Kanaler, gondoler, historiske paladser og hyggelige trattoriaer. Oplev Venedig med Spies.
Når du er i Venedig, er listen lang over seværdigheder, du bare skal se: Markuspladsen, Dogepaladset, Sukkenes Bro og meget mere. Den berømte bro forbinder paladset med Venedigs gamle fængsel, og navnet opstod, fordi datidens fanger gik sukkende over broen til fængslet, når de havde fået deres dom. Venedig har mange kringelkroge og kan være svær at finde rundt i, men det er en charme i sig selv, og ellers hopper du bare på en vandbus eller en taxigondol.
Læs mere om Venedig
Skjul tekst
Gondoler, broer og festivaler
I Venedig nydes livet på en fortovscafé over en cappuccino eller i en gondol på de smukke kanaler. Året rundt foregår der kulturelle begivenheder som det berømte karneval, der tiltrækker folk fra hele Italien, og hvor gader, torve og især Markuspladsen fyldes af feststemte mennesker i flotte kostumer. Derudover er der årlige regattaer, den store filmfestival, en fest, som fejrer befrielsen fra pesten i 1576, og meget, meget andet.
Lido di Venezia ligger ca. et kvarter med båd fra Venedigs centrum. Øen er et perfekt udgangspunkt for dig, som vil bo tæt på, men ikke midt inde i den pulserende by. Her er roligere og billigere, og så findes der både sandstrand og golfbane.