Katamarantur på havet

Hvis du har lyst til en rigtig dejlig og afslappet dag, anbefaler vi en tur ud på havet med katamaran - en perfekt udflugt for hele familien!

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag med start 17/4. Fra 5/5 tilbydes udflugten også om søndagen.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt cirka kl. 8-15.
  • Pris:
    67 EUR pr. voksen, 34 EUR pr. barn.

    All Inclusive, frokost og udvalgt lokale drikkevarer indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj og håndklæde.
  • Øvrigt:
    Madrasser kan lånes ombord.

    Udflugten starter i Agia Napa. Gæster i Larnaca sørger selv for transporten til og fra Agia Napa.

    Katamaranens rute bestemmes af vind og vejr og kan derfor blive ændret. Dette besluttes på dagen.
  • Sådan bestiller du:
    I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Hvis du har lyst til en rigtig dejlig og afslappet dag, anbefaler vi en tur ud på havet. Bussen kører dig først til Agia Triada ved Protaras, hvor katamaranen ligger og venter. Derfra sejler vi ud i Famagustabugten, og i løbet af dagen kan du nyde solen, varmen og en herligt svalende brise. I løbet af turen vil du opleve Cypern fra en helt anden vinkel, og når båden stopper, er der mulighed for fantastisk snorkling i det krystalklare vand. Under hele sejladsen står den venlige besætning bag baren klar til at servere kølige drikkevarer og frugt og for at tilberede frokosten, som vi spiser ombord.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.