Udflugter, Funchal

Følg med på vores udflugter og få masser af oplevelser med hjem!

Når du rejser med Spies, har du mulighed for at deltage i en række spændende udflugter – og vi står for alt det praktiske, så du slipper for at bestille entrébilletter, arrangere transport osv. Nogle udflugter er med guide (oftest skandinavisktalende), mens andre er på egen hånd.

Programmet varierer afhængig af årstid, og derfor kan vi ikke garantere, at alle udflugter her på siden gennemføres i netop din ferie. Hør mere på rejsemålet, hvor du også får det aktuelle udflugtsprogram. Rigtig god fornøjelse!

Det vestlige Madeira

Det vestlige Madeira

En fantastisk heldagsudflugt rundt på vestkysten. Bjerglandskaber, naturlige bassiner og smukke udsigter.

Læs mere Skjul

Vi besøger kystbyen Ribeira Brava med sin smukke kirke og kører op gennem bjergpasset Encumeada til 1.007 meters højde. Herfra kan vi se både nord- og sydkysten - hvis vejret er klart.

Så går turen nedad gennem små landsbyer og smuk natur. Vi begiver os til nordkysten, forbi byen São Vicente og langs nordvestkysten til den tidligere hvalfangerby Porto Moniz med sine naturlige havbassiner.

Højsletten Paul da Serra med sin specielle stemning og sydkysten vestpå med Calheta, Madalena do Mar og Ponta do Sol hører også blandt dagens mindeværdige oplevelser.


Måltider og drikkevarer:
Frokost indgår.

Husk at medbringe:
Da vi kommer højt op, kan der være køligt, og vejret kan variere i løbet af dagen. Medbring derfor gerne en paraply eller en regnfrakke samt en varm trøje.

Tidspunkt:
Heldagsudflugt (ca. kl. 08.30-17).

Udflugtsledelse:
Svensktalende guide (dansk guide om sommeren, ca. 15/5-30/9).

Madeira-aften

Madeira-aften

En aften med god mad, folkedans og underholdning, som virkelig er typisk for Madeira.

Læs mere Skjul

Vin, sang og dans fra øen og sidst men ikke mindst maden, som måske er det bedste ved hele aftenen. Festlighederne finder sted på den populære restaurant A Seta.

Her danses der både folkedans og almindelig dans. Hvem ved, inden aftenen er slut, har du måske også selv prøvet at danse folkedans.

Højdepunktet er espetada. Denne specialitet består af marineret kød på grillspyd og smager guddommeligt. Spyddene er desuden en meter lange.

Der er ingen, der kører sultne herfra, for man spiser og drikker nøjagtig så meget, man har lyst til!

Alle tiders aften hvor både middag og underholdning indgår.

Måltider og drikkevarer:
Suppe til forret, espetada-spyd med tilbehør samt dessert. Vin eller noget andet at drikke til maden.

Tidspunkt:
Om aftenen (ca. kl. 19-23).

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.


Nonnernes Dal

Nonnernes Dal

En halvdagsudflugt til en af Madeiras mest kendte seværdigheder, Nonnernes Dal, som er kendt for sin naturskønhed og utilgængelighed.

Læs mere Skjul

Først kører vi gennem et af de mest fascinerende landskaber, som Madeira har at tilbyde. Vejen snor sig opad gennem eukalyptusskove til udsigtspunktet Eira do Serrado. Her bliver vi mødt af en storslået udsigt ud over grønklædte bjerge og nøgne bjergtoppe. Herfra kan du også se ned i Curral das Freiras, Nonnernes Dal, med sine mange landsbyer spredt ud på bjergskråningerne.

Vi kører siden ned til hovedbyen midt i dalen. Her smager vi på ginja, en hjemmelavet kirsebærlikør, og får også en smagsprøve på dalens berømte kastanjekage. Et besøg i den lille smukke kirke når vi også, inden vi fortsætter turen.

Dagen byder også på et besøg i et clarisser-kloster, som ligger i bjergene oven for Camara de Lobos. Vi møder en nonne og taler med hende. Clarisser-klostret er en lukket orden, og kun nogle af nonnerne har lov til at tale med mennesker, som ikke tilhører klostret.

Dette er en "klassisk" Madeira-udflugt!

Måltider og drikkevarer:
Indgår ikke.

Husk at medbringe:
En lun trøje.

Tidspunkt:
Om formiddagen (ca. kl. 08.30-13).

Udflugtsledelse:
Svensktalende guide (dansk guide om sommeren, ca. 15/5-30/9).

Funchal og den Botaniske Have

Funchal og den Botaniske Have

En god start på ferien: en byrundtur hvor du lærer Funchal at kende.

Læs mere Skjul

Vi tager dig med forbi shoppingcentrum, nogle af vores favoritrestauranter og historiske bygninger som f.eks. hotellet, hvor Sir Winston Churchill boede, når han besøgte øen. Vi viser dig også steder, som det er rart at kende til såsom markedshallen, tovbanen og den berømte skogade.

Vi besøger også familien Reids have, som i dag er kendt som den botaniske have. Her tager vi et kig på nogle af havens 80.000 kvadratmeter med sjældne træer og buske fra hele verden samt et hav af smukke blomster, palmer, krydderurter og meget andet. Hvis du har lyst, kan du også besøge den lille papegøjepark, som ligger i forlængelse af haven.

Så kører vi tilbage til centrum for at besøge det traditionsrige vinhus Borges. Her hører vi mere om, hvordan vinen bliver til, inden vi går ind i selve vinstuen for at smage på nogle af de færdige produkter, hvoraf 70 % går til eksport til lande som Danmark, Sverige og Norge.


En halvdagsudflugt med dansktalende guide.

Let levadavandring med bondemarked

Let levadavandring med bondemarked

På denne halvdagsudflugt får du både en smagsprøve på de fantastiske levadaer, og du oplever et ægte landsbymarked.

Læs mere Skjul

Vi starter med en halv times bustur til Vale Paraiso, hvorfra vandreturen går til Rochão, som ligger nordvest for Funchal. Levadaen, Levada da Serra, er en af de ældre og er ca. 6 km lang. Vandringen er forholdsvis let. Vi går gennem skovområder og åbne landskaber, og stien er kantet af træer og blomster.

Der bor stadig mennesker langs levadaerne, og vi passerer nogle huse, inden vi kommer til byen Achadinha, hvor vi tager en kort pause.

Vi sætter os derefter ind i bussen og kører op til Santo da Serra, hvor vi besøger det store marked, som finder sted hver søndag. Her finder du alt fra tøj, sko og tasker til blomster, frugt og andet godt og alt til fordelagtige priser. Vi går omkring på markedet i ca. en time, inden bussen kører os tilbage til Funchal.

Måltider & drikkevarer:
Indgår ikke. I pausen på markedet kan du benytte lejligheden til at købe mad og drikkevarer.

Tidspunkt:
Om formiddagen (ca. kl. 08.30-13.30).

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Regntøj eller paraply, en lun trøje, gode vandresko (det er ikke nødvendigt med støvler) og en flaske med vand.