Yogarejse til Kap Verde med Charlotte Pape
Hvornår: 14/4 - 21/4 2026
Pris fra: 8.395,- pr. person med morgenmad
Afrejse fra: Aalborg
Trænger du til at lade op, dyrke yoga og gøre noget godt for dig selv – på dine egne præmisser?
Så er denne yogaferie måske lige det, du har brug for. Her, under solen på Kap Verde og til lyden af det blå havs brusen, kan du fordybe dig i yogaen og nyde en uges opladende ferie i godt selskab – du vil mærke en positiv forandring i både krop og sind.
Praktisk information
Hvad indgår i rejsens pris?
- Fly med Sunclass Airlines
- 15 kg bagage og 5 kg håndbagage
- Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
- Hotelophold
- Morgenmad
- Yoga undervisning
- Jubilæumsmiddag
- Flere praktiske informationer om rejsen









Program på rejsen
Yoga, ro og nydelse – to daglige yogasessioner med havudsigt
Vi dyrker yoga to gange om dagen og skaber plads til både bevægelse og fordybelse.
Hver morgen før morgenmaden starter vi dagen med blid og dyb Yin yoga – igen afsluttet med en rolig afspænding. Om eftermiddagen, inden aftensmaden, undervises der i Hatha yoga, åndedrætsøvelser og afslappende afspænding. Om morgen foregår yogaen på en overdækket terrasse på stranden. Om eftermiddagen rykker vi ind på græsset i hotellets forhave.
Tid til dig – og det du har lyst til
I løbet af dagen er der god tid til at nyde ferien på dine egne præmisser. Slap af på stranden, svøm en tur i det klare blå hav, læs en god bog eller gå en tur lands stranden og se på hverdagslivet på molen, hvor de lokale fiskerne fanger tun.
God mad – og i godt selskab
Hotellet har flere forskellige restauranter. Du kan tilkøbe all inclusive hjemmefra, og spise på 3 forskellige a la carte restauranter i løbet af ugen. De øvrige dage spiser man i buffet restauranten. Men kan også vælge at spise på hotellet enkelte aftner og ellers gå ud og nyde det lokale restaurantsliv. Om fredagen byder Spies på en dejlig jubilæumsmiddag på en god restaurant i byen. Her skal vi fejre 70 året for Spies Rejser og nyde en god middag og godt selskab.
En typisk dag på denne uge, kan se således ud:
- 07:00-08:45 Yin Yoga på terrassen på stranden.
- 08.45 - 10.00 Morgenmad.
- Tid til dig selv – hvad enten du har lyst til gåture langs stranden, en dukkert i havet, eller bare ro og afslapning med en god bog.
- 16.15 - 17.45 Hatha Yoga på græsset.
- Fællesspisning for dem, der ønsker at spise sammen i hotellets restaurant.
Din instruktør

Charlotte Pape
Charlotte Pape er uddannet gennem Dansk Yogas to-årige, 800-timers uddannelse i 2005 og har efterfølgende suppleret med flere specialkurser, blandt andet i Yin yoga, Aerial yoga, hormonyoga og KAY børneyoga. Hun har mange års erfaring med eget yogastudio og har i over 20 år undervist på både ugentlige hold, weekendophold og yogaferier. Charlotte har desuden haft et fast samarbejde med Spies gennem flere år.
Hendes undervisning er alsidig og uformel, præget af god energi, kombineret med både power og omsorg. Uanset hvilket niveau du har, kan du deltage – Charlotte tilbyder hjælpemidler og individuel støtte i yogastillingerne, så alle kan være med.
Hun brænder for alt det, yoga kan tilbyde, og underviser med en blanding af fordybelse, omsorg og humor. Charlottes legende tilgang til yoga smitter af og skaber en glad og afslappet stemning i timerne.
Her skal du bo
Oasis Salinas Sea
Oasis Salinas Sea har en af Sals bedste beliggenheder lige ved den fine Santa Maria-strand og blot en kort gåtur fra hovedgadens restauranter, barer og småbutikker. Mellem hotellet og stranden løber strandpromenaden, som fører dig direkte ind til centrum af Santa Maria.Oasis Salinas Sea tilbyder lyse værelser og suiter, og i dagtimerne kan du slikke sol og bade i poolen eller havet. På stranden neden for hotellet indgår både liggestole og parasoller, og her finder du også hotellets kombinerede restaurant og strandbar. Læs mere om hotellet her.







Praktisk information
Prisen er 8.395,- pr. person i delt dobbeltværelse
Valgfrie tillæg
- Bo alene i værelset fra: 10.853,-
- All Inclusive: 1.920,-
Vær opmærksom på
- Egen yogamåtte, to klodser og et bælte med på mindst 2,5 m, skal medbringes.
- Max. 20 deltagere på holdet
- Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere
- Det er en god ide at medbring Euro hjemmefra (gerne i mindre sedler og mønter)
- Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne
Pas, visum og UMs rejsevejledning
Der kræves ikke visum for nordiske statsborgere. Ved indrejsen til Kap Verde opkræves derimod en "Airport Security Tax", som indgår i rejsens pris for nordiske statsborgere. For at det indgår i rejsens pris kræver det, at du oplyser dine pasoplysninger på "Min Side" på spies.dk senest 10 dage før afrejsen. Er oplysningerne ikke registreret i rette tid eller korrekt udfyldte, skal "Airport Security Tax" på 31 euro betales kontant i lufthavnen ved ankomsten. Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter ankomsten til Kap Verde.
Skatter og afgifter
Kap Verde opkræver en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er cirka 2,5 euro pr. person pr. nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter. Skatten betales direkte til hotellet og indgår ikke i rejsens pris.

Om flyrejsen
Vi flyver direkte med Sunclass Airlines.
Afrejse d. 14/4 fra Aalborg kl. 10.00 ankomst til Kap Verde kl. 14.00
Hjemrejse d. 21/4 fra Kap Verde kl. 16.25 ankomst til Aalborg kl. 02.05
Vi tager forbehold for flytidsændringer. Se de aktuelle tider på din rejse i Spies' app eller på Min Side.

