Det er nemt at genfinde energien i det sydlige Goa. Her findes herlige strande, og du bor på et fantastisk hotel.
Stemningen i det sydlige Goa er afslappet og fredfyldt. Stranden strækker sig næsten uendeligt, og når du trænger til en pause fra solen, kan du altid finde skygge under palmerne eller på en af de små ”shacks”, som strandbarerne kaldes. Menuen lyder som regel på lokale fiskespecialiteter, men også kinesisk, indisk og vestlig mad - kvaliteten er høj og priserne små.
Læs mere om Sydlige Goa
Skjul tekst
Masser af oplevelser
Goa var portugisisk koloni i næsten 450 år, og det præger stadig arkitekturen - særligt den tidligere hovedstad, Old Goa, har levn fra dengang. En del af byens imponerende kirker er stadig i brug og fortjener et besøg, hvis du tager turen derind. Vil du opleve det indiske hverdagsliv, tager du nemt og billigt en taxi ind til byen Margao. Læg vejen forbi en af de tætpakkede markedspladser, hvor kvinder i farverige sarier, hellige køer midt i vrimlen og duftene er en oplevelse i sig selv. Men husk endelig god plads i kufferten, for du kan handle til næsten uhørt lave priser!
Goa med Spies
Vil du have flere oplevelser med hjem, kan du kombinere ferien med det nordlige Goa eller hovedstaden Panaji.