PART OF THE THOMAS COOK GROUP
Hotellets stort poolområde med liggestole og parasoller

Sunwing Side Beach

Hotelstandard 4,5

  • Lejligheder til op til 6 personer
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Måltidspakker kan tilkøbes
  • Børn under 12 år spiser gratis
  • Skandinavisk børneklub med Lollo & Bernie
  • Aktiviteter og underholdning
  • Spa, motionsrum og holdtræning
  • Overdækket babypool

Velkommen til Sunwing Side Beach med Lollo & Bernie, børnevenlige pools, lejligheder tilpasset familien og alle de bekvemmeligheder, der skal til, for at du og familien kan få en rigtig dejlig ferie.

Sunwing Side Beach er indrettet med en blanding af skandinavisk design og tyrkisk middelhavsstemning, og midt i det hele holder Lollo & Bernie øje med, at rammerne for vores mindste og meget vigtige gæster altid er optimale.

Dette er et af vores Ekstra værdi-hoteller: nøje udvalgte hoteller med ekstra fordele for dig som gæst. Læs mere om Ekstra værdi.

Hotellet har store pools, hvor der er liggestole til alle, men ellers har du ikke mere end 500 m til Sides lange øststrand. Her ligger også hotellets egen Beach Club, med gratis liggestole og parasoller. Hotellet har egen strandbus, som kører dig frem og tilbage mellem hotellet og stranden.

Alle lejligheder er lyse og pæne og har balkon eller terrasse. I lejlighederne er der også sørget for smart opbevaring og god plads til familien. Sengene er behagelige og af den velkendte Sunwing-kvalitet. Og endelig har Lollo & Bernie overtalt os til at indrette nogle suiter med ekstra af alt til børnefamilier, som vil have en særlig oplevelse i ferien. Sunwing Side Beach har værelsestyper for alle.

Når du bliver sulten, er der meget at vælge mellem i restauranterne på Sunwing Side Beach. I hovedbygningen ligger vores buffetrestaurant, hvor du kan sidde både ude og inde. I den anden del af hotellet kan vi friste med en hyggelig restaurant, der serverer familiens frokost- og middagsfavoritter med inspiration fra både middelhavsområdet og Skandinavien. Om aftenen, når lysene tændes, åbner vores finere restaurant, der blandt andet har grill og udsøgte vine på menukortet.

Sunwing Side Beach ligger i rolige omgivelser i nærheden af et lille lokalt centrum, hvor der findes enkelte butikker og restauranter. Du finder et større udbud i Side, som ligger ca. 1,7 km fra hotellet.

Læs mere om Sunwing Side Beach Skjul tekst Hotelfakta

Gratis wi-fi
Wi-fi indgår på alle vores Sunwing Family Resorts. Du kan derfor koble dig op gratis overalt på hotelområdet med din smartphone, tablet eller bærbare. Internetforbindelsen varierer i hastighed.

Informationssitet My Sunwing
På hotellets informationssite MySunwing kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram. Her kan du også se, hvilke ugedage Sunwing Inclusive serveres og læse mere om hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan til tider, og uden varsel, ændre i programindholdet.

Du kan gå ind på MySunwing via din smartphone, tablet eller bærbare samt via de gratis gæstecomputere, der findes i Help Desk.

Sunwing på de sociale medier
Følg Sunwing Side Beach på Facebook.

Røgfrit på Sunwing
Sunwing Side Beach er et røgfrit hotel med undtagelse af et antal rygeområder, som findes på hotelområdet. Rygeforbudet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.

Kontantfrit hotel
Hotellet er kontantfrit. Ved check-in får du et kort, som du bruger som betaling i restauranterne, barerne, Mini Market og iskiosken. Alt, hvad du køber, skrives på din værelsesregning og betales ved check-out.

Lægeservice
Der er en læge (mod betaling) på hotellet mindst fem dage om ugen. De aktuelle tider oplyses i Help Desk. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Skulle du få brug for en læge uden for åbningstid, tilkalder Help Desk gerne lægehjælp.

Handicapfaciliteter
Handicapvenlige lejligheder findes. Læs mere her.

En af hotellets pools har en rampe uden rækværk (skrånende bund).

Parkering
På hotelområdet findes et begrænset antal parkeringspladser.

Resortservice/Help Desk
24-timers service. Check-out kl. 12.

Sæson
Hotellet er åbent fra april til oktober.

Miljø
Læs om vores miljøarbejde på Sunwing Family Resorts miljøside.

Hotelmanager
Ahmet Sahin

Adresse
Adnan Menderes Bulvari
07330 Side
Telefon: +90 242 753 69 00
Mail (skriv på engelsk): sidebeach@sunwing.net

Sunwing Inclusive

Nem og bekvem måltidsløsning. I Sunwing Inclusive indgår morgenmad hver dag samt frokost og middag fra vores store og varierede buffet fem dage ud af syv. Læs mere om mad og drikke på hotellet.

Sunwing All Inclusive

Vil du forkæle dig selv? Så prøv vores All Inclusive. Bestil hjemmefra, så kan du spise og drikke alt det, du vil, fra vores buffeter morgen, middag og aften i hele ferien. Is, kaffe og meget andet indgår også. Læs mere om mad
og drikke
på hotellet.

Obs! Begge Inclusive-løsninger har et begrænset antal pladser. Bestiller du tidligt, har du større chance for at få plads.

Faciliteter på Sunwing Side Beach