. Perfekt til en afslappet strandferie, hvor tempoet er helt i bund.

Lige ud for den vidtstrakte kyst i Trangprovinsen syd for Koh Lanta ligger den fredfylde lille ø Koh Mook. Her tilbringer man hovedsageligt ferien med at bade i det lune vand og dase i solen med tæerne i sandet. Havet omkring øen er fyldt med farvestrålende fisk, så Koh Mook er også lige stedet for dig, der kan lide at snorkle eller dykke.

Emerald Cave - et oplagt udflugtsmål

Øens mest kendte attraktion er naturfænomenet Emerald Cave, Smaragdgrotten, som man sejler til med båd og derefter svømmer ind i, til man kommer til en smuk lagune omgivet af stejle klipper. Kigger man op, kan man skimte himlen gennem et stort hul i bjerget - en enestående oplevelse! Andre udflugtsmål er de øvrige øer i området, f.eks. Koh Ngai og Koh Kradan.

Spies' hoteller ved stranden

Vores hotel Sivalai Resort ligger på en tange med kridhvide strande på begge sider. Du bor i en af de charmerende strandvillaer, hvor der hersker en afslappet atmosfære. Hotellet har både restaurant, pool og børnepool, og trænger du til afveksling, skal du blot gå 1 km ind til den nærmeste lille by, hvor der ligger nogle få mindre, lokale restauranter.

Kombinér med andre rejsemål

Mange vælger at kombinere Koh Mook med andre rejsemål, f.eks. Ao Nang eller Koh Lanta. Med Spies kan du nemt skræddersy din egen drømmerejse. Eftersom du rejser med rutefly, kan du rejse hertil både sommer og vinter, og du bestemmer selv afrejsedag og rejselængde.

Filtrér og søg rejse

Spies' gæster om Koh Mook

Strande
5,0
Mad & Drikke
4,0
Børnevenligt
3,0
Vejr og klima
  • januar
31°23°
9
Solskinstimer pr. dag
26°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • februar
32°23°
8
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
25
Regnfri dage
  • marts
33°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
26
Regnfri dage
  • april
33°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
19
Regnfri dage
  • maj
31°25°
7
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • juni
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
10
Regnfri dage
  • juli
31°25°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • august
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
11
Regnfri dage
  • september
30°24°
5
Solskinstimer pr. dag
28°
Vandtemperatur
7
Regnfri dage
  • oktober
31°24°
5
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
9
Regnfri dage
  • november
31°24°
7
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
13
Regnfri dage
  • december
31°24°
9
Solskinstimer pr. dag
27°
Vandtemperatur
21
Regnfri dage
Strand
På Koh Mook er der flere fine strande med hvidt koralsand.
Fly og transfer

Afrejse

Du kan rejse til Koh Mook hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.
Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer her.

Køretiden fra Krabi Lufthavn til Kuan Thuang Ku Pier er ca. 2 timer og 45 minutter (ca. 140 km). Herfra skal du med båd til Koh Mook (ca. 30 minutter). Ventetid på havnen må påregnes.
Mad, drikke og natteliv
På Koh Mook kan du spise på hotellets egen restaurant. Udbuddet uden for hotellet er meget begrænset. Det er almindelig kutyme at give ca. 10 % i drikkepenge.
Ud over det, som hotellerne tilbyder, er nattelivet på Koh Mook meget begrænset.
Shopping
På Koh Mook er der et meget lille udvalg af shoppingmuligheder.
Aktiviteter og seværdigheder
Livet på Koh Mook foregår i et lavt tempo. Aktiviteterne indebærer primært snorkling, dykning og livet på strandpromenaderne.

Dykning

Her er gode muligheder for at dykke og snorkle. Vandet omkring øen er rigt på farvestrålende fisk.

Udflugter til Emerald Cave og nærliggende øer

Øens mest kendte attraktion er naturfænomenet Emerald Cave, en fortryllende lagune omgivet af dramatiske klippevægge
Sådan kommer du omkring
Den nemmeste måde at komme rundt i de thailandske skærgårde er med longtailbåd. Der afgår desuden rutebåde til de større rejsemål og knudepunkter.
Fakta

Vores service

Opholdet på Koh Mook er på egen hånd.

ECPAT

Spies har siden 1999 arbejdet aktivt mod børnesexhandel sammen med organisationen ECPAT.

Pas, visum og dansk fremmedpas

Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Vaccinationer

Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.

Love og normer

Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Valuta og kreditkort

Thailandske baht (THB). Eurocard, MasterCard og VISA accepteres.

El

220 V.

Sprog

Thailandsk. Mange af de, der arbejder i turistindustrien, taler dog i en vis udstrækning engelsk.

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed i Thailand, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.
Find din rejse til Koh Mook