Se hoteller (78)

Rejser til Budapest

Det tager knap to timer at rejse til Budapest, hvor en ferie fyldt med god mad, kultur og shopping venter.
Budapest, også kaldet Donaus Perle, var oprindeligt to selvstændige byer; Buda på den kuperede side af Donau, og Pest, den flade del, på den modsatte side af floden. I Buda kan du spadsere gennem de historiske stræder og kigge på småbutikker, inden du sætter dig til rette på en hyggelig café. Her finder du også seværdigheder som kongeslottet, Fiskerbastionen og Gellértbadet.

Pest-siden er flad og består af store bygninger i klassisk arkitektur beliggende i de gamle paradegader. Helt nede ved Donau ligger bl.a. nationalteatret, operaen og parlamentet, og det er også her på Pest-siden, at du kan se kendte seværdigheder som Matthiaskirken fra 1200-tallet, Andrássyboulevarden, Széchenyibadet og nationalmuseet samt den spændende markedshal ved Szabadsagbroen, hvor du blandet andet kan købe paprika, gåselever og aromatisk ungarsk honning. Byens bedste shoppingmuligheder finder du i og omkring gågaden Vaci Utca, hvor klassisk musik, porcelæn og skindvarer er billige.

De to bydele er kædet sammen af otte broer, hvoraf Elisabethbroen er den mest kendte. Har du brug for at få en pause og hvile benene, kan vi anbefale en tur til Margarethaøen, den grønne oase midt i Donau, hvor du kan vælge mellem flere hyggelige caféer og restauranter.

Smagenes by

Budapest har flere gamle konditorier, hvoraf den traditionsrige Café Gerbaud med sin 12 m lange kagedisk er en af byens mest berømte. Budapest er en vellykket og smagfuld blanding af vest og øst, hvilket især afspejler sig i udvalget af restauranter, som rummer en imponerende samling af hædrede internationale restauranter. Men en rejse til Ungarn er selvfølgelig ikke komplet uden et møde med nationalretten gullasch eller klassiske langos - gerne skyllet ned med et glas krydret ungarsk rødvin. Budapests forlystelsesliv rummer alt fra opera til jazz- og rockklubber, og i sommermånederne kan du være heldig at ramme en af byens udendørskoncerter. I de gamle jødiske kvarterer kan du vælge og vrage blandt restauranter, barer og unikke ruinbarer; noget helt specielt for Budapest. Har du tid, bør du også tage til den stemningsfulde og charmerende middelalderby Szentendre eller den gamle hovedstad Eztergom. Begge byer ligger i bekvem udflugtsafstand fra Budapest.

Luksushoteller midt i Budapest

Floden Donau strømmer gennem hjertet af byen og deler den op i to dele; Buda og Pest. Spies tilbyder rigtig gode hoteller på begge sider af floden, så du kan bestille lige den rejse og det hotel, der passer best til dig. Vil du bo tæt på shoppinggaderne, restauranterne, caféerne og barerne, anbefaler vi, at du vælger et af vores hoteller på Pest-siden. Det er her, der er mest livligt, såvel om dagen som om aftenen. Buda-siden er lidt roligere med hoteller af meget høj klasse. Det er også her, du finder mange af byens kurbade.
Tips og nyttig info
  • Valgfri rejselængde
  • Centralt beliggende hoteller
  • Luksushoteller
  • Gode shoppingmuligheder, restauranter og natteliv

Spies' gæster om Budapest

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Budapest

Inspiration og rejsetips

termisk bad i budapest

Sommerferie i "Østens Paris"

Budapest har en overflod af restauranter, caféer, shoppemuligheder og spændende seværdigheder - alt samlet i en by, hvor alle bygninger er Instagram-materiale. Vores rejseekspert Kaci giver dig tips til oplevelser her.