Rejsemålsfakta, Rom

Afrejse

Du kan rejse til Rom hele året. Flyvetiden er ca. 2 timer og 30 min. Du rejser med Spies City – det betyder, at du flyver med rutefly eller lavprisfly og er på egen hånd. Du kan være væk, så længe du har lyst uden at være bundet af faste rejsedatoer.

Guideservice

Vi har ingen guider i Rom.

Transfer mellem lufthavn og hotel

Lufthavnen hedder Fiumicino (kaldes også Leonardo da Vinci). Transfer indgår ikke i rejsens pris.
• Ind til centrum kommer du nemmest med taxi. De autoriserede taxier er hvide og har kommunens emblem på bildøren.
• Eksprestoget ”Leonardo Express” kører hver halve time til Stazione Termini, som er hovedbanegården i Rom. Turen tager ca. 30 min.
• Lokale toglinjer kører lidt oftere, men standser ikke ved Stazione Termini.
• Roms mindre lufthavn hedder Ciampino, og herfra afgår busser til Roms centrum. Busserne kører til Via Marsala, nær Stazione Termini.

Strande

Nærmeste strand hedder Lido di Ostia og ligger ca. 30 km fra Roms centrum. Du kommer nemmest dertil med undergrundsbane/bus i kombination med tog. Rejsetiden er ca. 40 min. De fleste strande i Ostia er private og har dusch, omklædningsrum/hytter, deponeringsskab, toiletter m.m. Entré ca. 80 kr. (weekender ca. 120 kr.) - i prisen indgår ikke leje af liggestole og parasoller. Der findes desuden et stort antal strande, hvor der ikke skal betales entré, og hvor man kan leje liggestole og parasoller.

Aktiviteter

Flere 18-hullers golfbaner i nærheden af Rom. Ridning i Galoppatoio, Borgheseparken. Cykling i parkerne og i Lido di Ostia, som er Roms strandområde. Fitness og svømning i Roman Sports Center (medlemsskab kræves ikke).

Mad & drikke

Et enormt udbud af spisesteder med alt fra enkle, pittoreske familierestauranter til mondæne luksusrestauranter. Romerne sætter en ære i madlavning, så du bliver sjældent skuffet. Priserne varierer dog meget. For eksempel kan du få en såkaldt "fast menu" (forret, hovedret og dessert med kaffe) for ca. 120-150 kr., mens det koster langt mere på en mere fornem restaurant.

Vejledende priser:
Pasta ca. 65-80 kr.
Kylling ca. 80 kr.
Steak ca. 100 kr.
Oksefilet ca. 145 kr.
Tilbehør (grøntsager og lignende) ca. 30 kr.
Dessert ca. 40 kr.

Buffetrestaurant ca. 100 kr.

Vejledende priser i butik:
Coca Cola 33 cl ca. 8 kr.
Øl 66 cl ca. 12 kr.
Mineralvand 1 1/2 liter ca. 6 kr.
Vin 75 cl ca. 28 kr.

Gå i byen

Kaffebarer ligger på hvert et gadehjørne, men der findes også mange vinbarer, pubber og beværtninger. Nogle mindre diskoteketer i centrum, mens de største ligger uden for centrum. Teatre, operahus, biografer med film på originalsprog, restauranter med levende musik m.m. Det nye Auditorium della Musica har flere koncerthuse på samme område, og her findes et rigt udbud af musik i forskellige genre med kendte og populære musikere og artister.

Shopping

En trendy by, som vrimler med små butikker, elegante forretninger og store varehuse. Ved Piazza di Spagna finder du kendte designmærker som Dolce & Gabbana, Emporio Armani, Gianni Versace, Prada, Gucci, DKNY m.fl.

Transport

Du ser mest til fods, og langt det meste ligger i gåafstand. Taxi koster nogenlunde det samme som i Danmark. Skal du med bus, skal du indløse billet (biglietti) inden turens start i en af de grønne kiosker eller i en aviskiosk (der kan ikke købes billet i bussen). Billetten stemples om bord på bussen. Der findes desuden to metrolinjer: A og B.

Valuta & kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres i stor udstrækning.

Pas & visum

Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Der findes ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, ligesom der kan være særlige visumregler, hvis du ikke har dansk pas. Du finder altid opdateret information på Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/

Vaccinationer

Du er selv forpligtiget til at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på www.vaccination.dk eller www.sikkerrejse.dk.

El

220 V.

Øvrigt

Vær opmærksom på, at visse hoteller ofte kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in.

Turistskat i Rom
De italienske myndigheder har indført turistskat på overnatninger i Rom. På samtlige hoteller/lejligheder opkræves derfor en ekstra udgift. Børn under 2 år betaler ikke turistskat.

Pris pr. person pr. nat:
1-, 2- og 3-stjernede hoteller/lejligheder: 2 euro
4- og 5-stjernede hoteller/lejligheder: 3 euro

Turistskatten betales direkte til hotellet senest ved hjemrejse. Bemærk at Spies’ klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.