Se hoteller (0)

Rejser til Fort Myers

Du skal unde dig selv en rejse til Fort Myers, hvis du ønsker en ferie med fokus på fred, ro og smukke strande.
Fort Myers ligger på Floridas vestkyst ved Den Mexicanske Golf. Byen har en afslappet og behagelig atmosfære, og det må også tænkes at være grunden til, at den amerikanske opfinder Thomas Edison i slutningen af 1800-tallet valgte at bygge vinterbolig og laboratorium her i byen.

Strandlivet i Fort Myers

Vores hoteller ligger ved Fort Myers Beach, som byder på nogle af Floridas bedste strande. Her er stemningen både afslappet og eksklusiv. Det er en fornøjelse at gå omkring og se de imponerende luksusvillaer, og solnedgangene over Den Mexicanske Golf bør du heller ikke gå glip af.

Børnevenligt hotel i Fort Myers Beach

Hvis du rejser med børn, skal du tage et kig på lejlighedshotellet Pink Shell Beach Resort. Hotellet har alle tænkelige faciliteter og desuden en perfekt beliggenhed direkte på den lange, hvide strand. Fra Pink Shell Beach Resort har du også bekvem gåafstand til centrum, og med en lejlighed er det nemt at tage tilbage og få lidt at spise samt en middagslur efter alle formiddagens oplevelser.

Kultur og seværdigheder

Edison-museet er en af de mest velbesøgte seværdigheder i Fort Myers. Det er takket være Edison, at den godt ti kilometer lange McGregor Boulevard er kantet af palmetræer - han skænkede palmerne til Fort Myers, mod at byen skulle passe dem efter hans død. En anden berømthed, der faldt for Fort Myers' charme, var bilmagnaten Henry Ford. Hans vinterbolig er i dag indrettet som museum, hvor du bl.a. kan se den berømte bilmodel Ford T. Vil du shoppe, kan du f.eks. besøge Miromar Outlet Mall i udkanten af Fort Myers.

Captiva og Sanibel Island

Lige ud for kysten ligger ferieøerne Captiva og Sanibel, hvor der bl.a. tilbydes vandaktiviteter som dybhavsfiskeri og dykning. Øerne er berømte for deres fine strande, hvor det vrimler med flotte strandskaller. Captiva og Sanibel har også flere udmærkede restauranter samt et godt shoppingudbud.

Skræddersy din rejse

Når du rejser med Spies, kan du kombinere alle vores rejsemål i Florida. Du kan f.eks. starte med en uges seværdigheder og shopping i Fort Lauderdale eller Orlando og derefter nyde en uges strandferie i Fort Myers. Du kan også kombinere Fort Myers med Miami Beach, Fort Lauderdale, Clearwater Beach eller Orlando, hvor Disney World ligger. Mulighederne er mange og valget dit, men uanset hvad du vælger, byder solskinsstaten på masser af oplevelser.

Rejs med rutefly med Spies

Når du rejser med Spies til Florida, bestemmer du alting selv. Eftersom du rejser med rutefly, bestemmer du selv, hvornår du vil rejse, hvor længe du vil være væk, hvor du vil bo, og hvad du vil opleve. Vi hjælper dig med det hele - fra at finde det rigtige rejsemål til at bestille fly, hotel og måske en lejebil.
Tips og nyttig info
  • Fine strande
  • Fred og ro
  • Vælg imellem hotelværelse eller lejlighed
  • Familiehoteller
  • Hoteller på stranden
  • Gode shoppingmuligheder

Spies' gæster om Fort Myers

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Fort Myers