Yogarejse med Kira Løve

Yogaferie til solrige Fuerteventura - januar 2017

Rejs med yogainstruktør Kira Løve til Fuerteventura. Vi bor direkte på Fuerteventuras bedste strand, Playa de Sotavento, i et beskyttet naturområde, og dyrker hver dag yoga på den lange, brede og kridhvide sandstrand. Alle måltider og drikkevarer er inkluderet i rejsens pris. Glæd dig til en skøn uge med masser af yoga, afslapning, natur, spaforkælelse og hyggeligt samvær.

Yogarejse i skønne omgivelser

Hotelinformation

Melia Gorriones er et flot All Inclusive-hotel med en perfekt beliggenhed på Fuerteventuras bedste strand. Hotellet har et voksenområde med dejlige balisenge i Gabi Club samt en skøn spaafdeling med sauna, dampbad, opvarmet jacuzzi og forskellige behandlinger (mod betaling).

Læs mere om hotellet


Instruktør på rejsen

Din yogalærer på rejsen er Kira Løve, indehaver af my yoga studio i Charlottenlund. Kira har beskæftiget sig med yoga i 16 år og er uddannet af nogle af verdens mest anerkendte yogalærere. I dag uddanner Kira selv yogalærere, og da hun har mere end 2000 timers uddannelse og har undervist over 5000 yogaklasser, kan du som deltager føle dig tryg under undervisningen.

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha yoga. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk samt guidede åndedrætsøvelser og meditationer om eftermiddagen. Undervisningen foregår som gruppetræning på stranden med smuk udsigt over vandet.

Som ekstra program kan du fire gange i løbet af ugen deltage i yogaworkshops med følgende temaer:.
"Få tips og tricks til en bedre yogapraksis": Vi går her i dybden med nogle udvalgte og ofte anvendte yogastillinger, så du opnår en bedre yogapraksis. Den viden, du opnår, vil du kunne tage med dig fremover.
"Åndedrættet - vejen til mere velvære": Lær simple vejrtrækningsteknikker til at opnå mere indre ro og mere energi. Øvelserne vil kunne integreres og anvendes i din hverdag efter yogarejsen.
"Lær at meditere - vejen til mere indre ro": Bliv præsenteret for og prøv forskellige meditationsteknikker; mærk, hvilken der virker bedst på dig; og lær, hvordan du kan lykkes med at få en meditationspraksis.
"Yoga som livsfilosofi": Yoga er andet og mere end yogastillinger. Få tips til, hvordan du kan lave yoga hver dag - også når du måske ikke tror, at du har tid til eller mulighed for det.
Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i, at du får noget med dig, som også kan bruges, når du er hjemme igen. De fire ekstra workshops ligger spredt ud over ugen og er alle inkluderet i prisen. Det er valgfrit, hvor meget du deltager i, og det kræver ingen forudgående erfaring at deltage.

Undervisningen tilpasses din krop og dine behov, giver mulighed for fordybelse i yogaen og tager afsæt i, hvor du befinder dig lige nu. Medbring yogamåtte og tæppe.

Rejsen er en mulighed for at få yoga, afslapning, naturoplevelser og hyggeligt samvær i én pakke – hvad enten du rejser alene eller med andre, og om du er begynder eller øvet.

Læs mere om Kira Løve


Vi flyver direkte fra København

Afrejse fra København 19/1 kl. 7.55, ankomst på Fuerteventura kl. 12.15.
Hjemrejse fra Fuerteventura 26/1 kl. 13.15, ankomst i København kl. 19.20.

Pris pr. person 8.457,-


I prisen indgår:

  • Flyrejse t/r
  • Mad ombord på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • All inclusive
  • Yoga 2 x dagligt a 1,5 time (med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen)

Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 1.150,- (Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en deltager af samme køn).
Tillæg for havudsigt: 500,-
Maks. 20 deltagere på rejsen.

UDSOLGT




Alle sportsrejser