Idylliske Symi

Friske vinde til søs og en ø så smuk som et maleri - det er denne udflugt i en nøddeskal!

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag , onsdag og søndag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8-19.
  • Pris:
    45 EUR pr. voksen, 24 EUR pr. barn.

    Der indgår ingen måltider. Transport til og fra havnen indgår - kontakt Spies-guiden for mere information.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Godt fodtøj, en flaske vand, solcreme samt badetøj og håndklæde, da der er mulighed for at tage en dukkert undervejs.
  • Øvrigt:
    Sejlturen tager cirka 1 time og 10 minutter hver vej, og der er god plads ombord på både soldækket og indendørs, hvor der er aircondition.

    Dagens program:
    Kl. 9: Båden Sea Dreams afgår fra Rhodos Tourist Harbour
    Kl. 10: Ankomst til Symi
    Kl. 14.15: Afgang fra Symi
    Kl. 14.55: Stop ved Panormitis på Symi
    Kl. 16: Afgang fra Panormitis
    Kl. 17.05: Ankomst til Rhodos

    Programmets rækkefølge kan ændres og bestemmes af de gældende vejrforhold.
  • Sådan bestiller du:
    Du kan bestille udflugten ved at kontakte en Spies-guide på rejsemålet.
Vi sejler langs den tyrkiske kyst til den lille smukke ø Symi, hvor traditioner og charme flettes sammen og bliver en fryd for alle sanser. Øen ligger blot 23 sømil fra Tyrkiet, og her bydes alle besøgende på en fængslende og fascinerende naturskønhed.

Historien om Symi går tusindvis af år tilbage i tiden, og ligesom på Rhodos er der mange sagn om øen i den græske mytologi. På Symi går livet sin stille gang, og de omkring 2.500 indbyggere ernærer sig ved fiskeri, svampefremstilling, krydderidyrkning og handel i mindre omfang.

Første stop er Symis havn. Når vi nærmer os Symi, bliver vi mødt af det pragtfulde syn af pastelfarvede huse, der nærmest klatrer op ad bjergsiden. Her bliver vi et par timer, så der er god tid til at udforske øen.

Det andet og sidste stop er klostret Panormitis, som blev bygget i 1700-tallet til ære for øens beskytter og helgen, Taxicharis Michealis Panormitis. I klostrets kirke er der et offeralter i form af en olielampe i det pureste guld og sølv.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.