• velegnet til voksne

Side Zeugma Hotel

  • Aldersgrænse 16 år
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
fra10.290,-
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Side Zeugma Hotel er et moderne, nybygget hotel tæt på stranden. Hotellet har en god beliggenhed i Side og tilbyder moderne dobbeltværelser med fine indretningsdetaljer i træ. Hvis du vil bo ekstra godt, anbefaler vi et dobbeltværelse deluxe med direkte adgang til privat, delt pool. På hotelområdet er der et...
  • Aldersgrænse 16 år
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser med direkte pooladgang

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    100 m
  • Nærmeste strand/badested
    350 m
Dobbeltværelse

Om hotellet

Side Zeugma Hotel er et moderne, nybygget hotel tæt på stranden. Hotellet har en god beliggenhed i Side og tilbyder moderne dobbeltværelser med fine indretningsdetaljer
i træ. Hvis du vil bo ekstra godt, anbefaler vi et dobbeltværelse deluxe med direkte adgang til privat, delt pool. På hotelområdet er der et mindre poolområde med pool, liggestole
og parasoller og hyggelige loungeområder, der indbyder til samvær og afslapning. Ved poolområdet ligger desuden en af hotellets to barer, der serverer kølige drikkevarer og gode snacks hele dagen og aftenen. Morgenmad, frokost og aftensmad spiser du i buffetrestauranten, hvor du selv kan sammensætte dit måltid af lokale og internationale retter. For at gøre det hele ekstra bekvemt, indgår All Inclusive i rejsens pris.
Hvis du vil træne i ferien, tilbyder hotellet et motionsrum med forskellige vægte og maskiner. Hvis det snarere er afslapning, der lokker, kan du unde sig selv lidt ekstra luksus i hotellets dejlige spaafdeling. Her tilbydes lækre behandlinger, sauna og dampbad samt hammam.
Når du får trang til et havbad og sand under fødderne, har Side Zeugma Hotel sin egen del af den vestlige strand, som det deler med et par andre hoteller. Vil du se mere af omgivelserne ligger Sides centrum i gåafstand. Her er der flere restauranter, barer, butikker og den charmerende strandpromenade.
Hotellet har en aldersgrænse på minimum 16 år.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Parkering på gaden
Bygget 2023
1 bygning/er
8 etage/r
96 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Moderne dobbeltværelser med omhyggeligt udvalgte indretningsdetaljer.

Dobbeltværelse

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovelænestol

Dobbeltværelse deluxe med boblebad og havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Trappetrin til boblebadet
  • Balkon
  • Med havudsigt
  • Badekåber
  • Boblebad

Dobbeltværelse deluxe med direkte adgang til privat, delt pool

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 35
  • Terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Direkte pooladgang (poolen er cirka 75 m² og deles med seks andre værelser)
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Badekåber

Dobbeltværelse med havudsigt

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Med havudsigt
  • Ekstra opredning i sovelænestol

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Stor dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Fladskærms-tv
  • Laminatgulv
  • Safetyboks mod betaling
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Toiletartikler
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

I hotellets buffetrestaurant serveres morgenmad, frokost og aftensmad med retter fra det tyrkiske og internationale køkken. Kunne du tænke dig en drink eller lidt let at spise, er der både en lobbybar og en snackbar på hotelområdet.
  • Lobbybar kl. 10-6
  • Snackbar ved poolområdet kl. 12.30-15.30
  • Buffetrestaurant med tyrkiske og internationale retter til morgenmad kl. 7-10, enkel morgenmad kl 10-10.30, frokost kl 12.30-14 og aftensmad kl. 19-21
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, let morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Vand, sodavand og lokal øl, vin og spiritus kl. 10-24 i hotellets barer
  • Snacks i snackbaren ved poolområdet
  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Ved poolområdet kan du slappe af i skyggen af en parasol eller tage en forfriskende svømmetur i den lækre pool. Når du vil have noget godt at spise eller drikke, kan du besøge snackbaren med udeservering, der ligger i forlængelse af poolområdet. Hotellet har også sin egen del af stranden, som det deler med et par andre hoteller. Liggestolene der kan gratis benyttes af gæster på Side Zeugma Hotel. Du har desuden gratis adgang og transport til Coppa Beach Club, der ligger nogle kilometer fra hotellet.
  • Pool 125 m² (opvarmet til ca. 25 grader 1/4-30/4 og 15/10-30/11)
  • Liggestole ved poolen og på stranden
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder

Strande

Side og omegn byder på flere skønne sandstrande.

Kumköy

Stranden i Kumköy er en fortsættelse af den vestlige strand, og er man frisk, kan man sagtens spadsere langs vandkanten eller på strandpromenaden hele vejen ind til centrum. Stranden her er lige så lavvandet og indbydende som den vestlige strand og tilbyder stort set de samme faciliteter. Muligvis er stranden i Kumköy lidt mere lavvandet, men det er også den eneste forskel.

Den vestlige strand

Den vestlige strand er sammen med Kumköystranden næsten 10 km lang og relativt lavvandet, og derfor regnes den som den mest børnevenlige af Sides to strande. Liggestolene står ret tæt, og de tilhører som regel den nærmeste bar/restaurant og kan benyttes gratis, hvis man drikker eller spiser noget på baren eller restauranten. Strækningen nærmest centrum har flest restauranter, som alle byder på fin udsigt ud over havet. Der er ferskvandsbrusere lidt her og der langs stranden, og sandet er mørkt og ret finkornet. Der tilbydes vandsport som for eksempel jetski og andre mere eller mindre motoriserede vandfornøjelser.

Den østlige strand

Den østlige strand er længere end den vestlige og noget mindre lavvandet. Cirka fem meter ude når vandet til lige over taljen på en voksen. Den østlige strand har ikke lige så mange faciliteter som den vestlige, og der er også lidt længere mellem liggestolene. Men her er alligevel et fint udbud af både forfriskninger og vandsportsaktiviteter.

Side centrum

Rundt om i byens centrum har man skabt tre mindre strande, der er perfekte til en skøn pause, efter du har gået rundt og været på opdagelse i Side. De ligger på begge sider af byen og tilbyder både parasoller og liggestole.

Træning og aktiviteter

I hotellets motionsrum kan du tage en pause fra sol og strand og fokusere på dig selv. Hvis du vil have mest mulig afslapning, kan vi anbefale et besøg i hotellets dejlige spaafdeling, hvor du kan gå i sauna og få lækre behandlinger.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna
  • Dampbad

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 100 m Side vest
  • Hovedcentrum: 1 km Side
  • Nærmeste strand/badested: 350 m Sides vestlige strand
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 250 m busstoppested
  • Nærmeste lufthavn: 65 km Antalya
  • Transferbussen stopper udenfor hotellet.
Side Mh. Özal Cad. No: 19
Manavgat
+902427532626
info@sidezeugma.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Side. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Antalya Lufthavn til dit hotel i Side er ca. 1-2 timer (ca. 65 km) afhængigt af trafik og antal hotelstop. Den nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på stedet - du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING