Om hotellet
Velkommen til vores populære Family Garden-hotel, Seaclub Alcudia Mediterranean Resort, der er det perfekte valg for familier, der gerne vil bo i Alcudia og møde vores populære maskotter, Lollo & Bernie, i ferien. Hotellet består af flere to-etagers bygninger med store, dejlige grønne områder og flere pools, hvor alle familiemedlemmer kan finde deres egen favoritpool. Hvis I ønsker at bade i havet, ligger den skønne sandstrand i Alcudia cirka 500 meter fra hotellet. I Alcudia findes også et stort udvalg af aktiviteter for hele familien, samt en hyggelig gammel bydel.
Seaclub Alcudia Mediterranean Resort har en buffetrestaurant, hvor både børn og voksne kan sammensætte deres egne måltider til morgenmad, frokost og aftensmad. Mellem måltiderne serveres der lette retter og snacks i hotellets tre poolbarer, og hotellet har også en loungebar med forfriskende drinks. Skal ferien være ekstra bekvem, kan du tilkøbe måltidspakken Holiday Inclusive, hvor børn under 12 år spiser gratis i følgeskab med en betalende voksen.
Hvis I gerne vil være aktive på ferien, tilbyder hotellet flere aktiviteter for alle aldre. Børnene kan hygge sig sammen med vores maskotter i Lollo & Bernie-klubben, og der arrangeres sjove aktiviteter for teenagere både på land og til vands. Hotellet arrangerer desuden aktiviteter, hvor hele familien kan deltage.
Hvis du kan lide at træne, er der et motionsrum ved siden af hotellet, og der er desuden træningshold som vandgymnastik og yoga i højsæsonen. Hvis du har lyst til at udforske omgivelserne, kan du leje cykler på hotellet, da landskabet omkring Alcudia byder på mange gode ruter.
Seaclub Alcudia Mediterranean Resort fungerer som Family Garden med Lollo & Bernie og aktiviteter med skandinavisktalende personale fra 11/4 til 16/10 2026. I øvrige perioder er hotellets internationale børneklub åben.
Øvrig information
- Bygget: 1987
- Renoveret: 2015 (lejligheder med privat have) samt 2016 (øvrige lejligheder)
- Bygninger: 32
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 335
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Møntvask mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.










