Lyt til de fascinerende gademusikanter på Karlsbroen, lad dig imponere over byens storslåede bygningsværker og nyd en kold tjekkisk øl på en af de hyggelige beværtninger.
Når du rejser med Spies, kan du vælge at bo i Prag centrum – nær den gamle by, Karlsbroen og Václavpladsen. Vælger du et hotel lidt uden for centrum, kommer du nemt og hurtigt ind med metroen og sporvognene.
Læs mere om Prag
Skjul tekst
Mad og drikke
Der findes mange restauranter, caféer og ølstuer, hvor det er meget rimeligt at spise og drikke godt. Der serveres mad fra alle verdenshjørner, men husk også at smage det tjekkiske køkkens kraftfulde, velsmagende kødretter. Tjekkisk øl er berømt langt uden for landets grænser: Starporamen, Pilsner Urquell og Gambrinus er bare nogle af de mest kendte og populære mærker, og som sikkert har bidraget til, at tjekkerne har verdensrekord i øldrikning pr. indbygger.
Stribevis af pubber
Du får rig lejlighed til at smage det lokale øl, for Prag siges at have omkring 8.000 pubber. Du skal bare være opmærksom på, at udskænkningen foregår en smule anderledes her: Når dit ølkrus er tomt, stiller tjeneren automatisk et nyt frem til dig, indtil du selv siger stop! Senere venter Prags pulserende aften- og natteliv med blandt andet jazzklubber, barer og natklubber, hvoraf flere ligger i området omkring Václavpladsen og Karlsbroen. Du kan eventuelt følge med i det aktuelle program i magasinet ”Visitor’s Guide”, som udkommer hver måned.
Seværdigheder
Prag er en af Europas mest besøgte storbyer, og når man tænker på, hvor meget her er at se og opleve, er det ikke så mærkeligt. Karlsbroen – den 250 m lange, smukke bro fra 1300-tallet er en af Prags største seværdigheder. Dag og aften fyldes den af gademusikanter, artister, sælgere og besøgende fra hele verden, så hvis du vil have udsigten og de 30 statuer for dig selv, må du komme en tidlig morgenstund. Pragborgen – byen midt i byen, hvor du kan opleve paladset, kirker og et kloster. Staromestske namesti – torvet mellem Tynkirken og rådhuset. Husk at se og lytte til klokkespillet på det astronomiske ur, når du er her. Václavpladsen – Prags historiske og politiske centrum er en blanding af boulevard og torv. Mange af de vigtigste øjeblikke i Prags – og Tjekkiets – historie har foregået netop her.
Billig shopping
Mange butikker omkring Václavpladsen, men det største udvalg finder du i kvarteret Obecni Dum. På nær mærkevaretøj, elektronik og cd’er er det meste billigere end herhjemme. Der findes også mange genbrugsbutikker, markeder og glasbutikker med smuk bøhmisk krystal.