Översiktsbild med poolområde och restaurangbyggnader vid Sunwing Kallithea Beach, Rhodos. Ett av Vings handikappanpassade familjehotell.
Sunwing Kallithea Beach, Rhodos

Handicapvenlig ferie

Rejser for dig med funktionsnedsættelse

Vi anbefaler disse hoteller

De hoteller, vi anbefaler, har værelser, der er delvist tilpasset dig med handicap, og de er godkendt efter lokal standard, men de lever ikke nødvendigvis op til skandinavisk standard.

Alle vores gæster har forskellige behov og krav til hotel og lejlighed/værelse. Antallet af specialtilpassede værelser er begrænset. Derfor er det vigtigt, at du tager kontakt til os, når du bestiller, så vi kan finde den løsning, der passer til dine behov.

Adgang til alle hotellets faciliteter kan ikke garanteres for kørestolsbrugere.
Hvis du vælger en charterrejse med os, kan du altid bestille specialtransfer på rejsemålet.

Mar y Sol, Los Cristianos

Mar y Sol, Los Cristianos, Tenerife

Hotellet er et velkendt og veludstyret rehabiliteringsanlæg, der i mange år har været utroligt populært blandt gæster med handicap. Lejlighedshotellet har en fin beliggenhed blot 400 meter fra strandpromenaden i Los Cristianos på Tenerife.
Hotellet har fuldt tilpassede lejligheder og faciliteter.

Læs mere

Kørestol og medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr

For at kunne tage medicinsk udstyr som respirator, CPAP, ilt, stomiudstyr, kørestol/elektrisk kørestol eller lignende med på ferie skal det godkendes af flyselskabet, du rejser med. Det er derfor vigtigt, at du angiver den rigtige information til Spies, så snart du har bestilt rejsen. Det gør du via formularen for medicinsk udstyr.

Kørestol

Medbringer du egen kørestol, skal den registreres ved check-in og derefter afleveres ved skranken for stor bagage/odd-size bagage.

Har du bestilt kørestolsassistance sammen med din rejse, får du hjælp fra det øjeblik, hvor du har tjekket ind og videre ud til flyet. Når flyet ankommer til rejsemålet, bliver du ligeledes mødt og får assistance frem til bagageudleveringen.

Det er vigtigt, at du som kørestolsbruger er tidligt ved gaten, da du oftest vil komme ombord på flyet først.

Elektriske/batteridrevne kørestole

Medbringer du en elektrisk kørestol på rejsen, skal vi bede dig om at oplyse det via vores  formular for kørestole, så snart du har bestilt din rejse. Vi skal have besked senest 10 dage inden afrejse, og meget gerne tidligere, hvis du medbringer en elektrisk kørestol.

På grund af vægt- og pladsbegrænsning kan flyet kun medbringe et begrænset antal elektriske kørestole.

Stort krydstogtskib sejler på havet

På krydstogt med Spies

Skal du på krydstogt med Spies? Du finder mere information om under Vigtigt at vide på det respektive krydstogtskibs side.

Læs mere

På flyet

Sunclass Airlines har en sammenklappelig kørestol ombord, der kan transportere dig til og fra toilettet. Du skal dog selv (med evt. hjælp fra ledsager) kunne komme i og op af kørestolen. Besætningen kan hjælpe dig til og fra toilettet, men de kan ikke løfte eller hjælpe dig derud.

Assistance

Hvis du er kørestolsbruger, er der tre former for assistance, du kan bestille:
• Til dig, der kun kan gå korte distancer.
• Til dig, der ikke har mulighed for at gå på trapper.
• Til dig, der ikke kan gå.

Uanset hvilken af ovenstående typer af hjælp, du bestiller, sker den med kørestol i lufthavnen. Personalet fra Spies og flyselskabet har af forsikringsmæssige årsager ikke tilladelse til at løfte og bære gæster eller bagage.

Døve, blinde og psykisk funktionsnedsatte samt personer, som på grund af alder eller sygdom har problemer med at komme ombord på og af flyet, regnes også som personer med handicap. En person regnes som en person med handicap, hvis han/hun ikke kan komme afsted mod en nødudgang hurtigt og uden hjælp. Har du brug for hjælp i selve lufthavnen, skal du meddele dette, når du bestiller rejsen.

Ombord på Sunclass Airlines
Alle vores fly har en sammenklappelig kørestol ombord, som kan benyttes til og fra toilettet. Du skal dog selv (evt. med hjælp fra en ledsager) kunne komme i og op af kørestolen. Personalet kan hjælpe dig til og fra toilettet, men de kan ikke løfte dig eller hjælpe dig på toilettet.
Hvis du rejser med et af vores andre flyselskaber, beder vi dig kontakte os for at høre om mulighederne for en sammenklappelig kørestol om bord, da pladsen i kabinen kan variere mellem forskellige flymodeller.

Andre flyselskaber
Se oversigt over flyselskaber, vi samarbejder med

Medicin i håndbagagen

Sunclass Airlines
Læs mere om regler for medicin i håndbagagen

Andre flyselskaber
Find dit flyselskab i oversigten og læs om reglerne for håndbagage for det flyselskab, du skal rejse med.

Krykker, stok eller rollator

Sunclass Airlines
Læs om regler for krykker, stok og rollator som håndbagage

Andre flyselskaber
Find dit flyselskab i oversigten og læs om regler for håndbagage for det flyselskab, du rejser med

Dit flysæde

Sikkerhedsreglerne bestemmer, hvilken plads du som person med handicap får ombord på flyet.
Det er ikke tilladt at sidde ved en nødudgang.

Transfer

Information om specialtransport for dig, der rejser med kørestol eller andet hjælpemiddel

Charterrejser, kun pakkerejser med fly og hotel, (ottecifret bestillingsnummer)
Sammenklappelige kørestole uden motor kan fragtes med transferbussen for dig, der har bestilt en pakkerejse med fly og hotel. Bustransfer bestilles samtidig med bestilling af rejsen. Vær opmærksom på, at alle passagerer (evt. med hjælp fra ledsager) selv skal kunne komme ind i og ud af bussen.

Stor transferbus omgivet af palmer
Rejser I flere sammen? Bestil en grupperejse med Spies. På billedet: en kvinde med solbriller griner mod kameraet med venner i baggrunden.

Grupperejser med Spies

Er det tid til at arrangere en grupperejse? Uanset om I er en vennegruppe, eller om du rejser sammen med assistener, så hjælper vi gerne med at skabe den perfekte grupperejse for jer.

Læs mere