Når du rejser med Spies til Disneyland® Paris, koster valgfrihed ikke ekstra! Du bestemmer selv afrejsedag, og hvor længe du vil være væk, og desuden indgår der altid gratis ubegrænset entré til begge parker. Disneyland® Paris er åben året rundt og byder på masser af forlystelser og shows for både børn og voksne. Og med Disney´s Magiske Øjeblikke kan børnene endda selv blive stjerner i de berømte eventyr for en stund – en oplevelse, der med garanti giver dejlige minder for livet.
Her-og-nu tilbud: Gratis helpension!
Bestiller du rejsen nu, giver vi dig gratis helpension i ferien på alle Disney's hoteller. Det betyder, at du spiser gratis morgenmad på hotellet samt gratis frokost og middag i udvalgte restauranter i Disneyland® Park, Walt Disney Studios® Park, Disney® Village og på Disney-hotellerne.
Spar endnu mere ved at opgradere til et bedre hotel!
På Disney’s Newport Bay Club og Disney’s Hotel New York får du 10% rabat på dit hotelophold, og på Disneyland Hotel får du 15% rabat på dit hotelophold sammen med tilbuddet om gratis helpension
Tilbuddet om gratis helpension gælder 1) for nye bookinger og ved bestilling senest 14/2 2012, 2) for alle voksne og børn (over 3 år), 3) for rejser, der afholdes i perioden 29/3-7/11 2012 og 4) for et begrænset antal værelser. Hurtig bestilling tilrådes. Tilbuddet kan kombineres med "Gratis for børn under 7 år".
Læs mere om Disneyland® Paris
Skjul tekst
Gratis for børn under 7 år
I samarbejde med Disneyland® Paris inviterer Spies de yngste gratis med. Det betyder, at både hotelophold og entré til begge Disney-parker er gratis for børn under 7 år. Tilbuddet gælder 1 barn pr. voksen i perioden 1/11 2011-28/3 2012. Børn 7-11 år betaler børnepris - se desuden nedenstående specialtilbud.
Gratis for børn under 12 år
Festen fortsætter, og nu inviterer Disneyland® Paris i samarbejde med Spies også de ældre børn gratis med. Det betyder, at både hotelophold og entré til begge Disney-parker er gratis for børn under 12 år. Tilbuddet gælder 1 barn pr. voksen i perioden 1/1-28/3 2012.
Gratis entré til parkerne
Når du bor på et af vores hoteller, indgår der automatisk ubegrænset entré til begge Disney-parker. Bor du 2 nætter på hotel, får du 3 dages gratis entré, og bor du 3 nætter på hotel, får du 4 dages gratis entré osv.
Disneyland® Paris: En verden af magi!
Disneyland® Park er stedet, hvor de klassiske Disney-figurer bor, og her venter spænding og underholdning i verdensklasse. I Walt Disney Studios® Park bliver du inviteret med bag kulisserne i filmens fascinerende verden – og det er selvfølgelig også her, at du møder de nyeste stjerner i Disneys univers. I forbindelse med de to forlystelsesparker findes i alt syv Disney-hoteller med hvert sit tema, og midt imellem parkerne og hotellerne ligger Disney® Village med restauranter, barer, butikker og familievenlige shows.
I Disneyland® Paris bliver drømme til virkelighed
Mød alle de kendte og elskede Disney-figurer og glæd dig til at opleve en masse nyt. Se de fantastiske Disney-shows og den store parade, som finder sted hver dag, og glem heller ikke Buffalo Bill’s berømte ”Wild West Dinner Show” med cowboys, indianere, heste, bøfler og en vaskeægte western-middag.
Vores flypakker
Spies samarbejder med flyselskaber som Air France og SAS (flyver til Charles de Gaulle) samt Norwegian (flyver til Orly). Det betyder, at du ikke behøver at være væk over en weekend, men kan rejse ud og hjem på almindelige ugedage. Du kan vælge afrejse fra København eller Billund, og har du brug for tilslutningsfly fra andre lufthavne i Danmark, hjælper vi også gerne med det. Vi har desuden indgået en aftale med Air France om gode familiepriser, hvor børn under 12 år kun betaler flyskat. Tilbuddet gælder 1 barn pr. voksen og kun med afrejse fra København i perioden 9/1-31/3 2012.