Hyggeligt poolområde med flere pools og en swim up-bar. Den nærmeste strand ligger 500 meter væk og er lavvandet med mange sten (ikke badeegnet). Hovedstranden i Kamala ligger cirka 3 km væk. Hotellet har en gratis shuttlebus, der kører gæster frem og tilbage til Kamala Beach et par gange om dagen.
- Pool 100 m2
- Pool 46 m2
- Pool 25 m2
- Børnepool 12 m2 (50 cm dyb og en del af voksenpoolen)
- Børnepool 10 m2 (50 cm dyb og en del af voksenpoolen)
- Vandrutsjebane
- Vandrutsjebane i børnepool
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
- Poolhåndklæder
Stranden i Kamala er knap 2 km lang med sand af varierende kvalitet, som dog er finkornet de fleste steder. Liggestole og parasoller kan lejes i afgrænsede zoner på stranden.
Laem Sing Beach - lille strand med afsides beliggenhed
En lille, hyggelig strand med en rolig og afsides beliggenhed lige nord for Kamala. Stranden anses for at være en af øens bedste. Det er nemmest at komme hertil i taxi, hvorefter man tager trapperne det sidste stykke. Egner sig ikke til barnevogne eller gangbesværede.