Om hotellet
Luna Baglioni har en perfekt beliggenhed i hjertet af Venedig - et stenkast fra Markuspladsen og den legendariske Caffè Florian, der har rødder tilbage til 1700-tallet. Dette er et af Venedigs mest elegante hoteller og fortjener helt sikkert sin plads på den eksklusive liste "The Leading Hotels of the World". Hotellet er indrettet med overdådige og omhyggeligt udvalgte materialer, der sammen danner en harmonisk helhed.
Restauranten på hotellet er en hyldest til den italienske kokkekunst i al dens mangfoldighed og tilføjer gerne et moderne touch eller en uventet smagsnuance - både for at underholde gæsterne og for at indtage ny, kulinarisk jord. På Luna Baglioni er der naturligvis også en bar, hvor kyndige bartendere står klar til at servere nøje sammensatte cocktails i overdådige omgivelser.
Hvis du vil ud og opdage Venedig på egen hånd, er der en gondolstation lige uden for hotellets indgang, der vender ud mod kanalen. Du kan også bare gå; der er masser at se og blive fascineret af i Venedig. Sukkenes Bro ligger kun få minutter væk og Markuspladsen venter lige om hjørnet. Og så er der selvfølgelig byens mange spændende barer og restauranter, der nogle gange bare er et hul i væggen, og andre gange har en stor udendørs servering, hvor solen glitrer i glas og porcelæn. Din rejse til Venedig bliver, hvad du gør den til: en opdagelsesrejse i lille skala, et romantisk minde for livet eller måske en kombination af begge dele. Men hvis du vælger at bo på Luna Baglioni, kan du være sikker på, at dine ferieminder får den bedst mulige ramme.
Øvrig information
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 101
- Elevator
- Reception
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen mod betaling
- Wi-fi på værelset mod betaling
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Venedig, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De italienske myndigheder har indført skat på hotelovernatninger i Venedig. På samtlige hoteller og lejlighedshoteller opkræves derfor en ekstra afgift, som betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse. Børn under 10 år betaler ikke turistskat.
Pris pr. person pr. nat:
1-stjernede hoteller: 1 EUR (maks. 10 nætter)
2-stjernede hoteller: 2 EUR (maks. 5 nætter)
3-stjernede hoteller: 3 EUR (maks. 5 nætter)
4-stjernede hoteller: 4 EUR (maks. 5 nætter)
5-stjernede hoteller: 5 EUR (maks. 5 nætter)
Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Adgangsafgift Venedig
Venedig har indført en adgangsafgift på bestemte datoer for turister, der besøger visse dele af byen. Afgiften er på 5 euro pr. person/dag. Børn under 14 år skal ikke betale afgiften. Hvis du har bestilt hotel i Venedig, skal du ikke betale afgiften, men du skal selv ansøge om fritagelse for betaling. Du kan se de aktuelle datoer, betale adgangsafgiften eller ansøge om fritagelse på denne side: Venice Access Fee. På siden følger du instruktionerne og kan også læse mere om, hvad der gælder. I 2026 gælder dette fra og med den 3. april. Din ansøgning skal være registreret inden afrejsen. Der opkræves bøder på 50-300 euro pr. person, hvis man ikke har ansøgt om fritagelse eller betalt afgiften.
Den officielle klassificering mangler



