Istanbul, Istanbul

Storbyferie i Istanbul - bestil weekendrejsen til Istanbul hos Spies.

Europa og Asien forenes i Istanbul. Storbyen, hvor basarer, minareter og pragtfulde paladser blander sig med trendy butikker. Fascinerende!

Det tager kun en lang weekend i Istanbul at udfordre alle sanser. Moskéer med forgyldte løgkupler, tusindårige paladser, krydderibasarer, gadesælgere i fez og med vandbeholder på ryggen, designercaféer, natklubber og traditionelle tehuse, hvor man på bløde puder nyder hvinende søde pistaciekager og en boblende vandpibe. En kort flyvetur og du kan sejle på Bosporus, føle dig som millionær i den Store Basar og spise dig mæt for små penge i lækre, orientalske godbidder. Du skal også unde dig selv at prøve et tyrkisk bad, hamam. Det er herligt afslappende for krop og sjæl – perfekt efter en begivenhedsrig dag.

Læs mere om Istanbul Skjul tekst

Vores hoteller
Alle Spies’ hoteller i Istanbul ligger i bydelen Beyoglu. Her bor du i behagelig gåafstand til den store gågade Istiklal Caddesi og til Taxim-torvet, som er Istanbuls svar på Piccadilly Circus. I Beyoglu vrimler det med trendy barer og restauranter, hvor Istanbuls kendisser ofte holder til. Men der findes også almindelige tyrkiske og internationale restauranter i alle prisklasser. Fra Beyoglu er der ca. 3 km til byens historiske del, hvor blandt andet Den Blå Moské, Topkapi og Hagia Sophia ligger. Den enkleste vej hertil er med taxi eller til fods, hvis du har gode ben.

Det tyrkiske køkken
Ud over den klassiske kebab byder det tyrkiske køkken på lam, kylling, mezes og forskellige grøntsagsretter. Fisk og skaldyr skal man heller ikke lede længe efter, og i området syd for basarerne ligger der flere gode fiskerestauranter. Vil du have afveksling til det tyrkiske køkken, er her også internationale alternativer såsom græsk, russisk, fransk, italiensk og amerikansk mad. Tyrkernes favoritdrik er raki, en anisbrændevin, som minder om grækernes ouzo. Men foretrækker du noget mindre stærkt, findes der selvfølgelig også vin, øl og sodavand på restauranterne. Med andre ord kan du spise og drikke både godt og varieret i Istanbul - og til meget gode priser.

Seværdigheder
Indkaldelse til bøn lyder af og til over byen, og sammen med moskéer, smukke pladser og myldrende basarer er byen meget eksotisk og spændende. Og her findes meget at se:
Topkapi-paladset – dette palads fra 1400-tallet var de ottomanske sultaners hjem helt frem til 1853. Her boede de med deres harem på op til 1.000 konkubiner plus sultanernes koner. Paladsets indretning er meget smuk. Glem ikke at besøge skattekammeret, hvor guld og ædelstene glimter om kap. Hagia Sophia – var engang en gylden kirke, som senere blev moské. I dag er det et museum med smukke mosaikker og marmorsøjler. Den Blå Moské – en enorm moské, som indvendigt er klædt med smukke blå kakler, der har givet moskéen dens navn. Her er ikke mindre end seks minareter, og om natten oplyses bygningen fra alle kanter af projektører. Utrolig smukt! Galata-tårnet – blev i 1300-tallet opført som et forsvarstårn. Nu rummer de to øverste etager en natklub og restaurant, og herfra har du en herlig udsigt over store dele af byen. Basarerne – altid et besøg værd, også selvom du ikke skal købe noget. I Krydderibasaren kan du nyde duftene af safran, peber og kaffe. Og i Den Store Basars labyrinter af eksotiske gader findes der caféer, restauranter, en moské og 4000 butikker!

I byen
Mange natklubber har åbent til kl. 7 om morgenen, så du kan sagtens nyde en lang, hyggelig middag på en restaurant, inden du begiver dig ud i natten. Om sommeren er der desuden mange udendørs klubber at vælge imellem, og vil du høre livemusik, kan du finde det meste fra jazz, rock og soul til reggae og tango.

Shopping
Det siger næsten sig selv, at basarerne er et must, hvis du kan lide at shoppe. Størst er Den Store Basar, som er kendt langt ud over Istanbuls grænser. Under det høje, hvælvede tag findes 65 gader, der er inddelt i områder, alt efter hvad der sælges. Antikke tæpper, lamper og vandpiber. Ure, guld og juveler. Olier, tøj og stof. Her findes alt! Husk at prutte om prisen.

Ved Galata-broen ligger Krydderibasaren, som er et sandt væld af farver, lyde og dufte. Her kan man købe sig fattig i fristelser som safran, peber, koriander, nødder, tørret frugt, kaffe og te af enhver art og i løs vægt. For ikke at tale om Turkish Delights!

Trendy butikker er der mange af i shoppinggaden Istiklal Cadessi, hvor du også finder større varehuse. Søger du de rigtig eksklusive butikker, skal du begive dig til shoppingcenteret Akmerkez.

Inspiration

Andre gæsters mening 

Rejsemålet er endnu ikke bedømt

Rejsetips

Der findes ingen rejseberetninger

City-kalender: Find den billigste rejse!
Med vores City-kalender kan du se de billigste rejser til de mest populære storbyer. Samtidig kan du nemt vælge andre datoer og byer, end dem du umiddelbart ser herunder. Den nemme vej til din næste billige storbyferie!

Find billigste pris

ma-on
2 nætter
to-sø
3 nætter
fr-sø
2 nætter
fr-ma
3 nætter
Uge.9 (27 feb - 4 mar) Klik og hent pris 1.971,- 1.804,- 1.985,-
Uge.10 (5 mar - 11 mar) Klik og hent pris 1.838,- 1.714,- 1.838,-
Uge.11 (12 mar - 18 mar) Klik og hent pris 2.156,- 1.926,- 2.156,-
Uge.12 (19 mar - 25 mar) Klik og hent pris 2.308,- 2.066,- 2.168,-
Uge.13 (26 mar - 1 apr) Klik og hent pris 2.377,- Klik og hent pris Klik og hent pris

Prisen inkluderer: Totalpris pr. person for den angivne periode i delt dobbeltværelse på billigste hotel, fly fra København.

Billigst